Tagrenovering (lille)

Hej alle sammen og godt nytår! :-)

Jeg vil gerne have små-renoveret mit tag fra 1986 (betontagsten med understrygning) inden jeg skal have sat solceller op.
Jeg tænker at få lavet:
- Fjerne mos (ift. vandindtrængning mellem tagsten – ikke af kosmetiske årsager)
- Repareret tagryggen, hvor mørtelen er faldet ud et par steder under rygningssten
- Etableret ekstra udluftning af mit tagrum
Er der noget jeg mangler, nu hvor jeg er i gang? :-)

Derudover ville jeg høre om I kan hjælpe med et par ting:
- Er det noget med, at det kun er en murer, der må arbejde med tagryggen?
- Tilstandsrapporten fra da vi købte huset, sagde at der var mangel på udluftning (se fotos) i vores uisolerede tagrum over 1. sal (ca. 1,5 m højt). Har I nogle råd til, hvordan man ville forbedre dette? Er det bedre at etablere udluftning i gavle end I selve tagfladen?
- Hvilken type håndværker ville I bede om at rense taget fra mos? En tømrer? Taghældningen er 50 grader, og jeg har ikke lyst til selv at stå og rode med det. Omvendt vil jeg ikke have en rookie til at kravle rundt på vores tag.

På forhånd tusind tak.

Fotos af tag:

Foto af tagrum (gangbro nederst i billeder):

 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

 

Når rygningen er sat fast i mørtel ville jeg anbefale at få en murer ud repare den, da der er risiko for vandindtrængning hvis du skifter til rygningsbånd. 

Evt. få lavet ventilation i gavlene eller få skiftet nogle af stenen ud med nogle der har ventilationsåbninger 

i forhold til rensning af taget, findes der  firmaer som har speciale i mos fjerning som os har det rigtige udstyr og godkendte midler, 

Du har sikket allerede fået det tjekket, men sikre at taget (især lægterne) er stærke nok og ikke er blevet svækket i tidens løb, har set eksempler på hvor folk ikke lige har tjekket tagets styrke og efter en kraftig vind ligger der et halv tag og solcelle anlæg nede i baghaven 


- Tømreren / Bygningskonstruktør
@Den lillesvend: Tak for dit svar. Jeg tænker også, at det ikke giver så meget mening med rygningsbånd på "gamle" tagsten.
Da mit tag er understrøget, tænker jeg at det er lidt bøvlet at udskifte mine tagsten til varianter med ventilationsåbninger, så det må blive i gavlen.
De folk, der fjerner mos, bruger typisk spuling af tagstenene, og det er jeg ikke meget for ift. risiko for vandindtrængning (vi har ikke undertag).
Jeg får regnet på både spær og lægter inden jeg sætter solceller op. :-)
Ja det er lidt mere bøvlet nu hvor din understrygning består af det der ligner tagfuge

umiddelbart tror jeg det bliver svært at finde nogen der ikke bruger højtrykspuling da vandtrykket og algemidlet til sammen udgør den bedste rensning af dit tag, hvis understrygningen er tæt, burde det ikke give problemer at få taget renset med spuling

- Tømreren / Bygningskonstruktør
Når man googler det står der, at man kan bruge en kost til at fjerne mos'en. Det tænker jeg må være det mest skånsomme for taget...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis