AKUT HJÆLP! Alt for lav gulvvarme - hvorfor?? OG koldt returvand?????

Hej med jer Så har jeg brug for hjælp igen!! Gulvvarmeanlægget driller og det vil ikke varme rummene op til mere end 18 grader. Fremløbsvandet er meget varmt og der er varmt vand i alle pexrør frem. Jeg har sat termostaten til 4 og både fremløb fra fyret og retur til fyret er varmt. DOG er returvand i alle pexrør meget koldt - som i rigtig meget koldt! Hvorfor det? Er det fordi cirkulationspumpen ikke virker, så vandet ikke kommer hurtigt nok rundt? Jeg har sat pumpen til 3 - den højeste indstilling. Når jeg sætter en skruetrækker til skruen kan jeg høre rislen/summen i pumpen, men det er en svag lyd - jeg synes den plejer at larme lidt mere? Den store skrue har jeg haft løsnet og haft af - det resulterede i en tynd vandstråle direkte ud fra pumpen - måske jeg burde have slukket for den først. Har også masseret ventiler under telestater og under de små skruelåg øverst og helt til venstre - se billede indsat af anlæg.


Jeg er næsten sikker på, at én af jer kan løse denne for mig uløselige gåde!!! Kom frisk med hjælp!!! På forhånd mange mange tak:-) Vh. Thea



18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Søren O
Søren O
4917 7000

Du har selv konkluderet at der ikke kommer nok varmt vand ud i dine gulvvarmeslanger. Så er det lige hvor problemet ligger, men ud fra så få oplysninger kan vi kun gisne.

Har du gulvvarmeshunt med selvstændig pumpe, eller er det direkte tilsluttet? Hvad er temperaturen på fremløbet i gulvvarmeslangerne? Nogle billeder vil også hjælpe.


Søren O
Thea_
Thea_ Trådstarter
16

Hej Søren

Jeg har lige indsat et billede. Har selvstændig pumpe til gulvvarmen. KE der ikke temperatur på fremløb, da jeg ikke har måler på desværre. Men den virker meget høj og i skarp kontrast til returvand som er køleskabskoldt. Jeg kan evt finde et termometer og måle temperaturen?

Har radiatorer i halvdelen af huset  som reguleres af vejrkompensering. Det virker og kører uafhængig af gulvvarmeanlægget. 

Søren O
Søren O
4917 7000

Det øverste i dit billede ligner en termostatventil - prøv at skrue lidt højere op. Er den nederste manifold ikke fremløb? (Er pex-rørene ved nederste manifold varmere end ved øverste manifold). Manifoldene er fordelerrørene.


Søren O
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
19557 7480

Du kan igen prøve at skrue den sorte skrue af på pumpen. Der skal komme en lille smule vand uanset om du slukker eller ej. Inderst under dette dæksel har du selve pumpe aksel. Den har et lille kærv i enden ud imod dig. Med en skruetrækker kan du mærke om pumpen kører rund. 

Ellers kan der være luft i systemet. Jeg kan se 2 automatiske udlufter, en allerøverst og en til venstre for telestater. Skrue den lille sorte hætte af og pil lidt ved stiften der sidder lige som keglen i ventilen på bilens hjul. Der skal kun komme vand ud, og kommer der luft skal du fortsætte med at drille stiften lidt. 

Har du tryk nok på fyret det skal være på 1,2 - 1,5 bar



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Thea_
Thea_ Trådstarter
16

Søren - Den er skruet op på 4 - og fremløbet er brændende varmt. Kan godt sætte den på max men vandet er jo varmt i forvejen.

Nederste er fremløb ja og rør er varme her. Øverst i retur er de helt kolde.

Hvordan finder jeg ud af om pumpen virker? Eller er kraftig nok?

Thea_
Thea_ Trådstarter
16

Hej Erik - du hjalp mig sidst! Tak for det!!!

Pumpen - hvis jeg skruer skruen af kommer der en vandret stråle vand lige ud af skruehullet! Ved ikke om den stopper igen, for jeg satte skruen på med det samme igen inden jeg fik mærket efter den lille kære indeni. Jeg må prøve igen.

De automatiske udluftere - den til venstre kom der også en vandsøjle ud af, da jeg trykkede lidt med en skruetrækker og den øverste dryppede der kun et par små dråber fra. Måske den øverste skal have en tur mere?

