Ny tagetage - tynd bagmur

Hej med jer,
 
Vi mangler kvadratmeter og pønser på at bygge en tagetage ovenpå vores "Aalborghus" fra 1983 med gitterspær.
 
 

I den forbindelse har vi været i kontakt med en arkitekt. I første omgang for at hjælpe med at få lavet materiale til en forhåndsgodkendelse ved kommunen til projektet. Under udarbejdelsen af materialet nævner arkitekten for os, at bagmuren i vores hus er lavet med 75 mm Siporex gasbeton, og at sådan en mur ikke er solid nok til at sikre husets stabilitet med en tagetage ovenpå. Hans forslag til løsning er at åbne facademuren op 8 steder, indsætte stålsøjler og så lukke muren igen.

 
Jeg synes, det lyder voldsomt med sådan et indgreb med stålsøjler. Foruden mer-prisen på 50-75.000,- er jeg bekymret for, om facademuren bliver pæn igen bagefter, ligesom jeg er urolig for, der opstår kuldebroer ved stålsøjlerne. Arkitekten glider let hen mine bekymringer ved indgrebet og ser ikke umiddelbart andre løsninger.
 
Hvad mener I? Er det mig, der er pylret, eller blinker der også advarselslamper ved jer?
 
Findes der godt nok ingen løsning med en tagkonstruktion med høj rejsning, som hviler på både facademur og bagmur og dermed opnår den nødvendige stabilitet uden stålsøjler? Vi skal jo have ny tagkonstruktion / spær ligesom facademuren skal hæves (for at undgå et "trykket" udseendende på huset med lav facademur og høj tagrejsning) - giver det ikke nogle muligheder?
 
På forhånd tak.
Hej med jer,   Vi mangler kvadratmeter og... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Husk at hvis du laver fuld 1. sal med fladt tag, så vil dit projekt ikke længere være et 1½ plans hus, som der sikkert er bestemt i lokalplanen som maks. Det er der i de fleste villakvarterer...

Dine siporexvægge er helt sikkert største problem.

Ift. økonomi vil jeg sige at du nok lander på 1-1.5 mill alt efter hvad du selv kan lave.

Vi har vi selv brugt 850.000 på en hovedentreprise ved ombygning af vores hus. Den dækkede en "rå" 1. sal hvor der blev:
- understøbt på et par indvendige vægge der gik fra ikke-bærende til bærende
- lavet ny kloak i badeværelse
- muret 5 skifter på ydervæg
- muret nye indvendige vægge i badeværelse
- lavet gulvvarme i 2 nye badeværelser
- søjle med overligger i jern
- ny overligger af beton i en af ydervæggene
- etageadskillelse i Kerto
- momentstive spær
- Velux-vinduer for godt 90.000 kr.
- Listedækket tagpap
- Udvendig træbeklædning
- og mange, mange, mange andre ting.

Derudover har jeg selv lavet sindssygt meget, f.eks. alt malerarbejde, dampspærre, gulvvarme på 1.sal, forskalling, gipslofter, fliser, installation af al VVS bortset fra afløb, al udgraving af sand i stueplan, selv betalt elektriker (ca. 60.000 kr.) og selv købt og installeret vinduer, indvendige vægge, ventilation, osv. osv. Jeg har brugt 1½ år på at færdiggøre det.

I alt er vi landet på godt 1.3 mill. for en ny førstesal + en del forbedringer i stueplan (som f.eks. helt nyt badeværelse).

For os var det heller ikke en mulighed at flytte/bygge nyt. For det første så koster en byggegrund min. 900.000 hvor vi bor. For det andet så kan vi lide kvarteret. For det tredje er det en kæmpe belastning at skulle sælge hus + købe nyt, og det skal helst ske samtidig... et nyt hus i samme kvalitet/størrelse ville koste ca. 2 mill. at bygge.

Men alt er jo en afvejning
Skrevet af Børgealle på 16-10-2015 11:06

Så er der smidt lidt i puljen til brainstorming.

Men som nævnt er der mange muligheder og der er smag og behag. Men forvent ikke at stueetagen kan stå uberørt hen under sådan en ombygning.

En vigtig pointe.

Man skal nok forvente en delvis renovering af stueetagen også. Så det kan gå hen og blive en tid med lav livskvalitet. 

En formodning er jo, at det der har sat tankerne igang er børn der er ved at være store. Det er mit indtryk at folk glemmer hvor kort tid der egentlig er brug for den ekstra plads. Min nabo gik igang med en renovering af 1. sal, og inden han var færdig var begge børn flyttet hjemmefra.

 

 

Gammelhus har en pointe. Mine svigerforældre boede på 120 m2 med 3 børn og firma. Svigermor syntes "pludselig" at der skulle være plads. Så der blev både bygget til og oven på. Da planlægning m.m. var klar var der kun 1 tilbage der boede hjemme, og efterfølgende kom han hurtigt på efterskole og boede stort set ikke hjemme siden. Det blev alt for stort på deres gamle dage, så det er også noget der skal med.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også