Det er korrekt at Formica på træplader altid kontralimes. Det skyldes at det er forskellige materialer der ikke arbejder ens. Finer kontralimes også hvis emnet er fremstillet på fabrik. Fremstilles emnet på stedet hvor det skal anvendes er det ikke nødvendigt såfremt visse betingelser overholdes:
Træ skal tørres til samme fugtniveau hvor det skal anvendes, ellers vil træet kaste sig når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden grundet træs hygroskopiske egenskaber. Det gælder også når flere træsorter sammensættes som eksempelvis MDF og egeparket.
Det forudsætter dog anvendelse af lagret træ som inden endelig forarbejdning kræver mindst 3 måneder oppinding på anvendelsesstedet som jeg ved tidligere lejligheder har påpeget. Både skrællet, knivskåret og savet finer bør opbevares i pres for ikke at krølle helt ukontrolleret.
Som hovedregel behandles over- og underside ens for at påvirkningen også er ens. Olieres overfladen er det bedre at vælge krydsfiner som underlag i stedet for MDF, da MDF suger meget anderledes end massivt træ. Vælg marineplywood i stedet for det billige østenfiner.
Selv om arbejdet udføres omhyggeligt, er fugtforholdende sjældent optimale i et almindeligt hjem. Derfor skal den færdige bordplade fæstnes omhyggeligt til en solid sarg.
Anvendelse af lagret træ, overholdelse af de 3 måneder og oppindingen på stedet er de steder folk oftest "snyder på vægten". Da jeg var ung og uerfaren troede jeg også at "man kan bare". Tro mig - det kan man IKKE.
Jeg har for længst lært nytten af at lytte til erfarne fagfolk. Husk også at disse fagfolk ikke altid er formidlere, men bevarende eller skabende i deres fag. Derfor er ikke alt dokumenteret.
Spørg bare museerne der bruger mange kalorier på at genopdage gamle, men holdbare teknikker. Helt nemt er det ikke. Moderne huses indeklima er markant anderledes end tidligere.
Besynderligt nok finders der stadig folk der tror mere på de farvestrålende brochurer fra "eksperterne" hos jem&fusk, og som betragter erfaringer som lommestatistikker og påstande.
Angående bordben og sarg vil jeg henvise til metalfolkene. Det er bestemt ikke min spidskompetence. Jeg ville nok lytte til FoXX angående profilrør.