Eltavle i badeværelse

 Følg tråden
Gravko
Gravko
Indlæg: 41
Postnr: 2630
Gravko Gravko
Hej,

Vi er ved at planlægge en ombygning af det aldrende bryggers og er ved at kigge på at lave det om til kombineret bad/bryggers - ikke noget badekar, men en muret bruseniche med glasdør.
I dag sidder vorestavle placeret i bryggerset. Det slog mig "... gad vide om der er regler for om en tavle må side i badeværelset".

Jeg har Googlet en del rundt og har fundet nogle svar, som siger "det må den ikke", men de er aldrig særlig godt underbyggede.
Derudover har jeg været på Sikkerhedsstyrelsen og læse lidt.

Umiddelbart, så forstår jeg det sådan at jeg 120 cm. fra det faste tappested (blandingsbatteriet) kommer udenfor område 0 og 1 og dermed er i "uklassificeret" område.

Kan jeg ud fra det tolke at det er okay med en tavle placeret på badeværelset (i et dertil indrettet skab med rigelig adgang etc.) eller gælder der særlige regler for tavler (... som jeg bare ikke kan finde)??

Håber nogen kan hjælpe med at kaste lys over sagerne inden jeg får videre med planlægningen af rummet.

 

 
Imaster
Imaster
Indlæg: 87
Imaster Imaster
Hej, det er ikke lovligt at placere el tavlen i badeværelset, medmindre at du sørger for at tilgangs kablet er beskyttet af et hpfi relæ.

Det er desuden er rigtigt dårligt sted at placere en el tavle da der jo kan forekomme meget fugt.
Jeg vil vælge at flytte tavlen eller ændre bygge planerne.
Du kan læse om det nederest i dette link
https://elbogen.dk/badevaerelse/

 
mfrost
mfrost
Indlæg: 1751
Postnr: 9400
mfrost mfrost
Desuden skal elektrisk materiel i vådrum være mindst ip44, og en standard gruppetavle er normalt ip 20 og dermed ikke godkendt placering i vådrum. 
Annonce
Gravko
Gravko
Indlæg: 41
Postnr: 2630
Gravko Gravko Trådstarter
Imaster skrev den 09-10-2019 22:26:13

Hej, det er ikke lovligt at placere el tavlen i badeværelset, medmindre at du sørger for at tilgangs kablet er beskyttet af et hpfi relæ.

Det er desuden er rigtigt dårligt sted at placere en el tavle da der jo kan forekomme meget fugt.
Jeg vil vælge at flytte tavlen eller ændre bygge planerne.
Du kan læse om det nederest i dette link
https://elbogen.dk/badevaerelse/

 Tak for svaret! Jeg har været omkring elbogen.dk. Dog omtales område 3 uden yderligere referencer til noget som helst - område 3 findes ej mere, det er lævn fra stærkstrømsbekendtgørelsen. 

Ift. placering i badeværelset er jeg ikke bekymret. Det nye rum vil dels have passende udsugning, tavlen placeret i skab og derudover kunne man købe en IP5x tavle.

 

 
mfrost
mfrost
Indlæg: 1751
Postnr: 9400
mfrost mfrost
Hvorfor ikke bare få den flyttet når du nu alligevel skal have en ny gruppetavle som lever op til de krav der er i den nye standard ds 60364, som indefatter 2 rcd'ere og transientbeskyttelse, du kan jo heller ikke opfylde kravet om at alt skal være beskyttet af beskyttelses afbryder (Tidligere kaldt hpfi  , nu hedder det rcd) da dit forsyningskabel der kommer ude fra kabelskabet ved vejen jo ikke har nogen beskyttelse foran, og dermed er det ikke lovligt at have sin hoved gruppetavle i et vådrum. Uanset hvilken kapsling tavlen måtte have. Så summa summarum det er ikke lovligt med gruppetavle i et vådrum.
 
Gravko
Gravko
Indlæg: 41
Postnr: 2630
Gravko Gravko Trådstarter
Min tavle er under 1 år gammel - den er bare kun IP20, så det er ikke fordi det er gammelt materiel som alligevel skal skiftes.
Derudover, så er tavlens nuværende placering den “bedste”, jeg har ikke andre steder der er mere oplagte.

Jeg har også godt læst det med at der skal være fejlstrømafbryder foran tavlen, hvis den sidder i vådrum - men igen er det uden henvisninger til nogen former for standarder. Derfor er jeg interesseret i at vide, hvor der sort på hvidt står, at jeg ikke må placere min tavle på et badeværelse, uanset om vi er uden for område 0+1 eller ej.

​Når det kommer til stykket er det faktisk lettere for mig at få HPFI ind foran den nuværende tavle, da jeg alligevel skal have rykket el-måleren... Men jeg gider ikke gøre det, hvis ikke der er et lovkrav om det.

 

 
mfrost
mfrost
Indlæg: 1751
Postnr: 9400
mfrost mfrost
Det vi har sagt og skrevet står sort på hvidt i ds 60364 og bekendgørelse 1082 som er den norm der skal følges i EU,og dermed også i Danmark. den trådte endegyldigt i kraft 1/7 2019 efter en 2 års overgangsperiode. Jeg får måske tid i weekenden til at finde de præcise steder for dig, du kan findd bek. 1082 online mens ds 60364 er en standard på små 800 sider grundig beskrivelse som du kan købe hos dansk standard for ca. 6000 kr.  Du kan starte med at nærlæse hvad du kan finde omkring  grupperavleog beskyttelsesudstyr i bek 1082 dette er frit tilfængeligt og det er GÆLDENDE LOV. 
Annonce
Gravko
Gravko
Indlæg: 41
Postnr: 2630
Gravko Gravko Trådstarter
Mfrost, tak for du tager dig tiden til mit “dumme” spørgsmål.


​Jeg har været 1082 igennem, men der står ikke noget heri omkring tavler ift. vådrum.
Jeg har set 60364 nævnt nogle gange, men som du er inde på er materialet ikke ligefrem frit tilgængeligt :/


 

 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.