Nyt tag

 Følg tråden
Palle Dam
Palle Dam
Indlæg: 68
Postnr: 8700
Palle Dam Palle Dam

Hej

Jeg skal til at have udskiftet mit tag fra eternittag til tagpap. I den forbindelse trænger der sig en del spørgsmål på. Nogle af dem er sikkert i rigelig god tid, men jeg vil godt forsøge have et overblik over projektet inden jeg piller det gamle tag af.

Først en beskrivelse af huset:

Huset er på 86 m2 i grundplan og består af 3 "fløje". Set oppe fra danner rygningen et dobbelt-T. Det giver således 4 gavltrekanter og 4 skotrender. Der er ingen afvalmede gavle. Taghældningen er 30 gr, dog er tagfladen fra "hovedfløjen" ud til "indhakket" 15 gr. Det er et lidt kompliceret tag, hvilket skyldes at huset er ombygget af flere omgange.

Her er en skitse over tagkonstruktionen. De blå linjer er facade, de grønne er gavle, de røde er rygninger og de sorte er skotrender. Mine spørgsmål:
1: Jeg skal have lavet en presenningsafdækning der nemt kan rulles væk når jeg skal arbejde på taget. For ikke at have hele taget stående åbent på én gang, regner jeg med at skifte taget i 4 etaper opdelte efter de 4 felter som rygningerne danner. Jeg har læst her på forum, at man kan lade presenningen gå op over rygningen og fastgøre den på den anden side af denne. Men hvordan laver jeg denne fastgørelse i de eksisterende eternitplader (som man jo ikke må bore i pga. asbest)? Og hvordan får jeg presenningen til at ligge ordentligt, når der ikke er en jævn flade på den anden side af rygningerne? De øvrige rygninger er lidt "i vejen". Findes der en guide i midlertidig afdækning af tage?
Hvilken kvalitet skal presenningen i øvrigt være? Det skal nok være den halvklare armerede type, men den fås tilsyneladende i flere tykkelser (g/m2).

2: Hvilke alu-profiler skal jeg bruge i gavlene? Vindskeder sternkapsler? Er det bare en smagssag? Jeg hælder mest til en sternkapsel med skrå bagkant, da den gør at regnvand ikke (så let) blæser ud over gavlen, men i stedet bliver ledt ned til tagrenden.
Gavlene i enderne af "hovedfløjen" ligger direkte i forlængelse af de tilstødende facader. Hvordan klipper jeg vindskeder/sternkapsler sammen med fodblikket?
Hvad gør jeg ved de "almindelige" hjørner? Fodblikket skal jo gerne nå helt ud til vindskede/sternkapsel men her sidder tagendens endebund i vejen. Jeg fandt en video der viser hvordan et fodblik og en vindskede klippes sammen: https://www.youtube.com/watch?v=pqnoiYft1vs&t=24s. Men som det fremgår af en kommentar til videoen, er der ikke taget hensyn til tagrendens endebund.

3: I rygningen skal der vel være en form for udluftning. Man kan købe færdige rygningsprofiler (fra Jual), men de er ret dyre. Men i Phønixs vejledning https://www.phonixtagmaterialer.dk/7-detaljer figur 7.6 er der vist en dobbelt kip, lavet af krydsfiner. Her er jeg bare lidt usikker på, hvordan man gør tagpappen fast på kanten af krydsfineren. Kan den bukkes så skrapt rundt? Eller bør man bruge en for alu-profil ligesom ved tagfoden. Jeg tror dog at et stykke fodblik vil blive for stort og lukke for ventilationen. Måske kan et stykke murkrone bruges. Det ligner fodblik, men fås i en udgave hvor det skrå stykke kun er 24 mm.
Men er det overhovedet nødvendigt med rygningsudluftning? Kan de erstattes med udluftning i gavlene? Jeg hæver taget en smule (egentlig for at give lidt mere udhæng), hvilket gør at der kommer en åbning mellem gavltrekanten og selve taget. Tagrummet er uudnyttet (Gitterspær) og der er selvfølgelig udluftning ved tagfoden gennem udhænget.

4: Jeg skal have nye tagrender, da de gamle zinkrender ikke passer når jeg ændrer udhænget. Jeg har lidt kig på alutagrender fra norske Grøvik Verk. I Danmark forhandles de af https://www.alutagrender.dk/. Er der nogen der har erfaring med dem? Alu skulle have egenskaber, der ligner zink, men det er noget billigere. Det virker som om det er ret udbredt i Norge. Der er dog en lille detalje der undrer mig: Deres brøndkraver er kun 115 mm i diamenter. Hvordan får jeg det til at passe med mine eksisterende beton-nedløbsbrønde, der er ca. 150 mm i indvendig diameter (Målt på den øverste krave - længere nede er røret lidt mindre)?
Rørholderne til nedløbsrørene skal vel også skiftes. Er der en nem måde at få de gamle rørholdere ud af murens fuger?

Det var vist de spørgsmål jeg havde i første omgang. Der kommer helt sikkert flere.

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 13022
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

1. Jeg har med god held haft presenning fastgjort på modsatte tagside. Så kan du arbejde på hele den ene tagflade når presenning er rullet væk. 

Den klemmes imellem 2 brædder som skrues sammen. brædder kan så bindes til et antal tagskruer som du løsner lidt. Et støre problem bliver når du skal fastgøre i dit nye tag. Men er det med 2 lag pap kan det sikkert tåle en skrue i 1. lag. Samtidig fastgør du en snor/ stiv ledning på 1 - 1,5 m længde til brædder eller samme tagskrue.

Når så presenning rulles op i en pølse så har du den lange snor til at binde omkring pølsen. Så er det klar til hurtig udrulning når regnbygen sætter ind. Du bliver måske nødt til at skære den til eller have den i flere dele så den kan dække ud over skotrenden. 

Jeg ville vælge den billigste fra Jem fix og eller harald skrald. Så kan den måske udskiftes midt i processen hvis den bliver for simpel.

Når så de skal gøres ekstra fast så kan 3 - 4 lægter op over taget hjælpe på det.

3. Du skal endelig holde udluftning højt prioriteret. Om det er nok i gavle er ikke nem at sige, da det jo er et relativt lille hus med 4 gavle. 

Men ellers kan tagpap bukkes over kanten hvis du lige skærer  en lille kant 45 grader på din rundsav. Tagpap kan iørigt selv holde sig 10 20 mm ud i luften uden problemer.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
christiannielsen
christiannielsen
Indlæg: 2171
Postnr: 8700
christiannielsen christiannielsen

Jeg har brugt en armeret gennemsigtig presenning fra Harald skrald. Den er lidt dyrere end de grønne flettede (som ikke er vandtætte), men hvis udskiftning af taget taget flere uger, så er det vigtigt at have en som kan holde. Og vinden er meget hård ved dem. Mine 

Jeg lavede taget en side af gangen og havde presenningen strippet på lægter som blev fastgjort hen over tagryggen. I den anden ende (nederste) havde jeg også en lægte strippet fast, så jeg nemt kunne rulle presenningen af og på. Jeg fastgjorde lægterne igennem de huller som tagpladerne i forvejen havde. Og havde de ikke haft det, ville jeg ingen skrupler have med at lave nogle. Lægterne forneden kan enten bare hænge når der er rullet for, eller du kan give dem en skrue der også. I gavlene bandt jeg snore  i. 


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Presenning
    Lav-Båd
  2. Fodblik
    Lav-Hus
  3. Påsætning af sternkapsler.
    Lav-Hus
  4. Nyt Tag udluftning, jeg forstår det ikke.
    Lav-Hus
  5. Fodblik
    Lav-Hus