Støbning af sokkel vha. forskalning.

Da jeg for tiden er mindre mobil end normalt, ankelbrud, overvejer jeg at støbe min ellers helt almindelige tilbygnings-sokkel lidt alternativt. Jeg forestiller mig at lave en forskalning i hele soklens udstrækning (forstået som længde og højde), således jeg kan få leveret færdigbeton med slange, en gang for alle.

Spørgsmålene går på hvorledes og af hvilke materialer jeg nemmest og billigst laver forskalningen, samt evt. kommentarer til om en sådan sokkel bliver for dårlig eller for dyr, eller hvad der ellers måtte være af kommentarer.

Tak for det.

MVH
Jan Staunstrup
Aalborg
Da jeg for tiden er mindre mobil end normalt... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Husk lige, at sætte stivere af til forskallingen, altså 45 grader på siden der kommer over jorden og væk fra hullet, så det kan tage sidekræfterne, samt bræt over fra forskallingen på den ene side af renden til den anden for at stabilisere siderne. Selvom det kun er 30 cm. giver det et voldsomt tryk på siderne, der ellers har tendens til at blive "tykmavet" der hvor der ikke er afstivning.

Det er en overraskende vægt den trykker med, og husk så at undgå fuglereder i betonen, ved enten at køre en vibrator igennem til bund (proff. løsning) eller stange ned i betonmassen med et kosteskaft eller lign. mange gange for hver meter, så betonen bliver massiv.

Hos mig, det skulle bruge den som grav til at komme under bilerne, var jeg ikke omhyggeligt nok med denne massivering af betonen, så næste morgen havde jeg indendørs swimmingpool, da grundvandet netop der lå meget højt - flot, men ikke ønsket.

Siga der blev smurt på løste dog delvist problemet, men klart sjusk på grund af mangel på viden. En støbning kræver ret meget arbejde med at få den til at sætte sig mens den er våd, og man ikke har en elektrisk vibrator, hvis den skal være rimeligt tæt.
_________________
Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej,

Snakken om isolering er absolut ikke misforstået! Godt nok isolererer du gulvet fra soklen, men det er typisk kun med 10-20 mm flamingo. Og når du kigger ned i hjørnet mellem gulv og væg, kan du (hvis du ser bort fra murpappen) jo faktisk se hjørnet af din sokkel. Hvis du måler temperaturen dernede en kold vinterdag nærmer den sig frysepunktet. Der kommer ikke fugt udefra pga. murpappen, men fugten i rummet vil kondensere og give et fugtigt hjørne.

Så du skal have i hvert fald en række leca blokke (og gerne 2) øverst. Så få en kammerat til at komme at lægge de leca blokke, så kan du holde waterpasset og drikke øl imens.....

mvh
Jens
Lad os lige tage den med isoleringen / U værdi en gang til..

Hvis soklen ikke afsluttes med en isolende top, typisk Leca blokke. Så vil du få en kuldebro ind imod dit støbte gulv. De 10 mm flamingo der anvendes til kantisolering yder jo ikke nogen speciel voldsom isolering.

Se min skitse og du vil forstå det langt lettere. For at se skitsen ordentligt må du se den i max astørrelse !

Altså du slipper ikke for Lecablokkene hvis du vil lave noget ordentligt.
Ellers må du finde en anden isolering af toppen på soklen.

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis