Legionærer i varmtvandsanlægget?


For år tilbage, var det meget op i tiden, at mange hoteller fedtede med temperaturen på brugsvandet. Når så samtidig man ved, at vandet kan stå i længere tid i de omfattende varmtvandsinstallationer, er det jo ikke underligt, at der kunne udvikles legionellabakterier. Det var så ikke alle gæster, der overlevede et forfriskende bad. Jeg mistede selv en bekendt, der blot var knapt 40 år gl. på den konto. :-(

Vi har lige fået installeret varmepumpe, luft/vand, og den opererer med en temperatur på mellem 50 og undertiden 60 grader. Det er ikke noget der fryder mig, men angiveligt skulle det være sikkert nok. Jeg har ellers altid brugt, med jævne mellemrum at køre det varme vand op til 70-80 grader, som jeg også gør i campingvognen.

Men døden skal jo også have en årsag!

I moderne vandinstallationer, har man rør direkte til hvert tappested, som medfører at sjældent benyttede tappesteder ikke skylles så jævnligt som i ældre anlæg.
Det må jo være et udbredt "problem" mange steder. Hvad med de mange, der f.eks. har et gæstebadeværelse og andre tappesteder, der kun bruges sporadisk. Der står det varme vand jo lumrer i måske uger i rørene. Er der nogen, der har kendskab til, at det kan medføre kvaler?
Jeg jager Hustru, hun er så let til fods i modsætning til mig, rundt og tappe vand af varmtvandshanerne med jævne mellemrum, men måske er det overflødigt?

Med venlig hilsen
ktm

 

For år tilbage, var det meget op i tiden, at mange... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Som alternativ til Varmt Vands Beholder har jeg i 48 år brugt varmt vands spiral. Tidligere i min HS Tarm kedel og nu i mit jordvarmeanlæg. Fordelen ved spiralen er at vandet ikke er stillestående, det udskiftet flere gange på en dag, derved undgås også legionærer i vandet.

I forbindelse med varmt vands spiralen, har jeg for at undgå til kalkningen af spiralen, installeret et BWT afkalkningsanlæg foran tilgangen til varmt vands spiralen. Efterfølgende er BWT anlæggene også godkendt til installation for brugsvandet

Som alternativ til varmt vands spiral kan man også bruge Friskvandsmodul (varmevekslerprincip), det indeholder ligeledes meget lidt vand, som derved bliver udskifter flere gange på en dag.

I sidste uge kunne man læse i medierne at legionærer sygen er steget 2-3 gange inden for de sidste år, i Danmark.

Ligeledes kunne man læse at i Danmark er legionærer tilfældene væsentlig højere, pr indbygger, end f.eks. Tyskland og Sverige.

Fordelen med varmt vands spiralen er at jeg ligeledes kører med lav temperatur fremløbstemperatur. 46-49 gr. samt at jeg ikke behøver at kører op i temperatur for at dræbe legionærerne.

gsh

Før vi (også) fik pillefyr og ny vvb. Havde vi netop vvb med varmtvandsspiral monteret på et fastbrændselsfyr, og der kunne godt knibe med at lev varmt vand nok til flere brusebade. Men helt enig i at systemet er mere sikkert end en alm (combi) vvb.

@ GSH

En glimrende anordning på et traditionelt anlæg, men nu er jeg jo så forbandet moderne, at jeg har separat ledning ud til hvert enkelt tappested. Så kræver det vel en spiral ud for hvert tappested?

Man kunne måske opnå en vis virkning ved at montere en central spiral foran manifoldet, der fordeler det varme vand? Men så står det jo alligevel og lumrer i de lange rør ud til tappestederne.

Det skal nok overvejes!


Med venlig hilsen
ktm

 

Måske en Quookers (kogende vandhane) ved hver tappested.   

Jeg skal jo bare vaskes, og ikke skoldes! :-)


Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce

@ktm

En glimrende anordning på et traditionelt anlæg, men nu er jeg jo så forbandet moderne, at jeg har separat ledning ud til hvert enkelt tappested. Så kræver det vel en spiral ud for hvert tappested?

Nej for min jordvarmeanlæg ligger varmt vands spiralen i bufferbeholderen.

For min tidligere H S Tarm kedel lå varmt vands spiralen i den øverste del af kedlen, her kunne man tappe varmt vand nærmest uendeligt, hvad et 3/4" rør kunne give.

Bufferbeholderen for jordvarmeanlægget, har vi endnu ikke "løbet/tappet lunket".

gsh

Ikke for noget, men legionella i private installationer? Er der ikke så simpelt som at holde beholderen på 55*?

Anbefalede temperaturer i brugsvandsanlæg:

Koldt vand - Højst 12 °C ved tapsted for at undgå vækst af sygdomsfremkaldende bakterier.

Varmtvandsbeholder - Afgangstemperaturen bør ikke være under 55°C.

Fjerneste tapsted og cirkulationsledning - Temperaturen af det fremførte vand bør ikke være under 50 °C. 

Temperaturens effekt på vækst af Legionella

  • Under 20 °C    Legionella kan overleve, men er som oftest i et hvilestadie 
  • 20 °C -50 °C    Legionella kan vokse - det optimale temperaturinterval er 35 °C til 46 °C. 
  • over 50 °C       Legionella kan overleve men der sker ikke vækst (Optimale forhold for termofile bakterier) 
  • 55 °C                Legionella dør inden for 56 timer. 
  • 60 °C                Legionella dør inden ½ time - øget risiko for kalkdannelse. 
  • 68 °C                Legionella dør inden 2 minutter. 


https://byg-erfa.dk/PM-legionella-o...erievaekst


HOFOR har så nogle andre anbefalinger:

HVORDAN UNDGÅS LEGIONELLA?

For at undgå problemer med legionella er det vigtigt at følge disse forholdsregler:

• Minimum 60°C i varmtvandsbeholderen 

• Minimum 55°C ved de tapsteder, der er fjernest fra varmtvandsbeholderen 

• Minimum 50°C retur fra cirkulation til varmtvandsbeholder 

• Udslamning af store varmtvandsbeholdere og udskylning af cirkulationsledninger mindst én gang ugenligt 

• Fjern blinde rørender samt tapsteder der ikke bliver brugt regelmæssigt. Her kan vandet stå stille længe, og legionellabakterien kan leve ved en gunstig temperatur 

• Hold det kolde vand så koldt som muligt 

• Koldt og varmt vand skal blandes så tæt på tapstedet som muligt, eventuelt med termostatstyrede blandingsbatterier

http://www.hofor.dk/wp-content/uploads/2012/12/210x210_Legionella2012_web2_lille.pdf


Det er ikke helt nemt at blive klog på det, men der er i hvert fald ingen der anbefaler mere end 60* i beholderen.

"Koldt vand - Højst 12 °C ved tapsted for at undgå vækst af sygdomsfremkaldende bakterier."

Lige præcis dette har man meget svært ved at overholde hvor jeg bor, på 4. sal. Fordi varmtvandsrørene ikke er isolerede.  Man kan så spørge sig selv om man i så tilfælde skal bekymre sig over der "kolde" vand, eller om man kan håbe på at det totale forbrug på strengen er stort nok til at holde det nede selvom vandet er for varmet.

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis