Kære gør-det-selv-folk
Her kommer der spørgsmål der måske ikke vil tilfredsstille den grundige handyman for det jeg søger er råd til en rigtig kolonihaveløsning.
Jeg har købt et ganske fint lille kolonihavehus, men problemet er at det er sunket en hel del.
Det skyldes i høj grad at huset står på sokkelsten der IKKE er støbt ned i jorden, men simpelt placeret direkte på jorden. Så altså et punktfundament på jord.
Da jeg hverken har råd til eller selv forstand på at få støbt et punktfundament under det allerede eksisterende hus, må jeg tage til takke med et lave en kolonihaveløsning og lytte til kyndige folk her og i Haveforeningen.
Jeg løfter derfor huset med to donkrafte på en bjælke og støtter huset op. Det er åbenbart sædvanlig metode i Haveforeningen.
Men for en gør-det-selv-begynder har jeg brug for alle de gode råd jeg kan få, og i første omgang vil jeg høre hvilken slags fundamentblokke I kan anbefale til sådan en løsning på det alternative punktfundament?
Jeg har selv tænkt at lægge nogen fliser under hvert punkt og så lægge lecablokke fordi de isolerer godt
Men kan lecablokke bruges til at bygge op som sokkelsten? Og SKAL de have mørtel og ikke stå ubehandlet?
Ellers tænkte jeg i stedet at købe nogen fundablokke?
Jeg sætter meget pris på alle råd og tanker herom.
Med venlig hilsen
Søren