Hus salg; udbedre k3 manglende ventilation af skråvægge

Hej

Vi står og skal have vores hus på markedet og har fået lavet før tilstandsrapport. Vi var godt klar over at der var en K3'er på taget, da tidligere ejer har ført isolation helt ud til taglægter i skråvægge i en gammel murermester villa uden undertag. Så det kommer ikke som en overraskelse, men da vi skal til at sælge vil vi naturligvis gerne se på hvilke prisvenlige alternativer der er til at udbedre forholdet. Den optimale løsning er fjerne tagbeklædning og lave korrekt undertag og på med tagbeklædning, men det er desværre også en opgave til over 200 store.

Vi har som udgangspunkt selv forsøgt om man kunne fjerne de øverste 100mm isolering via to lægter med skruer stikkene ud til at gribe fat med, men isoleringen splittes helt ad og det bliver noget værre noget.

En tømrer har da forslået at vi lægger en masonitplade oven på isoleringen for så at klemme to lægter mellem taglægter og masonitpladen, som så vil presse ned på isoleringen. Denne løsning synes overkommelig og vil skabe de 50mm ventilation som der kræves og kunne laves for under 2000,- plus arbejdstiden, men vil det være en acceptabel løsning?

Der er fortsat ikke undertag og nu udsættes masonitpladen for den evt. dryppende kondens, jeg frygter for evt. skimmelsvamp, men tømreren mener at pladerne vil tørre via ventilationen.

Mange tak
Hej Vi står og skal have vores hus på... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af Bygningskonstruktør på 21-06-2016 12:35

Huntonit pladerne kan lægges som et uventileret undertag ja.
I henholdt til DS 418 er et uventileret hulrum mellem 0-25 mm, der op efter betegnes hulrummet som ventileret.
Huntonit gør krav om 20 mm afstand mellem isolering og deres plade. altså uventileret.

Så Huntonit plader kan IKKE ligges direkte op af isoleringen.

Jeg vil anvende Eriks gode løsning med rionet. Det virker som en rigtig god løsning.

Hilsen Martin.

 

Det er ikke et krav, når de skriver at der teoretisk bør være 20mm luft mellem isolering og undertag. Det er for at pladen ikke skal trykke isoleringen ved nedbøjning, så isoleringsevnen foringes. Det bekymrer ikke trådstarteren. Et krav starter ofte med "skal"

Jeg mener stadig at trådstarteren skal spørge den bygningssagkyndige, der har lavet før synet, og høre havd han syntes.

Se i øvrigt: http://rindom.dk/CustomerData/Files/Folders/5-brochure-dokumenter/147_125882452-hutonit-undertag1-2015-2.pdf

 


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu

Hvorfor egentligt ikke bare erstatte pladen med 6mm rionet som holdes i den rigtige afstand med to/tre lægter på højkant mod taglægter og rionet? Hvis tømmeren kan presse pladen ned, må han også kunne få rionettet ned.


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
ViFixerDet, jeg vil helt sikkert høre om rionet i stedet for huntonit, hvis huntonit ikke er en mulighed. Fordelen ved huntonit er prisen samt at pladen er bøjelig. Alt sammen skal op gennem loftlem som kun lige giver plads en 2500mm x 450mm i "stiv" stand, hvis det vinkles korrekt.

Jeg afventer opkald fra den bygningssagkyndige, der er lagt en besked.
Det skal vel ikke være 2500 mm langt. Men det kunne være godt at vide hvilken tagbeklædning du har.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Skrevet af K.L.H på 21-06-2016 23:00
ViFixerDet, jeg vil helt sikkert høre om rionet i stedet for huntonit, hvis huntonit ikke er en mulighed. Fordelen ved huntonit er prisen samt at pladen er bøjelig. Alt sammen skal op gennem loftlem som kun lige giver plads en 2500mm x 450mm i "stiv" stand, hvis det vinkles korrekt.

Jeg afventer opkald fra den bygningssagkyndige, der er lagt en besked.

Lad os høre hvad han siger, når du har fået svar.

 

 


Kvalitetshåndværk til en fair pris - altid fast pris iht. tilbud - www.ViFixerDet.nu
Oplever i nogen problemer med den nuværende konstruktion? Hvis ikke, er der ingen grund til at fixe det. At der er en K3'er betyder jo ikke, at der er et problem.

Den nye ejer er måske fløjtende ligeglad, eller planlægger at lægge nyt tag på alligevel. Så er de penge spildt. En køber vil måske være mere tryg ved en 10 gammel konstruktion, som har vist sig at være uden problemer, frem for en halvhjertet udbedring. Hvis du er på jagt efter en gammel villa, ved du godt, at der ikke vil være en pletfri tilstandsrapport.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis