Strømforbrug på den ene gruppe går beserk og fejlstrømsafbryderen slår fra (video vedlagt)

Først et godt nytår til alle!

Igennem de sidste 3-4 måneder, dog ikke den sidste måned indtil i foregårs, har vores fejlstrømsafbryderen/HPFI-relæ i huset slået fra i tide og utide. Ofte om morgenen når vi vågende var strømmen gået. i 9 ud af 10 tilfælde kunne den blot slås til igen og så kørte det fint igen i nogle uger indtil strømmen igen gik.

2 gange i denne periode, slog HPFI-relæset selv fra igen få sekunder efter jeg jeg havde aktiveret strømmen. Jeg nåede aldrig at finde den gruppe som var synderen før det kørte fint igen i nogle uger.

Huset er fra 2005 og indtil problemet opstod havde der ikke været problemer i de 3 år vi har boet her. Jeg har ikke tilsluttet yderligere enheder i huset op til at problemet opstod.

I samme periode er følgende også sket en gang i mellem: Vi sidder fx og ser TV og pludselig høres en svag summen (fra soveværelse/badeværelse loftet tror vi det er) og kort efter dæmper lyset i rummene en smule og lyser så op igen til normalt niveau. Bare 1-2 sekunder. Vi har 4 halogen spots i loftet på badeværelset. Dette er sket måske 8-10 gange over de 4 mdr. Fejlstrømsabryderen slår ikke fra i disse tilfælde, men jeg mistænker det er forbundet.

Hvorom alting er, så skete det hele igen i foregårs - og nu bliver fejlstrømsafbryderen ved med at slå fra når jeg tænder for strømmen (se linket video som viser dette). Synderen er strømgruppe 1, hvor soveværelse, badeværelse (det ene ud af to) samt stuen er tilknyttet.
Selv når jeg slukker for alle enheder/apparater der er tilsluttet i de 3 rum, så slår fejlstrømsafbryderen fra kort efter jeg har slået den til, alt mellem 1 og 30 sekunder. Inden den slår fra virker det dog til at strømforbruget går beserk!

På el-tavlen er der to dioder, 500 imp/kWh og 10.000 imp/kWh. Jeg kan læse mig til at de er udtryk for aktuelle strømforbrug, 500 blink per kWh. Jeg har taget tid på disse, både for normal-tilstand og så mens strømgruppe 1 er slået til og inden fejlstrømsafbryderen slår fra. Der blinkes ca. 10 gange så meget - se linket video.

Da problemet stadigvæk står på når jeg har frakoblet alle enheder i de 3 rum, antager jeg det er noget i den "faste installation" eller noget relateret til halogen-pærerne i loftet. Der må sidder et eller andet adapter/transformer-halløj i loftet som kan være synderen...
Jeg er ikke særlig kyndig ud i el-verdenen for at være ærlig :) Men tænker at en af disse ting må være synderen, jeg kan bare ikke selv komme det nærmere.

De lokale el-installatører kan selvfølgelig først komme ud i starten af det nye år, men det er længe uden strøm i næsten halvdelen af huset (og særligt TV-rummet... men okay en forlænger ledning kan klare den del). 

Er der nogen som har nogle inputs eller tanker om ovenstående - evt. til hvordan jeg fejlsøger nærmere, eller hvad synderen kan være? Eller om jeg bare SKAL have fat i en ekspert for at komme videre...

LINK: Video af eltavlen når fejlstrømsafbryderen den slår fra


11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Få en elektriker ud at måle din installation igennem, du risikere at der sker en kortslutning, hvis du bare fortsætter, og med risiko for at kortslutningen starter en brand.

Det er helt forkert bare at indkoble hpfi, når det slår fra igen inden for kort tid, der er jo en grund til det slår fra.

Ofte kan udendørs ting som lamper være problemet..

Men nu skriver du det summer, og lyset blinker, det kunne jo tyde på det er inde i huset det er galt.


Vi prøver igen, i morgen --

uden at jeg er sikker vil jeg allerførst få kigget i EL-boksen ude ved vejen .....   tror der er en dårlig forbindelse ........ 

har selv været ude for at vaskemaskinen ikke ville centrifugere ordentlig , fejlstrømsrelæet virkede ikke ,  lyset blinkede og blev svagt ,...........   og kun i perioder ......... 

det var en forbindelse i EL-skabet ude vej vejen der var ved at brænde over ........


....god arbejdslyst..

....... g.lykke...........

Vent på at elektrikeren kommer , der er åbenbart en alvorlig fejl i installationen , det er ikke noget du hverken kan eller må rode med.


Mvh S.H. 
Tillid er godt men kontrol er bedre.......

Få en fagmand til at checke, men har du skiftet pærer i de loftspots du har i badeværelset? Hvis de ikke passer til omformeren der kan brumme og blive overbelastet.


 

Når du siger "slukker apparaterne", er det så ved at hive ledningerne (el, antenne, lyd, netværk etc.) ud af hver eneste enhed der bliver forsynet på gruppen?

Det første jeg mistænker for at være kilden til HPFI der tripper, er dit TV tilsluttet til din antenne, efter fulgt af det er dit anlæg tilsluttet til antennen. Det er de to ting jeg ser oftest have afledning ude på skibe, ud over belysning på dækket (Udendørs belysning). Sidstnævnte er ikke relevant i dit tilfælde ligner det.

Det andet er din transformer til dine halogen spots.

Det tredie jeg ville mistænke, var dit køle-fryse skab, at der er en afledning i kompressoren.

Fjerde er belysning og ventilator på dit badeværelse.

Når dit lys "dæmpes et par sekunder" af sig selv, er det ofte pga. spændings forandringer i forsynings nettet, så som f.eks. når et kraftværk starter en stor el-kedel eller en virksomhed starter nogle store el-motorer. Det kan også være i forbindelse med "trin skift" oppe i højspændings nettet at lyset dæmpes kortvarigt.


 

Annonce

Hvad det end er, så lad være at tænde for den gruppe igen før en elektriker har set på det.

Det tyder på det er i den faste installation. Mine tanker går på alt lige fra transformeren eller halogenbelysningen til ledninger der er bidt i stykker af rotter/mus.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Ja det med lyset blinker, kan jo være en kortslutning eller dårlig forbindelse der ligger og "Svitzer"

Det er ikke godt for hpfi hvis det slår fra mange gange, så kan kernen blive mættet så det ikke længere slår fra så tidligt som det skal. (din elektriker kan måle hpfi relæet ét ud, om der virker som det skal)


Vi prøver igen, i morgen --

Kunne det være selve hpfi relæet det er galt med?


 

Jeg har da set HFI relæ der havde dårligforbindelse igennem, men ligefrem få måleren til at galoppere tror jeg ikke kan lade sig gøre uden at det vil få synlige skader. 

Det ligner mere en fryser der ikke kan starte, men det er jo udelukket af tråd starter.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)

Hej alle,

Tak for svar hele vejen rundt. Jeg har kigget nærmere på de fleste af de ting I har nævnt og foreslået (så vidt jeg nu kan, og så sikkert jeg nu kan), men uden at finde årsagen. Så nu overlader jeg til eksperten og venter jeg på elektrikeren kommer på fredag.

Jeg giver for god ordens skyld lige en melding herinde når jeg ved hvad der var galt... 

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis