Isoleret træhus

Hejsa,

Jeg har for nyligt investeret i et kolonihavehus med kæresten. Huset er i meget dårlig stand (fra 1975), hvorfor vi har besluttet os at bygge et nyt til næste sommer.

Huset skal være ca. 45 m2 og fra gulv til loft skal der være 2 m. Det skal desuden have et køkken,  toilet (intet bad) og være isoleret i både gulv, vægge og loft. Taget skal være Bitumen og huset skal stå på selvstøbte stolpesten.

Jeg har fundet idéer til byggeriet på Gør Det Selv's hjemmeside, ledt efter bøger og artikler, samt søgt hist og her på denne hjemmeside, for at få svar på nogle af spørgsmålene til byggeriet, men der er stadig nogle ting jeg er usikker på.

1. Hvor "stormasket" skal bindingsværket være hvis man kun bygger med lodrette og vandrette reglar, og hvor tykke skal disse reglar være?

2. Hvor mange stolpesten skal bære huset? (jeg tænker der må være nogle fingerpej i forhold til x antal pr. m2 for isolerede bjælkehuse)

Håber I kan hjælpe

Vh. Jacob

(PS: Kommer nok med flere spørgsmål snarest X) )


 

Hejsa, Jeg har for nyligt investeret i et... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Ja det giver fint mening.


Elektronikteknikeren

Hej igen.

Så har jeg lavet en skitse til byggeriet der bliver 9800x3800 mm. Det skal være billigt, men selvfølgelig velbygget og kun benyttes om sommeren (derfor jeg har udeladt fugtspærre, men ønsker god ventilation i stedet).

Fundament: 110x130x800 mm stolpesten for hver 1,5 m2. Fliser under hus og volierenet langs husets kant der er 100 mm over jorden.

Gulv: Impregneret ramme med 100x100 mm stolper i kanten og 45x95 mm reglar langs længden af huset med 600 mm afstand. Nederst -> øverst: Volierenet -> vindpap -> 95 mm isolering -> 10 mm OBS plader -> laminat/vinylgulv

Vægge: 45x95 mm reglar med 600 mm afstand i bredden og 800 mm i højden. Udefra -> inde: 9 mm beklædningsplader -> 10 mm afstandslister på rammen -> vindpap -> 95 mm isolering -> Gipsplader? (måske vådrums-?)/spånplader?/krydsfiner?

Tag: 45x95 mm reglar som spær med 600 mm afstand, støttet af topdragere på 45x195 mm og støttestolper mellem disse på 100x100 mm. Vinkel på tag er 15 grader. I hver ende af huset støttes topdragere af tre 45x95 reglar (rester tænker jeg). Øverst -> nederst: 12 mm tagkrydsfiner beklædt med tagpap -> isolering -> Gipsplader? (måske vådrums-?)/spånplader?/krydsfiner?

Som I kan se er jeg stadig lidt i tvivl om nogle ting. Kunne godt tænke mig at bruge gipsplader til beklædning indendørs, da de er billige og nemme at arbejde med, men er bange for de suger for meget fugt til sig. Spånplader er mit sekundære valg og sidst krydsfiner. Hvad er jeres mening?

Beklædningspladerne går kun lige præcis op og dækker isoleringen og lige præcis ned og dækker de nederste reglar der hviler på rammen. Det er simpelthen den størrelse de kommer i. Er det godt nok?

Jeg er også lidt i tvivl mht. kuldebroer, da reglarne i huset kun har isolering mellem sig. På den anden side skal huset jo kun holde varmen ude, er det så ikke fint?

Hvordan ser byggeriet ellers ud?

Vh. Jacob


 

Jeg skal måske lige tilføje at det ikke vil være den endelige opsætning af reglar i vægge, da der selvf. skal gøres plads til vinduer og hoveddør


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis