Reparere fdb stol / stoleben med to-komponent spartelmasse?

 Følg tråden
ssrmnch
ssrmnch
Indlæg: 3
ssrmnch ssrmnch
Hej, jeg har fået et par stole op under neglene. Det er Folke Pålssons fdb-stol J77, som vil være enormt synd at smide ud.
Derfor vil jeg forsøge mig med en reparation, som ret tydeligt er mislykkedes for andre før mig. På begge stole er det forreste venstre ben knækket af. Det er fæstet i sædet med en dims, jeg ikke kender navnet på, en slags skrue med et udvendigt træ-gevind og et indvendigt maskin-skruegevind til en gevind-stang, der er monteret i stolebenene. Se billederne...

De har været forsøgt lappet med lim og skum og en eller anden strid spartelmasse, som der sidder rester af på stolene og på skruen. Løsningen har ikke været holdbar, fremgår det jo. Jeg er blevet rådet til at forsøge med en to-komponent træspartelmasse. Jeg kan jo prøve bare for at se, om jeg er mere heldig end mine forgængere... og hvis ikke, kan jeg jo prøve med en mere omfattende reparation.
Så mit spørgsmål er: hvilken spartelmasse/filler er den absolut stærkeste? Og sekundært: er det et dødfødt projekt? Så dyre er stolene jo ikke...

På forhånd tak!
VH
Asser.
Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 866
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369
Først: glem spartel masse uanset hvilken type.
Vejen frem er at erstatte det manglende træ med andet træ. Find et Foerstnerbor i passende diameter. Bor så ned så der er plads til en prop. Gøres bedst i en søjleboremaskine. Bor så dybt du tør UDEN at bore igennem. Find en stump krydsfiner lidt tykkere end hullets dybde. Lav en prop der passer. Lim den i med PUlim. Lad tørre og skib proppen ned i niveau med resten. Bor et nyt hul til bøsningen. 

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

ssrmnch
ssrmnch
Indlæg: 3
ssrmnch ssrmnch Trådstarter
TAK for klar besked. Det er en større operation, men jeg prøver...
Anders K
Anders K
Indlæg: 644
Postnr: 8220
Anders K Anders K
Alternativt ville jeg mene, at epoxy også kan klare opgaven. Husk dog at sætte en skrue i gevindet imens du limer, ellers bliver hele projektet endnu mere besværligt......

Med venlig hilsen

Anders

Rantzau
Rantzau
Indlæg: 1395
Postnr: 2970
Rantzau Rantzau
Med en overfræser kan du tilpasse hullets dybde til træklods som det nye gevind skrues i. Lad klodsen gå så langt til kant som muligt, og overgangen pudses af.

Det kan ikke anbefales at blande epoxy, filler eller sparelmasse til stoleben.
ev elmand
ev elmand
Indlæg: 13484
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand
Et stykke krydsfiner plade er vejen frem. Og husk at limning med PU lim forbedres hvis limflader fugtes let.
En anden men lidt mere fusker metode ville være at lave et stykke firkantet jernplade til alle 8 ben og så svejse en møtrik M8 bagpå denne. Den skal have 4 skruer så den kan skrues fast op i stolen. Skruer afpasses i længde så man ikke stikker sig i numsen.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Anders K
Anders K
Indlæg: 644
Postnr: 8220
Anders K Anders K
Det ser umiddelbart ud til, at benene ikke monteret vinkelret på sædet, og jeg vil derfor mene, at det bliver meget svært at bore hullet til gevindbøsningen i den rigtige vinkel.
Jeg vil derfor holde fast i mit forslag til at bruge epoxy. Hvis du monterer benet på bøsningen i den “våde” lim, kan du sikre dig at benet holder den rigtige vinkel (ved at vende stolen rigtigt), mens limen hærder

Med venlig hilsen

Anders

uldal
uldal
Indlæg: 5361
Postnr: 6500
uldal uldal
Du kan bruge en islagsmøtrik. Find een med samme størrelse gevind, som på benet. Og slå den op under sædet.

 

ssrmnch
ssrmnch
Indlæg: 3
ssrmnch ssrmnch Trådstarter
Tak for de forskellige input!
Bare for at uddybe lidt: de bageste ben er vippet bagud, så de er monteret i et skævt fræset hul. Forbenene derimod er 'ligepå', sædet (både over- og underside) bøjer lidt ned på midten, så det vipper naturligt de forreste ben sidevers udad. Det forenkler det lidt, heldigvis. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.