Vildrede om isolering af gammelt loft i 1½ plans hus fra 1913

Har tidligere på året købt dette 1½ plans hus der er ret dårligt isoleret som jeg efterhånden kan mærke som temperaturen uden for falder. Det er iflg. tilstandsrapporten isoleret med 10 cm oppe på loftet (40 m2) og det skal der gøres noget ved. Taget (eternit) skal skiftes inden for de næste par år og ved godt det ville være lettest at gøre det hele på en gang, men pengene er der ikke lige nu til dette – så vil i første omgang isolere loftet. Jeg har et par kammerater (ingen håndværkere) der gerne vil hjælpe, men ingen der har den store erfaring med hvordan dette gøres helt korrekt – så derfor jeg har et par spørgsmål.

Som det er nu så er der profilloft nederst – og ja jeg synes det er pænt – er ikke med på ”gipslofter er bare det eneste der dur bølgen”. Oven på det er der sådan et papir/paplag med sølvpapir som går under de vandret liggende bjælker i mellem spærrene (hanebånd? - dem som profilloftet er sømmet fast til) så ligger der ca 5 cm rockwool – ovenpå dette er der et tyndt brunt papir/paplag og så endnu ca 5 cm rockwool. Nogen steder på loftet ligger der så sådan noget sort grovere papir/paplag allerøverst og lidt sporadisk extra par cm tyndt rockwool.

Min egen plan var at fjerne alt det gamle isolering, pap og sølvpapir ned til profilloftet – ligge dampspærre direkte oven på profilloftet og op over de vandretliggende bjælker imellem spærrene (hanebånd) og to lag 145 mm rockwool forskudt. Evt kunne man nøjes med kun at ligge dampspærren imellem hanebåndene og evt kliste den fast til den sølvpapirs menbran der går under hanebåndene.

Mine kammerater har så flere forslag:

  • at man burde tage profil loftet ned og sætte dampspærren op på hanebåndene og så sætte profil loftet op igen.
  • lave en dampBREMSE - ved at male loftet med god akrylmaling på glans 20.
  • Papirisolering – da det ikke kræver en dampspærre.
  • Ligge 100 mm isolering direkte oven på profilloftet – derefter ligge dampspærren oven på denne og så yderligere 2-300 mm isolering.

Ved ikke hvad i mest hælder til er det bedste i forhold til dampspærren og isoleringen???

Håber på at få nogle gode forslag og beklager længden af indlægget 

Lige et tillægsspørgsmål: Hvad gør man med dampsærren helt ude ved taget???

Havde tænkt på at lade nogle extra cm (20-30 cm) i begge ender der senere kan klæbes sammen med kommende dampspærre der skal ligges når taget skal skiftes og skråvæggene skal isoleres.


It's better to burn out than to fade away.
Har tidligere på året købt dette 1½ plans hus der... Vis hele indlægget
12 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Det sidste indlæg var da det mest uargumenterede feg længe har set. Det er da langt mere almindeligt at isolere indefra, end vente til man skal have taget af. Isolerer man udad, skal taget hæves for t få olads til isolering på skråvægge. Det medfører hævning af hele taget, hvilket er omstændeligt, på mange måder.

Indad kan man gå lige til, så hvori "helvede" består kan jeg ikke se, bortset fra sved på panden, og måske lidt kløe fra gammel isolering.

Jeg bifalder jeres konklusion, men det siger ikke noget om hvor dårligt det står til. og du har ikke fugt problemer nu, så din udluftning ser ok ud.

Der er så den enkle forbedring. Plast ned imellem bjælker, fastspændt med en liste. Det vil forbedre dampspærre til at være 90-95 % ok. Og det er godt nok, da du med den dårlige dampspærre du har nu,  ikke har problemer med fugt.

Du kan så isolere ekstra på loftet, som vel er 1/3 - 1/2 delen af skærmen ud imod kulden. Altså forbedrer du kun på 1/3 - 1/2 delen af varmetabet, men langt bedre end ikke at gøre noget.

Det bedste ville være at tage skråvægge og skunk med. Det kræver at du flytter skråvæg 150-200 mm indad, Og så går det ud over profilbrædder (De koster ikke meget pr. m2)

Så kan du få en næsten 100% tæt dampspærre, og du kan forbedre din isolering over hele fladen.

Når "finansministeriet" så siger nyt tag om 5-10 år har du frit slag med hensyn til konstruktion af den.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Det er da fuldstændigt tåbeligt at begynde at isolere indad, når taget indenfor overskuelig fremtid skal skiftes (et par år, skriver trådstarter!)
Så er det da meget nemmere at fore på spærrene, og så få isoleret op til de krav der er.

Vent til det tag skal skiftes, 40kvm 1.sal, det er ikke meget varme du spilder på de to år.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også