Køb af første sejlbåd (25-27 fod)

Hej Alle

Jeg går med en del tanker for tiden, da jeg gerne vil være bådejer og håber derfor, at jeg herinde kan få svar på et par spørgsmål. Jeg har sejlet i mindre kølbåde for en del år siden og ligeledes taget duelighedsbevis, men jeg har aldrig haft min egen båd.

Mine tanker går på en båd i størrelsesordenen 25-27 fod og med 3-4 sovepladser. Den skal være let at sejle og vedligeholde. Budgettet er max. 75.000.

Jeg vil derfor gerne høre jer herinde om i har nogle forslag til en mulig båd? Selv har jeg overvejet både en IF'er og en Polaris Drabant (nogen der har erfaringer med dem?)

En sidste ting: Jeg ved praktisk talt intet om motorer og vil derfor høre jer om det så er bedst at gå efter en båd med påhængsmotor eller med indenbordsmotor (fordele og ulemper?)

På forhånd tak for svar!
Redigér/Delete Message
Hej Alle Jeg går med en del tanker for tiden... Vis hele indlægget
24 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg tror faktisk at jeg ved hvilken båd du skal købe

En af de gode Folke både, det er en ægte klassiker godmodig over for nybegynderen det siges at den aldrig skal rebes ned uanset hvor meget det blæser. Der er ikke så meget diller daller på en Folkebåd og den kan drives frem af en lille påhængs motor på 4 hk. Sådan en størrelse motor er let at anbringe i en kiste bænk så den ikke bliver stjålet i havn. På you tube er der masser af små film om den, bare skriv Folkebåd, så vælter de frem 

Hej.
Hvis jeg må gi' dig et råd, så glem de småbåde der nævnes. Prøv at gå ombord i en, og forestil dig så, hvor alt dit grej mm. skal være, plus besætningens, der er faktisk kun under køjerne, og forestil dig så, at du skal bruge noget, som ligger under en køje, som en sidder på. Vi gamle har været turen igennem, for der var ikke råd til andet, det kom over årene, som tiderne blev bedre.
Find en båd, hvor du mener grejet og andet kan være og ha' en fast plads, bla.a. navg, kørkkengrej og andet, som du gerne vil vide hvor det til enhver tid befinder sig.
Drabant eller Bianca 27 hip som hap, mere en smagssag, de fleste både i den størrelse sejler udmærket.
Indendørs diesel er mit foretrukne, men den skal være i god stand, da du ellers kan risikere ubehagelige udgifter.
Så find en båd, du ka' li', læs om den og spørg evt. mere specifikt på den du fundet.
Held med det.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Ja der findes jo mennesker der går mere op i om der er stakit og lokum, plads til den blærbare et TV o.s.v. Og så er der dem for hvem det mest basale er et must, man tager vel også ud at sejle for at komme væk fra dagligdagens trummerum, ned på det primitive plan hvor der ikke er så meget der skal tilses.
Er der nu noget galt med et lokum ? og "stakit" har der været på alle mine både fra 20 til 49 fod, rart med børn og hunde ombord.
Fornemmer jeg en lidt negativ holdning til andre sejlere med andre drømme end dig ?
Ville helt klart også gå efter noget på 27 - 32 fod nu både foræres væk ( næsten )
Med et rulleforstag er de ikke større end at de kan sejles single handet
og der er stadig plads til 4 -5 personer kan være der, også på længere ture, uden at sidde lårene af hinanden.
Havne penge syntes jeg ikke er så voldsomt, betaler du 150.- og i er 4 personer bliver det 37,50 pr. person.
Prøv at se vor meget camping eller hytteferie i får for det.
Hvis du har et max. budget på 75000, kan du sikker finde en god traditionel båd i 27-28 fods klassen, prøv dig frem efter komforten: ståhøjde (hvis du ikke er 2m), opbevaringsrum om læ, familievenligt cockpit, gode stuverum i kistebænke mm.
Ergo: skal du have familie med og gerne vil på længere ture, så glem alt om Folkebåd og mindre. Kan du finde en med en nyere dieselmotor, så er det sagen.

