1. Forum
  2. Bolig
  3. Fyr og opvarmning

luft til vand eller jordvarme?

Vi overvejer at udskifte vores nuværende varmekilde med enten en luft til vand varmepumpe eller jordvarme men jeg er meget i tvivl om hvilken løsning jeg skal vælge idet, så vidt jeg kan forstå, så kommer det meget an på hvilket hus man bor i og f.eks. hvor meget af huset der bliver opvarmet med gulvarme, men det syntes jeg bare ikke det rådgivning/salgsmateriale man finder på nettet tager højde for. 

Vi bor i et stuehus fra 1883 på 220 m2 og vores nuværende varmekilde er et oliefye af nyere dato kombineret med en brændeovn, som mest bliver brugt for hyggens skyld. Vi bruger ca. 2200 liter olie om året. Vi har gjort rigtigt meget for at efterisolere huset, hvilket det forholdsvis lave olieforbrug også vidner om, men man kommer jo ikke uden om at det er et gammelt hus. Der ud over har vi ikke ret mange rum med gulvvarme, ca 30% af huset har gulvvarme. Vi har massere af plads rundt om huset til at lægge jordvarme ned på, og jeg vil også kunne grave slangerne ned selv. Hvad vil den bedste løsning være for os, med det hus vi har, luft til vand eller jordvarme?

12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

skal ikke kunne udtale mig om hvad der er bedst af luft/vand eller vand/vand, men for dem begge gælder det at gulvvarme er klart det bedste, begge typer anlæg er klart mest økonomiske ved lav varme, som gulvarme jo er, økonomien i det forsvinder lidt når temperaturen skal højere op, som de typisk skal i radiatore. 

Du skal nok have en mand ud og kigge på det, og lave nogen beregninger på om det kan svare sig..

Som hovedregel er luftvarmepumper billigst i installation hvor jordvarme er billigst i drift. Hvad der i dit tilfælde bedst kan betale sig afhænger af flere faktorer.

Til sammenligning er vores hus fra 1895 og med tilbygninger oppe på 220m2. Olieforbruget er for nuværende ca. 900 liter om året, men forventet nedbragt yderligere efter de senest tiltag denne sommer.

Vores hus har undergået en totalrenovering med fokus på varmetab. Det har været både besværligt, langsommeligt og ikke helt billigt. Der er samtidig omlagt til gulvarme overalt.

P.t. arbejder jeg på at lægge 800m slanger til jordvarme, hvoraf de 200m løber langs en sø.

Med til historien hører, at huset både er forsynet med en svensk kolonneovn og brændekomfur i køkkenet. Sidstnævnte bruges næsten i døgndrift i fyringssæsonen, hvor elpladerne stort set ikke bruges. Det påvirker elregningen i gunstig retning. Gratis brænde hentes på grunden, og der er forsyninger nok til de næste mange hundrede år.

Husets isolering er afgørende for hvilken varmepumpe du vælger, og om der er behov for tilskud i form af en elpatron ved spidsbelastninger. Denne faktor taler til jordvarmes fordel.

Hvor mange meter brineslange til jordvarme har du plads til? Leverandørernes oplysninger er ofte til den optimistiske side. Beregn mindst 50% ekstra for at få et fornuftigt varmeregnskab. Det gælder om at brinetemperaturen ind er så høj som mulig.

Masser af plads og våd jord taler til jordvarmens fordel. En beboer i samme landsby hvor jeg bor har lagt 1100m ned, men han havde ikke en sø der kunne bortlede kulden fra brineslangen.

Bemærk også at der er en grænse for hvor mange meter brineslange der kan lægges før energiforbruget til pumpen overstiger gevinsten ved den højere indgående brinetemperatur.

Gulvvarme overalt og god isolering mindsker behovet for høj fremløbstemperatur i varmesystemet. Disse forhold er ens for begge typer varmepumper.

For begge typer gælder, at forskellen mellem indgående brinetemperatur og behovet for udgående temperatur til varmesystemet er afgørende for økonomien i alle varmepumper.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Strøtanke: Var det ikke fristende og smide slangerne på søbunden, så er man osse fri for at grave render.   

Ps. Og ligeledes hvis man har en dyb brønd, så en slange-spiral i dybet.   

