Vi har en muret garage i skel med fladt tag. Garagen er ikke i direkte forbindelse med huset. Jeg har læst rigtigt meget omkring reglerne for at omdanne garage til beboelse og det står efterhånden klart at jeg aldrig for lov til at lave rigtige beboelses m2 derude.
Det næstbedste er så et rigtigt lækkert hobbyrum, hvor jeg
- hulmursisolerer
- skifter tag til sadeltag med loft til kip (indhenter dispensation fra naboen til den højere rejsning) og stopper alt det isolering ind der kan være i loftet
- banker gulvet op og isolere samt laver gulvvarme, som forhåbentlig må kobles på fjernvarmen...? Der afsluttes med trægulv.
- murer porthuller til og sætter dør i samt monterer lidt ekstra vinduer/dør ud mod haven. Selvfølgelig ikke noget der vender ud mod naboen.
Det skulle give et rigtigt lækkert rum og mit egentlige spørgsmål er så, hvad man må bruge sådan et rum til. Jeg er klar over, at der ikke må være værelse derude, men må vi eksempelvis bruge det til musikrum (vi har en masse instrumenter)? Må ungerne holde LAN party derude? Må man indrette en lille "lounge" med sofaer, spillekonsoller etc. som teenagerne kan trække ud i, når vi har gæster og de ikke gider høre på os voksne og omvendt? Må gæster overnatte derude?
Jeg har svært ved at finde ud af hvor grænsen går og hvad der defineres som egentlig 'beboelses-brug' og hvad der er ok anvendelse af sådanne m2, som ikke er godkendt til beboelse.