Konstruktions styrke - Fundablokke vs in-situ støbning?

Jeg skal lave en nogle konstruktioner i stil med den på billedet. Det er til en del af en kystsikringsombygning. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor stor styrkeforskellen er mellem de 2 konstruktionsmetoder. Jeg vil lettest kunne lave fundablok opbygningen, men er bange for den ikke har sammenlignelig styrke med in-situ versionen og at armeringens korrosion lettere vil forekomme. Det er en 33cm blok jeg arbejder med. Der skal bruges 10m3 aggressiv beton til at fylde funda modellen op, og tilsvarende mere for in-situ versionen.

 


:
Jeg skal lave en nogle konstruktioner i stil med... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Elmand,
Det har du ret i, nogle af områderne kan nok godt støbes i jord, men betyder det ikke noget for kvaliteten af den færdige beton hvordan overfladen bliver?

:

Jo naturligvis betonen antager den facon som overfladen har., Men det bekymrer man sig normalt ikke om "det bliver jo dernede" Men i dit tilfælde er det jo anderledes, på den side som vandet evt. eroderer jorden væk. Men du har jo stadig jorden til at tage trykket fra betonen når det bliver hældt i og vibreret.
Jeg kunne da foreslå at du forbedrer overfladen ved at hænge støbeplader (brunt glat behandlet krydsfiner) ned som en foring i grøften. Men kun så langt som du risikerer at vandet eroderer.
Men hvordan du kan have en grøft, stille din forskallingsform ovenpå, uden at det hele fyger ned i grøften, det er så spørgsmålet. Jeg ved ikke om du har lært at bande, men ellers får du lært, hvis du laver den manøvre.
I stedet ville jeg støbe sokkel først, med højst 20 cm høj støbeform. + foring ned i vandsiden. Lade armering fortsætte op så de 2 støbninger hænger sammen.
For at undgå utæt støbeskel findes der en ca. 10 cm bred måske 5 mm tyk plaststrimmel, der støbes 1/2 ned i sokkel og derefter sidder 1/2 op i næste støbning. Der er også andre muligheder (søg støbeskel)
For år tilbage undersøgte jeg om man kunne lave en klatrevæg af beton. Man laver mindre skibe med noget der hedder ferro-cement / ferro concrete. Der laver man ikke forskallingsform. Hele armeringen laves med både større og mindre masker. Så kan man lave sin betonblanding på en sådan måde at det kan kastes på. Altså så det hænger i armeringen. Du kunne søge på emnet.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Du kan få en ide om trykket forskellige steder i din form, hvis du sidestiller højden af 1 m beton med en vandsøjle på 2,5 m. En 4 m høj mur støbt i et stykke med vibrering for hver 40 cm giver et tryk i bunden af formen svarende til en 10 m vandsøjle, eller 10.000 kg / m2. I 2 m. højde bliver trykket det halve.

Formen skal bygges, så den kan klare en del mere og være i stand til at optage trykket uden at give sig eller deformere. Det er en svær øvelse, hvilket blev bevist på Helsingørmotorvejen for en måned siden, da forskallingen til en bro brød sammen under støbningen.
elmand:
meget spændende læsning, gode inputs! jeg takker mange gange! god idé med støbepladerne og info omkring støbeskel, det er klart meget vigtigt at der ikke kommer til at ske vandindtrængning.
Sjov metode med det ferro-cement, det er lidt som papmaché på hønsetråd!

fartilfire:
Vildt med det enorme tryk, kan godt forstå at det kan være en god idé med støbeforme dimensionerede til formålet! Det skulle ikke gerne ende med en stor pøl beton ude i øresund!!

Har i nogen holdning til det med at galvaniseret armeringen? Selv om dette blot er til én bolig, tænker jeg stadig som var det en pylon til en kæmpe bro rent kvalitetsmæssigt.

:

Water front skrev: nogle af områderne kan nok godt støbes i jord, men betyder det ikke noget for kvaliteten af den færdige beton hvordan overfladen bliver? 

Måske misforstod jeg dig lidt, Det betyder intet for kvaliteten af den færdige beton. Det er kun synsmæssig, på den del der eventuelt kommer frem ved erodering.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Her kan du læse om forskellige typer armering og overfladebehandling af armering.

http://www.danskbetonforening.dk/media/pdf2005/steen_rostam.pdf

Det handler i bund og grund om at finde den rigtige ballance mellem holdbarhed/varighed oh pengepung.
Super spændende læsning! Det virker til at der inden for kort til vil komme mange flere korrosionsfri armeringsmuligheder.

:
Jeg tænker at hvis der ikke er krav om 100% tæthed og det primært handler om at det skal være en bølgebryder så kan man måske få et færdigt element som kan kranes på plads istedet for at man skal bøvle med forskalling og støbning?

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Siloelementer er jo geniale til det projekt. De kan fås i mange højder. De kan sagtens være næsten tætte ved at putte et eller andet fuge imellem. Her er  et eksempel fra DBA.

http://www.dba.dk/beton-siloelement...001167732/


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
BOHF: jeg har tænkt tanken, men det er en ret stor konstruktion der skal laves i sin helhed, 'stumpen' jeg viste her i tråden kun 10% ca

Elmand: yes de elementer har jeg kigget på, de er smarte men til mit projekt må jeg kunne udforme støbningen prævist som ønsket. Det er da også noget mere spændende på den måde!

:
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis