Hej folkens,
Jeg står i den situation at jeg har købt et hus med parketgulv på begge etager, som er relativt slidt. Huset er fra 2001 og gulvet er det oprindelige, og jeg tror ikke de tidligere ejere har gjort meget for at vedligeholde i form af overfladebehandling. Gulvet er slidt igennem slidlaget i et mindre område i køkkenet, og af den grund er jeg i tvivl om min videre færd.
Jeg er af den overbevisning at der ikke er nok slidlag tilbage til at gulvet kan slibes (det er ihvertfald ikke en mulighed i køkkenområdet), men tænker måske at jeg kan lakere direkte på det som det er nu, hvis jeg renser det godt i bund. Umiddelbart vil det være for stor en udgift at skifte alt gulvet, så jeg vil gerne forsøge om man kan beholde det eksisterende i en årrække endnu :-)
Er der nogle herinde som har erfaring med en problemstilling i stil med denne? Alt input modtages med kyshånd!
Jeg har vedhæftet et billede, hvis det er til nogen hjælp. Jeg er ikke på adressen i øjeblikket, men kan eventuelt uploade flere billeder senere hvis det kan have relevans :-)
Ingeniør født med ti tommelfingre