Brineslanger lagt på søbunden brugtes i vid udstrækning tidligere hvor vanddybden var tilstrækkelig dyb til at sikre blankt vand. Det er desværre ikke en langtids tilstand i hovedparten af de småsøer der er til rådighed for private jordvarmeejere under danske forholde.

I Sverige bruges det stadig i vid udstrækning.

Problemerne opstår for alvor når der med års mellemrum skal fjernes grøde med maskiner.

En spiralslange i en dyb brønd forudsætter god vandgennemstrømning for ikke at risikere lokal permafrost   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

I en normal vinter er der mere varme i luften end der nede i jorden , jorden omkring slangene bliver hurtigt afkølet og ligger typisk omkring minus 2 til plus 2 i februar , mens lufttemperaturen ligger om dagen på plus 4-8 C om dagen og 0-5 C om natten , så der er meget mere varme at hente i luften , og der bliver endnu værre når vi kommer ind i marts april , så er luften varmet op over 10-12 C mens der stadig er koldt omkring slangerne , da varmen i jorden er akkumuleret solvarme , så skal vi helt hen i maj/juni før jorden bliver varmere.

Jordvarme anlæg vinder når vi har strenge vinter , men der går mange år imellem , 

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............

Det er lodret forkert karl smart. Det skal være en usædvanlig kold og langvarig vinter hvis jordtemperaturen kommer under frysepunktet i de ca. 90cm dybde brineslangerne lægges i.

I våd jord ligger temperaturen omkring 4 - 8 grader sidst i feburar. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Tak for de gode svar. Jeg har som sagt massere af plads, ialt 33 ha så længden af slanger er ikke noget problem. Der er ca 200 m til den nærmeste sø der ligger på min jord, men jeg har en å tæt ved huset som jeg kunne lægge slangerne langs med. Jeg er dog stadig lidt bekymret over det med den høje fremløbstemperatur. Hvem skal man tage fat i for at få lavet en upartisk vurdering af hvad den bedste løsning vil være i vores hus?

Temperaturen svinger mellem ca 4 C i februar til ca 11 C i august i 120 cm dybde der betegnes som frostfri , men slangerne trækker jo varmen ud af den omgivende jord og dermed afkøler jorden så vi kommer ned under frysepunktet , derfor skal slangerne lægges med en passende afstand imellem dem , ellers går det helt galt .

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............

Der er stadig noget du har misforstået karl smart.

Det er ikke brinen der trækker varmen ud af jorden. Det er brinen der ved mødet med den våde jord afgiver kulden til omgivelserne. Som bekendt kan du ikke opbevare både kolde og varme drikke i samme kop.

Når det går galt, skyldes det utilstrækkelig brinelængde i tør sandjord hvor indgående brine stadig er underafkølet.  Herved risikeres lokal permafrost på hele strækningen.

I Danmarks undergrund er godt 90% af jordforholdene 90cm frostfri dybde. Det er kun i særlige tilfælde der konstanters frostfrit dybere.

Naturligvis skal brineslangerne lægges med en passende indbyrdes afstand, men det er stadig de vandførende lag der betinger tilstrækkelig temperaturudligning.

Dine temperaturoplysninger er teoretiske gennemsnitstal. Mine målinger viser et par grader højere ved vintertid, og et par grader lavere ved sommertid under præcis de forhold der her på matriklen er gældende: Lavtliggende arealer med højt grundvandsspejl og stor vandgennemstrømning.

2017 understregede tendensen. Den gennemsnitlige lufttemperatur var lavere end normalt. Til gengæld var sommeren udsædvanlig våd, men jordtemperaturen i 90cm dybde var faktisk højere end de foregående år.

Til gengæld betød den milde vinter problemer med flere luftvarmepumpers afrimning. Det var tydeligst ved høj luftfugtighed og milde lufttemperaturer som forventes at blive mere almindeligt i årene fremover.

Energiforbruget er ikke lineært til afrimning ved lave lufttemperaturer, men retfærdigvis skal det nævnes at der har været en mærkbar produktudvikling for luftvarmepumper.

Betyder det så at det ene eller andet altid er det mest økonomiske? Naturligvis ikke, det betyder bare at der er flere faktorer i spil end simple regnearksøvelser.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis