UPDATE:
Jeg prøvede igår at sætte strømledningen fra vaskemaskinen i stikket til tørretumbleren (de står i søjle) og den slog stadig HFi relæet fra.
Så prøvede jeg at sætte stikkontakten til en anden almindelig stikkontakt i huset, og så kørte vaskemaskinen fint...! Inklusive at varmelegemet virkede - vandet blev varmt.
Jeg har en separat sikringsgruppe til "Bryggers". Den kommer ud i en "elektrikerboks" under vasken. Fra den er der trukket ledninger om til hvor vaskemaskine og tørretumbler står i søjle. Ledningerne slutter i hun-schuko stik med jord. Således behøver jeg ikke skære ledninger i stykket når jeg køber ny vaskemaskine og tørretumbler.
Så når vaskemaskinen er forbundet denne vej er den forbundet med jord (skulle den være). Og her slår den relæet.
Når den kører via hus-stikkontakt er den forbundet uden jord (schuko stik får ikke jord her) og her virker den.
- Kan det kaste lidt mere lyst over hvad der kan være galt?
Jeg tænker ikke at min bryggersinstallation har ændret sig af sig selv. Men kan jeg teste på nogen vis, at strøm er rigtigt, jord vitterligt er ordentligt forbundet, osv i "Bryggers-installationen".
Og hvad kan gå galt på vaskemaskinen, mht til jordforbindelse?
Og hvad er det specifikt (sådan lidt teoretisk) der får HFI-relæet til at slå fra? (kortslutning, manglende jord, etc?).
Thanx.