Tørretumbler og vaskemaskine på samme sikring. Sikring slår fra

 Følg tråden
moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86

Hej

Vores tørretumbler og vaskemaskine er tilsyneladende tilkoblet samme stik. Derudover er jordvarmeanlægget på samme sikring. 

Når tørretumbleren og vaskemaskinen kører på samme tid, så hænder det at sikringen hvor tørretumbleren, vaskemaskinen og jordvarmeanlægget er tilkoblet, simpelthen slår fra.

Hvordan løses dette? jeg går næsten ud fra at der skal laves et nyt stik til vaskemaskinen eller tørretumbleren. Skal en elektriker trække et helt nyt kabel fra el-skabet? eller kan noget fra stikdåsen bruges til at lave et ekstra stik?

Jeg har vedhæftet et billede af stikket hvor tørretumbler + vaskemaskine er tilkoblet.

Silas
Silas
Indlæg: 416
Postnr: København
Silas Silas

Det ligner et kabel med 5 ledere der kommer ud af væggen. Kommer kablet fra en 400V sikringsgruppe (3 sikringer)? 

Hvis den gør det bør du kunne sætte hhv tumbler og vaskemaskine på hver sin leder og dermed ikke trække på samme sikring.

Vh, Silas

Hideout
Hideout
Indlæg: 441
Postnr: 2750
Hideout Hideout

Det lyder som en overbelastning, så der skal sikkert et nyt kabel til (og måske også en ny gruppe på din el-tavle)

Men hvis du har flere faser til rådighed (som det ser ud til at du måske har så kan det måske bringes til at du ved at flytte lidt rundt mellem faserne så belastningen er bedre fordelt - det kan elektrikeren også hjælpe dig med :-)


 

moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

Hej Silas. Sådan ser det ud med sikringerne. Hvordan sætter jeg henholdsvis tørretumbler og vaskemaskine på hver sin leder? Kan jeg gøre det inde i samme stikdåse?

S. Fabrin
S. Fabrin
Indlæg: 7116
Postnr: 4400
S. Fabrin S. Fabrin

Det ser ud som om der er 3 ledere i den samlemuffe med sorte ledninger i. Du kan løse problemet ved at flytte en af ledningerne over i en anden samlemuffe med en sortledning. Fejlen er en typisk fejl på grund af overbelastning.

Dit billede viser et kabel ud af låget. Har du selv tilsluttet maskinerne? 

fase
moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

S. Fabrin: altså der en en samlemuffe med 3 brune ledninger, en samlemuffe med 3 grøn/gule ledninger i, og en samlemuffe med 3 blå ledninger i. Derudover er der en samlemuffe med 1 sort ledning og en samlemuffe med 1 lilla ledning. 

Hvilke ledninger kan jeg flytte og hvortil?

Jeg har ikke selv tilsluttet maskinerne, men måske har den tidligere husejer. 

StenKrog
StenKrog
Indlæg: 1206
Postnr: 8900
StenKrog StenKrog

Lad nu være at piller ved det, når det er flere faser. Chancen for du brænder noget af, er ALT for stor....

Silas
Silas
Indlæg: 416
Postnr: København
Silas Silas

De gul-grønne skal ikke røres

De blå skal ikke røres 

én af de brune (fra enten vaske maskine eller tørre tumbler) skal flyttes til enten den Sorte eller Lilla, sådan at kombinationen hedder

brun fra vaskemaskine+brun fra væggen

brun fra tørretumbler+sort eller +lilla.

Du skal dog først sikre dig at der er strøm i hhv den sorte og den lilla. Allerhelst finder du ud af om vamepumpen bruger alle tre faser eller kun en af dem (eks den lilla - for så tager du den sidste of frie sorte). Ellers tager du blot enten sort eller lilla og ser an om det er reduktion  nok af belastningen. Hvis ikke det er nok, så er der nok kunn tilbage at få en ekstra gruppe op eller undgå vask og tørring samtidigt

Når dette er sagt, hvis du føler dig det mindste i tvivl, så ring til en elektriker

Vh, S

christiannielsen
christiannielsen
Indlæg: 2097
Postnr: 8700
christiannielsen christiannielsen

Jeg har brændt 1 tørretumbler af for nogle år siden netop fordi jeg tilsluttede 2 faser til den. Det kostede nyt elektronik til 3000,- Hovedsikringer knaldede også totalt af med et stort brag.

moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

Silas: hvis jeg tilslutter den ene brune til f.eks. den sorte fase og der ingen strøm er i, så vil maskinen vel ikke tænde eller?

Silas
Silas
Indlæg: 416
Postnr: København
Silas Silas

Nej det vil den ikke.

jf ChristianNielsen's indlæg så har jeg forudsat at blå er 0 og dermed ikke fase og strømførende, så hvis den blå ikke røres burde der ikke være problemer i at flytte én brun fra masking til den sorte fra væggen. 

/S

moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

Jeg har flyttet den ene brune ledning, så den er samlet med den lilla ledning og maskinerne kan starte. Er så spændt på om sikringen slår fra igen. Jeg fandt ud af at varmepumpen er koblet til den sorte og brune fase. Tak for hjælpen

S. Fabrin
S. Fabrin
Indlæg: 7116
Postnr: 4400
S. Fabrin S. Fabrin
moffen86 skrev den 20-02-2018 12:42:35

S. Fabrin: altså der en en samlemuffe med 3 brune ledninger, en samlemuffe med 3 grøn/gule ledninger i, og en samlemuffe med 3 blå ledninger i. Derudover er der en samlemuffe med 1 sort ledning og en samlemuffe med 1 lilla ledning. 

Hvilke ledninger kan jeg flytte og hvortil?

Jeg har ikke selv tilsluttet maskinerne, men måske har den tidligere husejer. 

 Samlemufferne med gulgrøn og blå skal du ikke røre. Det er kun fra samlemuffen med brune ledninger (det er svært at se farverne), du skal flytte en af ledninger over i en af de sorte. Du skal selvfølgelig sikre dig, at der er spænding på de sorte ledninger ved at måle spændingen, som skal være 230V mellem blå og en af de sorte. 

Er du sikker på at varmepumpen kun er tilkoblet til sort og brun fase og ikke andre?

fase
moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

Hej igen og tak for alle svarene. 

S. Fabrin nævner kablerne der er sat igennem låget til stikudtaget, det er jo ikke helt optimalt, så det vil jeg gerne ændre på, ved udskiftning af dåsen, og der skal jeg jo koble det hele fra samlemufferne for derefter at samle det hele igen. 

Som ledningerne er samlet nu, går der flere steder 3 ledninger op i en samlemuffe i en ‘enkelt samlemuffe’ men pladsen er trang. Vil en dobbelt samlemuffe være løsningen? Og vil det ligeledes være fornuftigt at skifte samlemufferne ud til en dobbelt muffe hvor der kun skal sættes 2 ledninger sammen?

Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2819
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren

Idéen med dobbelte samlemuffer er især god da stive og bløde ledere ikke må blandes i samme klemme, med mindre der bruges tyller.

Elektronikteknikeren
moffen86
moffen86
Indlæg: 62
Postnr: 8200
moffen86 moffen86 Trådstarter

Ok, så det vil være fornuftigt at sætte dobbelte muffere på til at samle både 2 ledninger og 3 ledninger? Altså så de bløde er samlet i den ene del af den dobbelte muffe og den hårde del i den anden del af den dobbelte muffe?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.