Oliefyr med integreret VVB, frakobling af VVB og tilkobling af ekstern VVB

Hej folkens

Vores oliefyr har en utæt VVB, dvs. der kommer forhøjet tryk i vores varmekreds via VVB.

Vores smed har sagt at det var muligt for ikke at skulle hoste op med alt for mange penge (i forhold til vores situation) at man kunne frakoble den interne VVB og sætte en anden VVB op og koble fyret på denne.

VVB skal så være en metro combi vvb, hvor "Varme frem" og "Varme retur" skal kobles på så fyret varmer vandet i VVB, "Kold vandværksvand" skal lige ledes kobles på og "Varmt forbrugsvand" ligeså.

Jeg er klar over det er aut. arbejde men jeg vil gerne forstå princippet i denne løsning.

Jeg kan se på vores fyr at der sidder 2 rør i toppen af VVB (går jeg udfra) 1 koldt og 1 varmt forbrugsrør.

I bunden sidder der varme frem og varme retur, i mellem dem sidder der en cirkulationspumpe og (hvad jeg tror) en shunt hvor man kan styre retur varmen.


Hvis man nu gør som vores VVSer forslår, hvordan i alverden vil fyret så varme vandet op, nu hvor man flytter hele "kredsløbet" både forbrugsvand og varmekredsen væk fra fyret? 

Vil der være en form for kredsløb igennem fyret for at kunne varme vandet over til VVB? 

Jeg kan ikke lige gennemskue dette princip     

Hej folkens Vores oliefyr har en utæt VVB, dvs.... Vis hele indlægget
66 svar
 Følg tråden
Der er 50 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Søren O skrev den 01-09-2018 16:56:25

Frank: Trådstarter vil opsætte pillefyr, hvordan kan du så foreslå lavtemperaturdrift? Det er noget helt andet med kondenserende olie- og gaskedler.

Hvad er der forkert ved at bruge el til opvarmning af brugsvand i sommerperioden? Det er da langt billigere end at have en en kedel kørende.


Ved lavtemp. til rumvarme mener jeg kedeltemp. ned til 60-55 gr. Ved højtemp. til vvb-opvarmning mener jeg skift til højtemp. på 70-80 gr. = hurtig opvarmning af vvb.

Jamen det er der da intet forkert i, hvis man vil betale 4-5 gange så meget for energi. Selv kan jeg lave (trods prisstigninger) 1 kwh. til under 50 øre på piller.   

ChristianL89 skrev den 02-09-2018 15:56:33

Lige et spørgsmål mere, ved godt det lige tager en anden drejning end hvad jeg spurgte til i starten.

Men nu har vi fået fat i eb 160L metro beholder, vil i mene en muret skorsten (som er blændet af og derfor ikke i brug) kan holde til vægten af sådan en beholder ?

Tænker bare der skal et par ekspansionsbolte i et par mursten og så op med den   

 En 160 l vvb fyldt med vand vejer nok tæt ved 200 kg. Så for at være på den sikker side vil jeg mene det er klogt at bruge gennemgående gevindstænger (med ialt 4 bolte på begge sider af de to "mure" i skorstenen) på ikke mindre end lidt længere end skorstenens bredde (tykkelse).   

Frank Chr. skrev den 02-09-2018 16:12:28

 En 160 l vvb fyldt med vand vejer nok tæt ved 200 kg. Så for at være på den sikker side vil jeg mene det er klogt at bruge gennemgående gevindstænger (med ialt 4 bolte på begge sider af de to "mure" i skorstenen) på ikke mindre end lidt længere end skorstenens bredde (tykkelse).   

 Ja okay så kan det godt være det ender med et stativ i stedet, da skorstenen står indvendigt og med ydermur på bagsiden så det er rimelig langt at køre igennem.

Et stativ er vel også fint, skal det fast gøres på nogen måde ? 

Tænker det vil være klogt   

Ved nærmere bearbejdning i mit hovede er jeg endnu en gang blevet forvirret og håber i lige kan kaste lys over sagen igen *suk*

Hvis jeg har forstået rigtigt ved at rykke alle 4 rør fra fyret og over til vvb så vil jeg miste varmen i huset da vandet så kun vil cirkulere fra fyr og til den nye VVB og ikke videre i varme kredsen (Billede med 2 tal på)

I stedet hvis man rykker 3 rør fra fyret og bibeholder "varme retur" ved fyret og kører rørene som vist (Billede med 1 tal på) så vil jeg stadig have varme i huset


Er jeg helt forkert på den?

Hvordan er din kedel opbygget? Er der ikke separat varmtvandsbeholder? Kan du ikke oplyse hvilken kedel det er, fabrikat og typenummer. Måske vi kan finde ud af noget mere.

Ud fra hvad din vvs-er siger, tyder det på at der er separat varmtvandsbeholder. Ellers må du lidt længere ind i din kedel og tage nogle flere billeder af rørføringen.

Din skitse over rørføring ved din nye varmtvandsbeholder er forkert. Varmespiralen, som skal tilsluttes dit fyr, skal tilsluttes således at returvandet kommer ud i bunden af varmespiralen. Den rigtige tilslutning er dog angivet på varmtvandsbeholderen.


Søren O

Der er tale om en Baxi Block 20 MK3 

Et billede af info mærket hvis det kan være til nogen hjælp   

Og der er kun 1 kreds i vores fyr så alt hvad der hedder kreds 2 er ikke eksisterende på vores. 

Super, du har selv fundet manualen. Jeg kan læse at varmtvandsbeholderen er udskiftelig, og er nedsænket i kedelvandet. Det betyder at der ikke er separate rør til opvarmning af varmtvandsbeholderen. Måske løsninger er "blot" at udskifte eksisterende varmtvandsbeholder - den kan måske stadig købes som reservedel. Årsagen til at din nuværende beholder allerede er utæt, kan skyldes manglende udskiftning af "offeranoden" i beholderen.

Hvis du vil tilkoble ekstern varmtvandsbeholder, skal den tilsluttes med 2 stk t-rør på rørene til dine radiatorer. Du bliver dog nødt til at skrue helt op for shunten for at få ordentlig varmt vand til varmtvandsbeholderen. Det bevirker at du ikke kan skrue ned for fremløbsvandet til dine radiatorer.

Måske du kan være heldig at finde en studs i toppen af kedlen hvor du kan tilkoble fremløbet til varmespiralen i varmtvandsbeholderen. Returløbet fra varmespiralen tilkobles stadig returløbet fra radiatorkredsen. Denne løsning kræver dog en separat cirkulationspumpe for at opnå cirkulatiom mellem kedel og varmtvandsbeholder.


Søren O
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis