Det er da lidt trælst med de varierende fugebredder.
Mørtelfuger er et godt valg. Og slet ikke så svært. Men de dur ikke til de helt smalle fuger. Der skal være mindst 10mm for at det er til at lave en mørtelfuger. Til gengæld vil det være alletiders til de brede fuger.
Ved de smalle fuger ville jeg se om jeg kunne få lidt glasuld ind og så fuge med en egnet fugemasse.
Ved de andre stopper du først med glasuld (for at spare lidt på det tjærede værk). Derefter stopper du med tjæret værk og det skal stoppes fast så føles helt hårdt at trykke på. Til sidst fuger du så med mørtel tilsat fæhår. Når mørtelen sætter sig efter nogle minutter skal den komprimeres det vil sige at du trykker den så hårdt sammen som kan med din fugeske. Fugen skal måske bygges op ad en to til tre omgange. Fugen skal også gerne have ordentlig fat i det tjærede værk.
Mørtelfuger skal være mindst lige så dyb som bred, måske ikke helt ved de bredeste. Det tjærede værk skal nok være lidt dybere, her gælder om at få opbygget et fast underlag til selve fugen.
Det tjærede værk og fæhår købte jeg på nettet. Mørtelen skal være en hydraulisk kalkmørtel. Kan ikke huske den nøjagtige betegnelse med Weber har den. Købte mit ved XL, den skulle dog bestilles. Og du skal bruge fæhår, det er dem der holder mørtelen sammen. Men der skal ikke bruges ret meget, en "lille tot" til en halv spand. Opblødning dem i vand i et døgn først. Og rør GRUNDIGT ved tilsætning så de bliver jævnt fordelt.
Har skiftet 26 vinduer og 4 døre i et 150 år gammelt hus og de er alle fuger med mørtel. For øvrigt er alle vinduer samme størrelse og ruterne varierer fra 10-20mm så de gamle murere kunne da noget som din ikke kan 😉. Seriøst: det er meget godt med alle de nye materialer og teknikker, men man må nu have respekt for hvad de egentlig var i stand til før i tiden.
Held og lykke og spørg endelig hvis.....