God beskrivelse EV Elmand lavede der. Det er årsagen til jeg siger du skal grave 50cm ned, for at du har plads til de 300mm isolering du skal have under gulvet, plus selve gulv og materialer.
Det fremgår ikke helt tydeligt/klart af indlægget erik skrev, men hvis du skal igang med at understøbe dit fundament, så må du gerne have mange huller af 1meters længde, også på samme væg, der skal bare være ca. 2 meter med imellem, hvor du ikke fjerner jorden, så huset/væggen har mindst 66% af sit oprindelige fodaftryk til at stå på endnu.
Når du har gravet huller til 1 meter understøbning, så får du støbt dem alle samme dag, lader dem stå i mindst 2 dage, og så kan du grave ud til de næste huller og starte møllem forfra, ind til du har fået understøbt alle de vægge der skal understøbes.
Du kan godt grave ud i hele rummet imens, så længe der er ca. 1 meter jord fra væggen på de steder hvor du ikke har understøbt endnu.