Skimmel pletter og behandling af klinkefacade i lærketræ

Hej. Vi har et hus der er beklædt med klinkebrædder af Lærketræ. Det har fået behandling med skibs olie ca 5 gange på 12 år. Sidste gang for 3 år siden. Nu er det blevet temmelig grimt med sorte pletter og er lidt i tvivl om hvordan vi redder det  eller om man skal male det mørkegrå med hvid udhæng (som konen foreslår) . Har kigget mange steder på nettet og flere steder er der gode forklaringer og råd, men mange af dem kommer det an på hvad det har været behandlet med før.?Jeg så bl.a. et råd herinde med gori 11(som er vandbaseret) efterfulgt af heldækkende gori 100 Advance (som er oliebaseret) ? Kan det passe?

Eller er der nogen der har et godt råd. ?

Vedhæfter billeder hvor det  er sprøjtet med 1-10 blanding rodalon og derefter vasket ned med rent vand. Men synes ikke det tog de sorte skjolder. Resten er ikke vasket. Sorry billeder er lidt hulter til bulter.

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Lærk er ikke så sart i forbindelse med Rodalon, og er kun klassificeret som et rengøringsmiddel.

Misfarvningerne på billederne vurderer jeg at tilhører den lidt mere genstridig art som du bør få fjernet inden yderligere overfladebehandlinger.

Med en dækkende maling skal mikroorganismerne dræbes forinden. Brug eventuelt ufortyndet Atamon (bruges til syltning og misfarver ikke lærk) eller Rodalon også ufortyndet.

Atamon er særligt virksomt mod de mikroorganismer der farver lærk sort, hvor Rodalon er mere bredspektret. Hvad du vælger afhænger af hvor slemt huset er angrebet af misfarvningerne og hvor godt de sidder fast.

Du kan eventuelt bruge krystalsæbe efter grundig afvaskning af Atamon eller Rodalon rester. Krystalsæbe nedbryder ikke harpiksens antiseptiske egenskaber, men nedbryder både maling og olierester helt eller delvist.

Under alle omstændigheder tilråder jeg det sorte stads fjernes før det dækkes med noget opakt for ikke at opleve ubehageligheder senere.

For både Atamon og Rodalon gælder, at fungiciderne fordamper efter kort tid og er derefter virkningsløse. Der bør maksimalt gå 8 -10 dage mellem desinficering og dækkende maling.

Brug IKKE terpentinbaserede malinger på nåletræ med højt harpiksindhold udendørs.

Du kommer ikke uden om knofedt såfremt du ønsker en hel eller delvis transparent overflade uden underliggende misfarvninger. Disse olier/malingers indhold af fungicider er også flygtige, som betinger hyppigere efterbehandlinger.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Ja det ligner svampeangreb, som gør træet sort.

Jeg lavede noget beklædning i lærk, og blev anbefalet at sprøjte den med svampe dræber, på alle flader, inden opsætningen, hvilket jeg så gjorte.


Vi prøver igen, i morgen --

Tak for det gode råd Rentsau. 

Nu er det sådan, at vi flyttede ind til Leje i 11 og købte i 13, så det var i forvejen opsat og behandlet som beskrevet inden vi flyttede ind og har så behandlet det som ejeren før havde gjort (Hvilken også har opsat og ombygget huset med fantastisk resultat, men er jo, som det kan ses, ikke specielt pænt mere.

Men ja hold da op et arbejde der ligger foran hvis det skal af med håndkraft. Der er meget langt rundt kan i tro.

Og tak for info je_ns, har det så holdt de sorte djævle væk?


Ja mit er ikke blevet sort, her ca 10 år efter det er opsat.

Så skal du have nyt træ sat op, kan jeg anbefale at du giver det noget svampedræbende, det er vigtigt at bagsiden også får. Men nu kan du jo forhåbentlig, få dit træ pænt igen.



Vi prøver igen, i morgen --

Brug en stiv børste når du renser ned.

Overvej om den olie du bruger har de rigtige egenskaber.

Man kunne også overveje en "shou sugi ban" behandling af træet.


Elektronikteknikeren
Annonce

Hej je_ns. Det må jeg sige. Ja det har mine brædder nok ikke fået fra start? Håber jeg får det fint.

Og Gregeren, jeg har brugt en stiv børste.... og måtte lige google "shou sugi ban" troede det var en joke for det har jeg aldrig hørt om  Men meget spændende. Prøver dog lige en anden metode inden jeg piller 3-400 kvad.m. brædder ned for at brænde dem af  Men meget interessant , ingen tvivl. 

tak begge 2

Je_ns:

Hvad behandelede du træet med efter det fik svampemiddel, og hvilke middel brugte du?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Kan ikke huske hvad svampemidlet hed, men det skulle være samme virkestof som i rodalon, bare mange gange mere koncentreret. Det fik en god omgang på alle flader, og træet blev sat op, og sad 1-2 måneder, så blev træet vasket af, og efter behørige tørring, fik det grundingsolie.

Træ fik noget Piontex grundingsolie som tømmerhandlen anbefalede, og jeg brugte rustfri søm og skruer.



Vi prøver igen, i morgen --

ved du, om brædderne har fået svampedræber på BAGsiden, før montering?? Det er yderst vigtigt. Du skal godt nok helt i bund, for at redde den beklædning. Vi opsatte et sommerhus i 05 med samme beklædning, men brugte 14 dage på at smøre alle brædder på begge sider. Der er ikke spor på noget som helst. Malet med Pinotex Super Dec. Har fået 2.  gang sidste år.


 

Jeg undrer mig godt nok over så angrebet væggene er. Så slemt har jeg aldrig set det før. Væggene må systematisk været behandlet med noget forkert over en årrække. Derfor ser jeg ingen grund til at fortsætte med samme produkt.

Jeg fornemmer også noget krakelering til venstre for lampen på det midterste billede. Det ligner et tykt transparent lag. Er det korrekt begynder det at give mening.

Bag et tykt lag af fru Petersens hattelak kan mikroorganismerne rigtig hygge sig i fred.

Skibsolie er kendt for stor modstandsdygtighed mod mekanisk slid - herunder knofedt og skurebørster.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også