Frank Chr. skrev den 18-09-2018 08:58:43
Nej det gør det ikke for 1 Megawatt-time (Mwh) = 1000 Kilowatt-time (Kwh)
Men hvis du mener 2423 kr for 3395 Kwh så er det en anden snak. Hmm.. dyrt - tja.. 28% billigere end hvis du fyrede med olie, men næsten dobbelt så dyrt som hvis du fyrede med træpiller/træbriketter i et normalt år.
OK. Så hvis jeg forstår dig ret, så kan vi konkludere, at det er billigere at fyre med brændeovn end at bruge fjernvarme (hvis vi regner med brænde eller briketter til ~2kr/kg - ikke sandt?)
Men at brændeovn var billigere end fjernvarme var allerede det som min intuition sagde mig. Det jeg ikke helt forstod var din bemærkning tidligere i tråden, hvor du skrev:
Frank Chr. skrev den 06-09-2018 10:07:32
Her i kommunen hos dem der har fjernvarme, er det en dårlig ide enten, 1. at bruge både fjernvarme og brændeovn på samme tid, 2. helt i perioder at slukke for fjernevarmen og kun at fyre med brændeovn. Førstnævnte fordi man ikke opnår tilstrækkelig afkøling af det varme vand. Sidstnævnte da ens varmeregning består af både faste bidrag og forbrugsbidrag vil det være sådan, at jo mere varme man laver med andet end fjernvarme, des mindre får man for sit faste bidrag.
Jeg plejer jo netop at lade radiatorer stå på 3 mens jeg fyrer i brændeovn. Så forventer jeg jo, at termostaten slukker for radiatorer, når brændeovnen har varmet godt op. Er der noget ufornuftigt i det? (du skriver jo, at det er en dårlig ide at bruge fjernvarme og brændeovn på samme tid)
Ang. din punkt 2, så er jeg med på, at man naturligvis vil få mindre for sit faste bidrag til fjernvarmen jo mindre man bruger fjernvarmen, men det er vel lige meget når man jo ikke kan slippe for at betale dette bidrag?