Skrevet af bksommer på 06-03-2017 10:28
Hvordan gik det her projekt egentlig?
Jeg ville gerne se lidt billeder af hvordan du fik det løst :-)
De bedste hilsener fra Greenline.dk
//Brian
Uploader lige nogle billeder. Synes selv at det er blevet ret godt.
Synes ikke lige umiddelbart der var nogen løsninger der var super gode og billige. 
Derfor kom jeg på den idé selv at lave nogle 2d printede covers til vores kontakter 
1) Først tog jeg mål af alle siderne på kontakterne. Nogle af dem havde forskellige mellemrum imellem sig, så der findes ikke standard dæksler desværre.
2) Jeg tegnede disse ind i adobe illustrator og sendte en pdf afsted til cotter.dk. De laserskærer millimeter præcist. Her kan man selv vælge materiale og tykkelse. Jeg skulle bruge noget der var hvidt, hårdt og var 2 mm. tykt. Derfor gik jeg med "Styren" materialet.
3) Da jeg fik det hjem, var det bare lige at lime alle siderne sammen. Jeg har valgt at give det lidt polyfilla og slibe det efterfølgende, så man ikke kan se limen.
4) Derefter gav jeg det hele lidt maling så det ikke bare ligner hvid plastik.
5) Til sidst var det bare at fjerne kontakt dækslerne, sørge for at alle kontakter er tændt, sætte philips kontakerne på de covers jeg har lavet (dertil brugte jeg bare hvid dobbeltklæbende tape) og så sætte det uden på de nøgne kontakter. 
Da vi regner med at flytte inde for nogle år synes jeg at dette var en god og billig løsning (100,-) og når vi en dag flytter skal vi bare fjerne mine covers og sætte dækslerne på igen 