Hvordan ventilerer jeg effektivt fugt ud af kælderen?

 Følg tråden
egense
egense
Indlæg: 11
egense egense Trådstarter

Foreløbigt har jeg konkluderet følgende:

  • Jeg skal tætne vinduerne for at få fuld kontrol over luften ind og ud af kælderen (jf. indlæg fra Dan)
  • Jeg skal droppe tanken om at ventilere ved gulvet (jf. indlæg fra Orla og Stigmand)

For at imødekomme Orlas bekymring kan jeg evt. sætte en affugter op, som aktiveres om sommeren, hvis luftfugtigheden bliver for høj. Men her handler det vel så også om at forsegle kælderen mest muligt.

Thomas foreslår, at jeg udlufter med én større ventilator. Men det er måske en dyrere løsning, end at sætte en ekstra ventilator op – især hvis det også kræver et større hul end 100 mm. Og så er der det med kontraventilen. Hvis jeg blot sætter et papir foran indsugningskanalerne, så vil der vel fortsat komme udeluft ind, når det blæser?

Min skitserede løsning med styring lyder måske mere avanceret end den er. Nu har jeg jo teknikken på plads og skal blot investere i to nye ventilatorer og to nye relæer. Det er en udskrivning på under 1.000 kr., hvis jeg kan holde mig til de billige modeller + ca. 1 times arbejde.

Jeg synes fortsat, jeg mangler svar på, om ventilatorerne skal være kraftigere. Er der fx nogle retningslinjer for, hvor mange gange i timen luften skal udskiftes i en kælder? Jeg er fortsat også i tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at suge luften ud, og blot tilføre luften via en friskluftskanal suppleret med en kontraventil, eller om jeg skal blæse luften ind her med en tilsvarende billig ventilator

Selvom der er omfangsdræn og grundvandet er en halv meter under gulvniveau, formoder jeg, at der fortsat er noget indtrængende fugt. Jeg kan i hvert fald konstatere, at luftfugtigheden falder, hvis jeg lufter ud, og at den stiger over tid, hvis jeg ikke gør det.

Netatmo skriver, at den relative luftfugtighed måles med en præcision på +-3 pct. https://www.netatmo.com/da-dk/weath...ifications 

Dan H
Dan H
Indlæg: 504
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Ikke at det er et råd som sådan, men her mine oplevelser med en kælder:

Vi havde en temmelig kold, men rimelig tør kælder. I forbindelse med renovering satte jeg nye lavenergivinduer (billige fra Sparvinduer) i og skiftede kælderdøren (igen billig, men dog med en vis isolering. Samtidig satte jeg et par radiatorer op, så der altid er mindst 18 grader.

I et par år derefter holdt jeg øje med den relative luftfugtighed, og konstaterede, at sommerfugtigheden lå omkring 62 pct. Ikke voldsomt foruroligende, men jeg ville alligevel godt have den lavere, så jeg indkøbte og monterede 2 billige Harald-ventilatorer med automatisk jalousi-åbning, hvor jeg vendte den ene. Med 2 tænd/sluk-ure sørger jeg for tidlig om morgenen om sommeren at der suges ind hhv. ud i hver sin ende af kælderen i en time. 

Siden har sommerfugtigheden svinget mellem 55 og 58 %.

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
Stigmand
Stigmand
Indlæg: 275
Postnr: 2300
Stigmand Stigmand
Orla Nautrup skrev den 22-01-2019 09:28:37

Det er selvfølgelig rigtigt det du skriver, men der er noget der tyder på at det ikke kan styres i praksis, når du samtidig skriver at der ind imellem er 70% relativ luftfugtighed (og du vil sandsynligvis være længere oppe ind imellem).

Ved denne fugtighed er der grobund for skimmelsvampe og trænedbrydende svampe overalt.

Den forholdsvis høje luftfugtighed, vil med garanti give kondens mange steder i kælderen.

Luftfugtighed er noget usikkert at måle på, og selv med de bedst kalibrerede måleinstrumenter måler ikke helt nøjagtigt (op til 5% afvigelser). 

 Du har helt ret 70% er for meget, men dette er RH når vinduer er lukket, uden varme, uden affugter, ingen ventilation. Her kan det jo klart betale sig at ventilere når vejret er gunstigt. Når vejret ikke er gunstigt må en affugter tage over. Man kan sige at kontrolleret ventilation er for at spare strøm på affugter.

Svend Høst
Svend Høst
Indlæg: 722
Postnr: 2610
Svend Høst Svend Høst

Egense skriver .. I løbet af vinteren svinger den relative luftfugtighed mellem 48 og 58 pct. Om sommeren er den noget højere. Citat slut

Indendørs bør rumluftens relative luftfugtighed (RF) maks. ligge mellem 40-45% om vinteren og ikke mere end 65% om sommeren. Luft ud lidt oftere i perioder med megen fugtighed. Brug et hygrometer til at måle luftfugtigheden i dit hus. Citat slut,,,,Det er hvad sundhedstyrelsen anbefaler .

Så hvad er problemet , din kælder er jo nærmest knastør............


   elektriker fra jævnstrømmens tid
Dan H
Dan H
Indlæg: 504
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Op til 70 % om sommeren kan næppe kaldes knastør. Der er basis for skimmelsvamp, og det er nkjo godt at holde en vis sikkerhedsmargen, jf bla. usikkerhed på måling. 

