Ja det kunne lyde som om, den skulle have en feder tomgangsblanding, du kan jo prøve at give tomgangsskruen ½-1 o/m ud, og prøve om det hjælper.
Det kan jo også være tomgangsdysen der er lidt skidt i, så må du rense din karburator, det kan godt drille, så der skal flere forsøg til, en ultralydsrensning er effektiv, men adskille og blæs det hele igennem med trykluft, kan også gøre det.
Tror nu heller ikke det er tændingens skyld, der er vel 2 tænd spoler, så usandsynligt at begge skulle være defekte. Ved ikke med powerpak / elektronik, det har jeg ikke meget kendskab til.
En svag tænding vil ofte vise sig ved høje o/m, eller når motoren bliver varm (termisk ustabilitet)
Ved ikke lige med den opstilling du har lavet til gnist gab, men den skulle gerne trække 15 mm gnist. med afmonterede tændrør og start o/m (den kan trække omkring 45mm gnist, men lad være med at teste det, du risikere at overbelaste tændingen)
Det er også derfor man ikke må turne motoren med løsthængende tændrørsledninger, der skal være et gnistgab til stell. (nok en lille risiko, men den er der)
Du kan lave en tester til hver tændkabel, af 6mm gevindstang og en stump klar plastslange, hvor gevindstangen passer ind i, gevindstangen passer også i tændrørshætten.