1691
Annonce
Var oppe i Ebeltoft og prøve en Elizabethan 29 sidste år. Den sejlede rigtig godt. Tror du kan få den billigt. Jeg fravalgte den da den var for lille til 5 på længre ture.
Er fin til 4 mand. Til ca. 58t
Men prøv dig frem hvilken du syntes er fed at sejle i.
Den påglldende båd er på scanboat.
Begge både du foreslår er rigtig gode både, men har mange år på bagen. Kig på bunden, osmose, og du skal se lige når den er taget op efter en sæson. Det kan laves, men det koster.
Original mast er sandsynligvis tæt på sin levetids ende, ca. 40 - 50 tkr for en komplet rig.
Skal sejl udskiftes, 30 tkr?
Diesel, levetid forvent max. 20 år, også selvom lav timetal, pga korrosion. Ved gl. båd kan påhængsmotor være et bedre valg.
Er du til den rene vare: så er Folkebåden det bedste der er foreslået.
Hvorfor ikke tage ud i sejlklubberne og hop med som gast?

 

Der er sat en sum på. ca. 75.000 og plads til 3-4 mand. Dette udelukker Folkebåden, men der er jo stadig de nævnte både med plads til alle, både under læ og i cockpit. En Folkebåd i glasfiber og med alu-mast kan næppe anskaffes til budgettet.
Mange af de andre nævnte både er ofte i god stand, gennem årene vel vedligeholdt og opgraderet af ejerne, som er ved "at lægge op" pga. alder. Der kan gøre mange gode handeler her. Kig også på Polaris Drabant, som sejler rigtig godt.
Generelt: giv hellere lidt mere for en båd med en nyere dieselmotor - hold dig væk fra gamle benzinmotorer. For både gamle diesel og benzinmotorer gælder det, at det ofte er mere end svært at opdrive reservedele

1691
Jeg blev for nyligt ejer af en Polaris Drabant 26. Den dækker fuldstændig de forskellige behov familien har. Den kan både bruges som hyggebåd til at fiske og bade fra, og man kan sejle stille hyggeturer i den. Når det gerne må gå lidt mere "vildt" for sig, så har jeg selv oplevet, at det kan skyde en fart på ca. 7,5 knob med en hældning på ca. 30-35 grader i 10 m/s. Jeg har hørt, at den kan sejle stærkere hvis man ønsker det.
Den er meget nem og stabil at sejle fordi 50% af bådens vægt ligger i den dråbeformede køl. Hvis du gerne vil have en båd som kan lidt af hvert kan jeg varmt anbefale sådan en!
Min PD er med påhængsmotor, hvilket giver lidt ekstra plads i det gamle motorrum og hvis motoren går i stykker er den nem at tage af og reparere. Men, men som andre skriver er det en god ide at finde en båd med en nyere dieselmotor hvis du somme tider har tænkt dig at sejle lidt længere for motor.
Hej
Var lige inde og kigge på, hvad man kan få for pengene. Der er jo masser af fantastiske sejlbåde, som opfylder dine krav. Se f.eks på Maxi 84, Granada 27, Accent 26, Polaris drabant, Ballad, Tur 84.
Tag ud og kig på dem. lav en prioriteret liste over krav m.h.t. ståhøjde, toilet, pantry, m.m..
Se på det udstyr, som er med på de forskellige både. Gå efter de nyeste sejl. Se på, at motoren er i orden og gå efter den nyeste.
Når udvalget er så kæmpestort kan du lige så godt gå efter den, som giver færrest bekymringer i årerne fremover.
Indenbors motor, vil give den sikreste og mest behagelige sejlads. Det er ikke fedt at skulle hænge udover hækken og fumle med en genstridig påhængsmotor som ikke vil starte, når det er kritisk.
Hvis du går op i størrelse til 30-32 fod, skal du være klar over at udgifterne til vedligehold og nyanskaffelser stiger betragteligt. Det er også et noget større arbejde at polere og bundmale 32 fod end 28.
Tag familien med på råd. Det er ikke sikkert din partner prioriterer de samme ting som dig. Hvis ikke man er fælles om interessen bliver det ikke noget lykkeligt sejlerliv.

Hel og lykke på jagten. Lad os få en tilbagemelding.


Det er blevet meget lettere at få en bådplads i dag. Priserne på bådpladser er også faldet. En mindre båd på 26-28 fod, som ikke er for bred kan få plads alle steder.

Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis