Fundament kolonihavehus med ubehandlede strøer?

 Følg tråden
BodilC
BodilC
Indlæg: 29
BodilC BodilC

Hej

Jeg har over sommeren været igang med en tilbygning på 16 m2 til mit kolonihavehus. Vi har genbrugt et gammelt skur og bad og dermed en del af den gamle konstruktion. Vi hev det gamle gulv af og lagt nye gulvstrøer ud. Men jeg har en super dårlig fornemmelse med løsningen: 

Husets hjørner står på punktfundament. Fra rammen af skuret og over til hovedhuset har vi så lagt mursten på jorden, et stykke tagpap på murstenen og så gulvstrøer af ubehandlet 5x10 lægter. Mellem dem isolitgranulat og så gulv over. Men jeg har en forkert fornemmelse omkring brugen af ubehandlede lægter? Kan de gøre jobbet eller vil de hurtigt gå i råd? Jeg har lavet det efter instruktion af min far der er gammel entrepreneur, men er sgu usikker på, om han har overset noget her. 

Vh Bodil

uldal
uldal
Indlæg: 5123
Postnr: 6500
uldal uldal

Du kan være heldig med god ventilation, at det holder, men risikoen er stor. Der skal være rigtig god afstand til jorden. 25-30 cm. Men du kan ikke komme til at behandle dem?

 

Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2918
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren

Er mellemrummet mellem strøer og jord uden ventilation, Dvs. Helt fyldt med isolering? For så får i et problem med råd og opstigende grundfugt. 

Prøv at beskrive opbygningen i detaljer. 

Elektronikteknikeren
BodilC
BodilC
Indlæg: 29
BodilC BodilC Trådstarter

Der er en træramme rundt, som støtter på punktfundament i hvert hjørne og på midt af de fire længer. Fra dem og 30 cm ned i jorden har vi på den ene side gravet eternitplader ned, for at forhindre de værste dyr inkl at holde på isoleringsgranulatet. Jeg har gået og tænkt på, at der burde være nogle huller beklædt med volierenet af hensyn til ventilation. 

Isoleringsgranulatet (altså sådan en masse små kugler), har jeg lagt mellem strøerne men ikke fokuseret på at få dem ind mellem strøer og jord. Men tænker de er faldet derind af sig selv. Dog er har jeg ikke stampet granulatet hårdt ind, men blot drysset og så lagt brædderne ovenpå. Der er i baderummet i dampspærre op mod gulvbrædderne, men der har jeg i et andet indlæg fået svar på, at jeg bør lægge dampspærre mellem isolering og gulvbrædder. 

Selve strøerne ligger ‘frit’ på mursten. Dvs der er ml 5-15 cm luft mellem strø og jord, og enkelte strøer er skruet fast i rammen; men da der ikke er helt vatter fra hovedhuset ud til den gamle konstruktion, har jeg ikke monteret strøerne på rammen. 

Giver det svar nok? 

BodilC
BodilC
Indlæg: 29
BodilC BodilC Trådstarter

Hov, Uldal, jeg havde ikke set din note. 

Der er slet ikke så meget luft mellem strøer og jord 😔 og som beskrevet ovenfor, tror jeg ikke der som sådan er tænkt ventilation ind. Vi har bygget badeværelset helt færdigt, men der står 12 m2 tilbage, hvor jeg stadig har strøerne liggende frit. Er ikke kommet videre, fordi jeg har haft den her fornemmelse. Så jo. Jeg kunne godt behandle dem. Jeg kan også pille strøerne af og ligge nogle nye ud. Så er vi bare ud i udgift, men det må være det mindste af det. 

Hvad skulle jeg i så fald behandle med? 

BodilC
BodilC
Indlæg: 29
BodilC BodilC Trådstarter

Og hvordan vil I anbefale ventilation? 

uldal
uldal
Indlæg: 5123
Postnr: 6500
uldal uldal

Du må forfra søde. Al den granulat skal væk!!

Man opbygger sådan:

Graver ned overalt ca 20 cm eller hvor meget der skal til, for at holde 30 cm under remmen, og udlægger stabilgrus og dug.

Punktfunda ind mod bestående bygning (ikke hænge på den i grundkonstruktionen). Lægge trykimprægnede, gerne ekstra tjærede remme ud. Sætte eternit indvendig, langs remmen. Spær lægges ud med understøtninger. På undersiden af spærene slår du trykkede forskallinger med 20-30 cm afstand. Ned imellem spær lægger du eternitplader og isolerer med Sundolitplader, ikke  granulat!!

 

djaydjay
djaydjay
Indlæg: 576
Postnr: 7200
djaydjay djaydjay

Måske lidt billeder ville gøre det nemmere at gennemskue opbygningen, og dermed give lidt mere kvalificerede svar   

BodilC
BodilC
Indlæg: 29
BodilC BodilC Trådstarter

Jeg finder et billede. Mit problem er, at jeg fortsætter på noget eksisterende ift at lægge en ramme ud og grave ud osv. De 3m2 til badet er færdiggjort med gulv, vægge, filt, maling, el, tilkoblet vand, maskine og toilet. Så det føles umuligt at skulle rive det ned og lave om. Så mit fokus er, at give de bedste forhold til det der er under badet (3 gulvstrøer), og så de resterende 12/13 m2, hvor jeg har lagt strøerne, men bare er kommet i tvivl om hvor rigtigt det virker. Hvilket det jo tydeligt ikke gør 😔 

Hvad er problemet med granulat? Jeg opponerede selv imod det, men ifølge min far, var det godt i badet af hensyn til rørføring.

Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2918
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren

Granulat forhindrer jo al ventilation, da det ikke kan holdes oppe fra jorden som en fast plade jo kan. 

Jeg tror du skal fyre din nuværende rådgiver. 

Granulat er beregnet til at isolere steder hvor man grundet ufremkommelighed ikke kan få isoleringsplader ind. 

F eks. I lukkede hulrum. 

Der skal ikke ligge noget på jorden andet end en fugtspærrefolie i f.eks. PE plast. 

Denne fastholdes af småsten/skærver. 

Herover skal der være Helt åbent, med et godt stykke op til undersiden af strøer, hvor isoleringen ligger i pladeform.

Mellemrummet mellem jorden og undersiden af gulvstrøer skal så ventileres gennem riste i dine lodrette eternitplader som løber hele huset rundt. 

Elektronikteknikeren
Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2918
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren

Det kunne være godt givet ud hvis du inviterede i denne:

Link

Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.