Hej Erik Elmand,
Tak for din interesse i at hjælpe mig.
Jeg er ked af ikke at kunne vise dig billeder af pigstensbelægning osv. Men jeg tør ikke ændre på fundamentets stabilitet, herunder cementkanten. Så jeg har besluttet mig for at lade den blive.
Dette ikke er den rigtige løsning, jf. Raadvadcentrets vejledninger - igen tak - og de mange gode tråde herinde (man kan f.eks. søge på syldsten). Jeg ved det godt.
Jeg kommer i dårlig mental form ved at tage sorgerne på forskud: Jeg ser jo overhovedet ingen tegn på, at grundfugten stiger op i murværket!
Cementkantens skæmmende udtryk til sådan et gammelt hus kan jeg let skjule ved at dække den med perlesten. Herved vil opsprøjtet fra regnvand også blive minimal.
Tilføjelse, angående grundvandet:
Jeg har lavet et eksperiment. Grunden er egnet til nedsivning, jf. nedsivningstests udført på baggrund af eksempel i Rørcenter-anvisning 016, bilag 1: Eksempel på hvordan jordens nedsivningsevne måles, og hvordan synkehastigheden beregnes ud fra målingerne i nedsivningstesten. Jeg har vedhæftet filen som pdf:
g
Nedsivningsevnen (K-værdi) er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan sive ned i jorden. Nedsivningstesten for to forskellige prøver angiver, at vandet synker 240 mm på 13 min. i prøve A og 220 mm på 13 min. i prøve B. Synkehastigheden i prøve A i mm pr. sekund bliver så 0,30/mm s og i prøve B 28/mm s. Men vandet synker ikke kun henholdsvis 240 mm og 220 mm på 13 minutter; Vandet er helt forsvundet efter 13 minutter. Så jordtypen svinger mellem groft sand (K-værdi = 1 x 10-3 m/sek.) og fint sand (K-værdi = 1 x 10-4 m/sek.). Dette må siges at være næsten optimale nedsivningsforhold.
Der er ikke foretaget grundvandspejling. Jeg tror ikke, at grundvandet står meget højt, for så ville der for eksempel stå vand på græsplænen i vintermånederne. Nedsivningstestene dokumenterer også meget vandgennemtrængelige jordlag. Så jeg tror ikke, at risikoen for at der dannes stående eller hængende grundvand, er stor.
Græsplæne/udearealer og omfangsdræn fungerer som rigtig gode nedsivningsanlæg på min grund.
Måske nedsivningstesten kan være til glæde og gavn for andre.
Hilsen Annette