Når nogen specificerer en celle som 4 V/60 mA uden nogen angivelse af lysstyrken, så tillader jeg mig at gå ud fra, at det er målt med en meget kraftig belysning. Dit simple kredsløb virker indtil cellernes spænding falder til 2,5 V og det er så det jeg frygter sker, selv hvis belysningen er nogenlunde kraftig, men cellen ikke peger direkte mod solen.
Jeg har lige set på et andet Lav-det-selv forum, hvor jeg fandt et diagram til en elektronisk converter:
http://electronics-diy.com/electronic_schematic.php?id=1029
Jeg har ikke analyseret kredsløbet, men det svarer ret godt til fabrikantens data, der kan findes her:
http://cds.linear.com/docs/en/datasheet/1073fa.pdf
Nu kan spændingen på solcellerne falde til omkring 1 V og stadig levere en ganske lille ladestrøm.
Jeg indrømmer gerne at prisen, som jeg også skrev i mit første indlæg, er betydeligt højere, og det er sikkert også mere besværligt at lave.
Når trådstarter angiver, at han lader med 5 V/450 mA, så håber jeg at der er tale om de værdier, der står på laderen, for hvis han normalt virkelig lader med 450 mA, så bliver det en noget sløv opladning han får med solcellerne uanset diagrammet.