Formning at krydsfinér til bukkeformet stol

Hej derude,

Jeg har fået en lille opgave, der lyder på, at jeg skal se, om jeg kan lave en bukkeformet stol med buet sæde og ryglæn.

Jeg har ledt på nettet - her i blandt her på siden - efter en løsning på, hvordan man former sædet og ryglænet, der skal laves i en eller anden form for krydsfinér. Jeg har overvejet idéen, der hedder, at man kan laves krydsfinéren selv vha. nogle tynde stykker finér, der så kan lægges i formen og limes lag på lag, hvorefter der så lægges tryk på. Derudover har jeg tænkt på idéen, der hedder, at man kan "svede" træet (12mm. krydsfinéren) i en svedekasse, hvorefter man kan lægge det i formen/skabelonen og lægge tryk på med det samme.

Jeg er dog i tvivl om, hvilken af de to løsninger, der er bedst? Hvis jeg vælger den første, så skal finéren jo skæres til, efter den er limet, og det er jo alt anden lige nemmere at skære formen, inden den bues i skabelonen. Den skal bues begge veje; både det store svej på tværs og et lille skarpt svej på forkanten. Jeg hælder derfor lidt til løsningen med svedekassen, men da jeg aldrig har prøvet det før, så er jeg, som nævnt, lidt i tvivl om, hvordan og hvorledes det skal gribes an.

Det er på sin vis lidt ligemeget, hvilken træsort krydsfinéren er i, da den højst sandsynligt skal males, men det er vist ikke helt ligemeget, hvorvidt træet er ovntørret eller ej? Der er noget med nogen procenter, som man kan gå udfra, men jeg er igen lidt i tvivl om, hvilken slags krydsfinér, der kan anvendes til dette projekt?

Lad mig gerne høre om, hvordan dette kan laves, da jeg er lidt spændt på det...

Stolen skal ikke være en nøjagtig kopi af denne, men den kommer nok til at ligne lidt:

http://www.lauritz.com/en/auction/bernt-pedersen-f-1937-saet-paa-seks-bukkestole-i-oregon-pi/i2220477/

På forhånd mange tak for hjælpen

Hilsner fra

Torben

Hej derude, Jeg har fået en lille opgave, der... Vis hele indlægget
24 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej igen med jer,

Jeg takker mange gange for jeres hjælp, der kan blive guld værd, når jeg engang skal i gang med projektet. Jeg har lavet "bukkene" til stolen, så der mangler "bare" sædet og ryglænet, som jeg vil give mig i kast med her midt i næste uge.

Jeg har lavet en form (en han og en hun), som finéren kan placeres i, når jeg engang kommer dertil. Jeg har lavet formen i noget MDF plade, som jeg har lavet som et "gitter" med ca. 7-10 cm. imellem hvert rum. MDF pladerne er skåret i forkellige buer, hvorefter de er skrammet ned over hinanden, således, at det giver dette "gitter". Jeg ved ikke, om det er den optimale løsning, men jeg har nu tænkt mig at forsøge med det. Alternativt kan jeg jo evt. fylde rummene op med noget gips, der kan slibes til, således, at der er et stabilt underlag.

Det er sådan, at jeg egentlig havde tænkt mig at skære sædet og ryglænet ud af en massiv 10-12 mm. egeplade, som jeg så ville dampe og bøje, men jeg kan godt høre, at I herinde stemmer for, at jeg selv laver krydsfinéren ud af noget tynd finér, som jeg så kan tilpasse efter bøjningen.

Lad mig endelig høre, hvis der er flere forslag og/eller indvendinger til projektet...

Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få taget nogle billeder, som jeg kan lægge op her på siden, når jeg engang kommer så vidt.

Endnu engang tak

Torben
Ja, du er i gang med nogle udfordringer ;-) Men jeg må nok indrømme, at jeg ikke tror på at du kan bukke egetræet (selvom der jo er nogle savværker, der gør det.. i DK er der i hvert fald 1.. de laver noget råtræ til Wegner's CH20 stol.. men jeg mener der skal rigtig meget damp til (mere, end man normalt har til rådig som "hobbyist"
Fineren er mere sikker...
Så har du blot udfordringen med at skære formen ud bagefter - og hvis du ikke lige har en CNC ved hånden - så tager det jo også lidt tid at snitte det manuelt..
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Egetræ kan bøjes ved den rette mængde damp tid, det bliver blødt og smidigt at arbejde med men kun ganske kort tid. Se på de store kuttere med haj agter stavn eller den mere gænse kutter med rund agter ende, og her er der tale om egetræ der er mindst 8 cm. tykt og som regel 20 cm. bred planke. Men at du vil lave det i egetræ der kun er 1-1,5 cm. tykt holder bare ikke i en halv time når det bliver koldt, det vil meget hurtigt flække. Der er jo lige som en grund til at møbel snedkeren har formet sæder og ryg i et laminat.