Trykket på fyret er oppe på 2,5 - ekspansionsbeholder og føler blev skiftet i marts, hvilket skabte problemer dengang. Kan trykket være for højt på fyret? 

Jeg synes det er så mærkeligt at retur er så kold...?!


Annonce
Søren O
Søren O
4917 7000

Prøv at lytte til pumpen og samtidig tænde og slukke for den. Hvis pumpen kører vil du kunne høre forskel.

Når du har haft den store skrue pillet af pumpen, og der kommer vand, så står der ikke luft i pumpehuset.

Kunne godt tænke mig et billede på skrå af returrøret (det der går tilbage til dit fyr) fra den øverste manifold. Jeg tror at "dimsen", som sidder under den automatiske udluftning, er en begrænserventil. Hvis det er tilfældet, så sidder der en reguleringsskrue under det lille dæksel på "dimsen". Prøv at skrue reguleringsskruen lidt længere ud. Det kaan du gøre uden at tappe vand af.


Søren O
ev elmand
ev elmand
19557 7480

2,5 bar er også helt ok, og de automatiske udlufter virker tilsyneladende, da det er vand der kommer ud. Så der er ikke luft ved selve manifolden.

Når dine pex frem er meget varme og pex retur meget kold, så har du ingen cirkulation. Så det er vigtig at du er sikker på at pumpen kører. 

Jeg har dog enkelte gange oplevet at pumpens motor kører men selve pumpevingen er gået løs, så giver den ikke noget. 

Har du haft gang i gulvvarme siden du fik skiftet ekspansions beholder ? ? . Det kunne være der i den anledning er kommet meget luft ind i systemet så dine gulvvarmeslanger er fyldt med luft som pumpen ikke kan presse rundt.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Thea_
Thea_ Trådstarter
16

Erik - kan jeg tjekke om det er tilfældet med pumpen? At motoren kører men den fungerer ikke? Synes den er meget lydsvag i forhold til hvad den plejer at være.

Der har været varme siden ekspansionsbeholderen blev skiftet, men derfor kan der vel alligevel godt være luft i de rør - hvordan får jeg det ud? Kan jeg gøre det selv? 

Værelset længst væk er meget koldt nu - det har altid været svært at få det rigtig varmt, men nu kommer der intet varme dertil. Jeg kan også tydeligt mærke, at det returrør er det koldeste. Med det i tankerne - burde pumpen så være kraftigere end den nuværende?

Kunne godt tænke mig at finde ud af om pumpen virker. Forsøger at slukke og tænde for den.

Hvis pumpen skal skiftes, så ser det ud til at alt vandet skal ud af slangerne - pumpen sidder marginalt højere end gulvet, så måske løber kun noget af det ud. 

Søren - jeg har taget et billede af retur til fyret - kan ikke se mam kan sådan lige tage noget af og skrue?


Gregeren
Gregeren
3976 2830

Ved skift af pumpen bliver vandet i gulvet, da dette ligger lavere. Der kommer kun den smule vandt ud som er i manifolderne hvor pumpen sidder.

Før du kaster dig ud i udskiftning af komponenter, vil jeg råde dig til at forsøge at skylle slangerne igennem.

Du kan sætte vand på anlægget hvor du normalt fylder på, og dræne det ud af taphanen nede i venstre side af manifolden samtidig. Skyl anlægget godt igennem og luk hanerne, og luft anlægget ud. Alt sammen med pumpen slukket. Kør pumpen igen og se om der bliver frigivet mere luft, og fyld efter.

Se om det hjælper.


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Populært lige nu

  1. Dæmpe bipper (buzzer) lyd i et multimeter
    Lav-Hobby (læst 210 gange)
  2. Ny dampspærre i 70’er hus
    Lav-Hus (læst 257 gange)
  3. Reparation af Monana møbel
    Lav-Hobby (læst 373 gange)
  4. Hjælp til Gulvvarme - intet flow
    Fyr og opvarmning (læst 469 gange)
  5. ALT OM RØR
    Over hækken (læst 226 gange)
  6. Lille malekabine
    Lav-Hobby (læst 864 gange)
  7. Beskærering af gammelt æbletræ
    Lav-Have (læst 267 gange)
  8. Lyskontakt ved dør?
    Belysning (læst 186 gange)
  9. Skære eller knække
    Lav-Hus (læst 201 gange)
  10. Opbygning af skunk - Isolering og dampspær
    Lav-Hus (læst 181 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med