Hej LDS
Jeg blev husejer sidste år og skal nu i gang med klassikeren - et skur, da vi mangler plads til cykler, redskaber osv.
Skuret bliver 20 m2 (4x5 m.), med tagpap og ca. 9 graders hældning. Beklædning bliver vandret og i hardieplank.
Vi har anlagt en 20 m2 (4x5 m.) terrasse med flisebelægning, hvor skuret skal stå på 9 punktfundamenter, men jeg er i tvivl om dimensioner af træ til skuret samt valg af skelet.
1. Lodrette 97x97 stolper i stolpesko eller fuld bundrem med stolper ovenpå?
2. Hvilken dimension skal spær være og med hvilken afstand mellem spær? De bliver 4,1 m. lange og skal holde 22 mm. tagkrydsfinerplader med tagpap og en hældning på ca. 9 grader.
3. Er det nødvendigt med vindkryds?
På forhånd tak!