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
karl smart
karl smart
Indlæg: 983
Postnr: 2600/2700
karl smart karl smart

Nøgleordet er udluftning . Tøj tørrer ret hurtigt om sommeren ved 70% RH bare der er lidt vind , 

Elektriker gennem 45 år .
calle captiosus
 Life is not a journey to the grave with the intention of arriving safely in a pretty and well preserved body, but rather to skid in broadside, thoroughly used up, totally worn out, and proclaiming...."WOW What a Ride!!"  -Mark Frost
Dan H
Dan H
Indlæg: 504
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Et kældermiljø er resultatet af mange faktorer, og nøgleordet er “vækstbetingelser for svamp”, som bliver gunstige ved 70% relativ luftfugtighed. Dertil kommer andre ulemper såsom “kælderlugt”, at jern begynder at småruste, at cement begynder at hærde og at papir krøller sammen. 

Alt dette sker fordi der om sommeren afkøles udefrakommende luft , der derfor må afgive noget af det vand, de t indeholder. At tøj kan tørre i vinden om sommeren trods den fugtige luft ændrer ikke på dette.

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
Dan H
Dan H
Indlæg: 504
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Du skriver godtnok, at du ikke vil ofre opvarmning af kælderen, men et ikke helt uvæsentligt aspekt ved økonomien i det er, at ved at at etablere opvarmning skifter kælderen status fra “uopvarmet” til “opvarmet”. Det har betydning for beregning af energimærket i forbindelse med salg, og kan måske betyde, at huset får et bedre enegimærke - noget som får mere og mere betydning for køberne.

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
egense
egense
Indlæg: 11
egense egense Trådstarter

Tak for gode indput. Jeg har besluttet at gå videre ca. med min oprindelige løsning:

-Tætne alle vinduerne ved at montere forsatsvinduer i akryl

- Monterer to ventilatorer til at suge luften ud og en til at blæse luften ind. Tilsyneladende er der ikke kraftigere ventilatorer på markedet end 100 m3/t, hvis hullerne er Ø100 mm.

- Tilslutte en affugter, der kun helt undtagelsesvis skal køre, hvis fugtigheden kommer op i nærheden af 70 pct. og det ikke er muligt at sænke luftfugtigheden med udluftning. Jeg afventer sommeren for at se, om der overhovedet er dage, hvor det bliver tilfældet.

@Dan hvis jeg på et tidspunkt får planer om at sælge huset, vil jeg overveje, om opvarmning af kælderen kan øge prisen. P.t. vil jeg gerne spare pengene og skåne miljøet.

Stigmand
Stigmand
Indlæg: 275
Postnr: 2300
Stigmand Stigmand

Hej egense, har du fundet nogle gode/billige ventilatorer med lukkespjæld? Det kunne være fedt med noget som lukker helt tæt når de er lukket, men det må jo heller ikke gå ud over udsugningen.

Stigmand
Stigmand
Indlæg: 275
Postnr: 2300
Stigmand Stigmand

Bemærk at der ud over det tal som altid er angivet fx Kapacitet: 98 m3/t også skal se hvordan den virker ved ændret trygtab, her tror jeg der er stor forskel på billig og dyr.

se fx her

https://res.cloudinary.com/evoleska/image/upload/v1524382198/product/1600790.pdf

https://res.cloudinary.com/evoleska/image/upload/v1524370563/product/1593795.pdf

Søren O
Søren O
Indlæg: 2746
Postnr: 7000
Søren O Søren O

Ved at etablere fast installeret opvarmning af kælderen, indgår arealet som før angivet i det opvarmede areal. Da en kælder normalt er meget ringere isoleret end det øvrige areal, påvirker det desværre energiklassen negativt.

Søren O
Dan H
Dan H
Indlæg: 504
Postnr: 2830
Dan H Dan H

Det har du ret i - hvis du vil opvarme kælderen til stuetemperatur. Så vidt jeg erindrer, er definitionen på et opvarmet rum, at der holdes en temperatur på min. 18 grader - og det er vel typisk det, man vil have i kælderen (med mindre man er meget rig). Og så bruges der ikke alverden til opvarmning.

Dan

"Australian beer is like making love in a canoo - it is fucking close to water"
egense
egense
Indlæg: 11
egense egense Trådstarter

Status er, at jeg har fået sat forsatsvinduer op for at tætne kælderen, så jeg kan få fuld kontrol over luften ind og ud af kælderen. Så har jeg bestil de trådløse relæer fra en kinesisk webshop. De var meget billige, men leveringstiden er også lang.


Med hensyn til ventilatorer har jeg kig på følgende:

- En kanalventilator til 119 kr., der kan blæse luft ind i kælderen https://www.biltema.dk/byggeri/vvs/...2000028256 

- En badeværelsesventilator til 89 kr., der sammen med den ventilator, jeg allerede har sat op, skal suge luften ud https://www.biltema.dk/byggeri/vvs/...2000031799 

Jeg må lige se lidt nærmere på det der med tryktab. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget det betyder.

Hvad angår lukkespjæld tænker jeg blot at købe nogle af de simple modeller. Fx. https://www.silvan.dk/duka-lukkespj...60-5047525 

Helt tæt lukker de nok ikke. Så vidt jeg kan se, er alternativet et motorspjæld, men så bliver det til en helt anden pris. 

Er der nogen der har en mening om, hvorvidt jeg skal sætte ventilatorerne til at blæse konstant, eller skal jeg gøre det i intervaller? Altså om det giver mening at suge en portion kold luft ind, og så lade den blive varmet op og gentage øvelsen efter et stykke tid? Det almindelige husråd er jo, at man skal lufte ud i 5-10 minutter flere gange dagligt. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Luftfugtighed.
    Fyr og opvarmning
  2. Kælder luftfugtighed
    Lav-Hus
  3. luftfugtighed?
    Lav-Hus
  4. affugter
    Lav-Hus
  5. Fugt i kælder & Luftfugtighed !
    Lav-Hus