@Håndværker - nu er ryggen til CH20 ikke mere end 5-6cm tyk og godt det dobbelte høj... så du vil påstå, at det ikke dur, selvom det er blevet lavet i rigtig mange år... (og står i tørre miljøer rundt om i stuerne)??
men det er ikke et hobbyprojekt - det vil jeg så give dig ret i (hvis det var det, du prøvede at sige)..
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej,

Ja, jeg havde godt tænkt lidt over, at det nok ikke ville være ret stærkt, hvis jeg laver det i ét stykke eg, så det bliver løsningen med finéren, der skal prøves af.

"Maskinsnedker" skriver, at de tynde lag finér skal fugtes inden man påfører PU limen. Jeg tænker lidt på, om det er nødvendigt at dampe de tynde lag, inden de limes og lægges i formen. Som det kan ses på billedet her http://www.lauritz.com/en/auction/bernt-pedersen-f-1937-saet-paa-seks-bukkestole-i-oregon-pi/i2220477/ - så skal sædet jo bøjes i to retninger: Det store svej på tværs og det lille svej foran. Jeg kan forestille mig, at finéren helst kun vil bøje den ene vej, men igen, så skal det jo næsten komme an på en prøve. Jeg har jo svedekassen klar til det

Lad mig gerne høre lidt mere om processen. "Maskinsnedker" beskriver det jo fint, men jeg kan godt blive lidt i tvivl om, hvorvidt finéren skal dampes lidt, førend den formes.

Er der i øvrigt noget finér, der egner sig bedre end andet til denne slags bøjning. Jeg skal en tur forbi en finérhandel i morgen, så de ved sikkert også noget...

Jeg er meget taknemmelig for hjælpen, som jeg har fået indtil nu

Torben
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Det er ikke for at bøje fineren at Maskinsnedker siger det skal fugtes. Der er PU limen (polyuretan) der hærder ved hjælp af fugten i træet.
Fineren er vel 0,5 - 1 mm tyk, det kan bøje i alle retninger. det skal jo lægges på kryds, deraf vel navnet krydsfiner.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg har brugt en mere alm. lim til sådanne opgaver (Fra PKI.dk)- men det skal stadig gå hurtigt... der er ikke tid til at "fedte" med det...(det er så spændt i en vacuumpresse)
- og man kan faktisk godt lave et emne, uden at lægge fineren på kryds.. (men så er det selvf. ikke "krydsfiner" ;-))
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Ja rigtigt som ev elmand skriver det er sådan det hænger sammen, troede ellers jeg havde nævnt dette i mit lange indlæg?

Jeg må indrømme at jeg ikke så at det sku' være i 3 D.

Skal/vil du lave spænde/værktøjet i træ er vi vel ude i noget Cnc arbejde, hvilket fordyre processen noget.

Spændeværktøj/model kan også laves i F.eks. gips

Jeg har også arbejdet en lille smule med modelering i dette materiale, du kan a-mere gipsen ved at lægge nogle stykker ståltråd inden i din spændeform, & gøre den stærkere på den vis, der kan lægges på og file/raspe af som det passer dig, til du får den helt rigtige facon ( i 2 dele en' til hver side naturligvis) om du forstår.

Nævner dette som en mulighed mere, ikke for at besværligøre, du vælger jo selv hvordan du griber processen an.

Synes i øvrigt at håndværkerens "Jørgens" ide' med 2 komponent lim er glimrende, havde ikke denne mulighed i tankerne.

Damp og Pu lim kan fint forenes, det kræver blot en lang pressetid, for at få det bedst mulige resultat.

Tror ikke der er den store forskel i finer valg, mellem de forskellige træsorter, du skal nok holde dig til 1½ til 2 måske 2½ mm. tykkelse og så så mange lag til du opnår den ønskede tykkelse.

Lidt afhængig af hvad du kan opdrive og prisen måske?

Det  bliver meget spændende at se processen i ord og fotos, det glæder jeg mig meget til.

Når først skabelonen/værktøjet er lavet er der vel næsten ingen grænser hvor mange du vil fremstille, måske til et bord med 12 stole?


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Skrevet af maskinsnedker

6.

Du fugter fineren' med en forstøver med vand, inden du påfører limen, ellers virker limen ikke, denne lim hærder ved hjælp af fugt i materialet, du påfører limen med malerer rulle, for det skal helst gå ret tjept.

Kun for at du forstår.

 

 

 

 


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Hej igen herinde,

Til dem af jer, der synes, at det kunne være sjovt at se, hvordan det er gået med projektet, har jeg samlet lidt info på http://www.torco.dk - hvor det er muligt at se, hvordan det er skredet frem.

Jeg er kommet på endnu en idé, der lyder på, at det kunne være spændende at forme sæde og ryglæn i akrylplade (plexiglas).

Jeg har oprettet en tråd her: http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/195323 - hvor jeg forsøger at forklare lidt om, hvad det er, jeg gerne vil.

Mange tak til jer, der har hjulpet!

Torben
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også