Hej.
Jeg har fornyligt købt et hus med en ganske pæn carport, med plads til to biler. Carporten er halvt integreret i huset, ment på den måde at to af carportens fire sider, støder op med huset. Der er derfor én side som er åben mod naboens hæk og én side som er åben mod indkørslen, hvor man kører bilerne ind.
Mit ønske er, at lave det til en rigtig lukket garage, med to porte i.
I dag er der lagt fliser derude, men jeg vil rigtig gerne have støbt et beton gulv og meget gerne med gulvvarme, hvis man kan og må det?
Jeg har gulvvarme i meget af huset i dag og radiatorer i nogle værelser. Her er ca. 230 kvm. alt i alt, uden garagen.
Det er styret med et anlæg fra Wavin, som fungerer med trådløse termostater, så jeg tænkte at garagen blot skulle have sin egen kreds. Der behøver ikke være lige så varmt som i resten af huset.
Så, mine spørgsmål lyder på; må man overhovedet lave varme i en garage? Kan der laves gulvvarme, hvis gulvet osv. også skal kunne holde til vægten af to biler?
Kan mit gasfyr varme det hele op, eller har det måske en maks-kapacitet på et eller andet tidspunkt?
Hvor meget arbejde kan realistisk laves selv, og hvor meget er bedst overladt til professionelle?
Skal der søges byggetilladelser el. lignende? Det overdækkede areal forbliver som det er i dag, der bliver bare sat en væg mere op, så carporten bliver lukket af.
Jeg håber nogen har nogle gode erfaringer eller kommentarer som de vil dele :-)