Jeg kan egentlig ikke forestille mig et nyt bindingsværkhus. Mon det er wana-be, eller rigtigt bindingsværk?
Nå, men til dit spørgsmål. Sømbeslag har ikke har noget at gøre i rigtigt bærende - og afstivende bindingsværk. Her skal bruges rigtige tømmersamlinger udført som håndværk.
Hvis det er helt - eller delvist pynte-bindingsværk, ville jeg ikke være bekymret over selve sømbeslagene. Jeg har set mange rustne sømbeslag, men er endnu ikke stødt på nogle der er gennemtærede.
Vær hellere bekymret for træværkets levetid og specielt svindrevner mellem murværk og træ. Hvis ikke det er eg, holder konstruktionen ikke længe - heller ikke selv om det er trykimprægneret fyr. Når man saver i trykimp. træ blotlægges uimprægneret træ, og dermed er der åbnet for råd og svampeangreb.
Alt i alt, er jeg sikker på, at jeg ville foretrække at købe et mere traditionelt hus, med mindre andre argumenter talte meget stærkt for at springe ud i bindingsværk. Argumenterne kunne passende være fulgt af en overbevisning om, at du selv kan vedligeholde og udfører reparationer og udskiftninger, ellers ville jeg som sagt takke nej.
Læs evt. Kulturstyrelsens anvisning vedr. bindingsværk: http://slks.dk/fileadmin/user_uploa...svaerk.pdf