Ventilations spørgsmål vedr. Tagrum.

Hej alle :-)

Vi har købt et 70'er hus med tilbygget vinkel. Fra 2007.
Her i vinterperioden har vi erfaret meget høj fugtighed på loftet. Ved nærmere gennemgang har vi konstateret følgende:

- ventilationer i gavltrekanter er hermetisk lukket i såvel top som bund med isolering.
- loftedelen ovenover badeværelset ser umiddelbart lidt skadet ud med lidt Hvidt skimmelforekomst (se billeder) - vi mener det er pga. At aftrækket fra badeværelset ikke er tæt overhovedet (sidder forskudt i forhold til ventilationsrist i loft) og der derfor ryger varm luft/damp op i loftsrum. Det er alukraft der ligger på denne del af huset, og den er også perforeret nogle steder. Lidt efterisolering kunne måske også hjælpe efter tætning/udskiftning af alukraften.

Der er anvendt skumbølgeklodser ved Tagfod, så ingen ventilation op under taget, men derimod er der etableret 1,5-2cm luftspalte hele vejen rundt i udhænget. - er det ok? Og har man nogensinde måtte benytte skumbølgeklodser? Vil jo mene at der enten benyttes og altid har skulle benyttes træ/plastklodser hvor der ventileres mellem eternitbølgerne og bølgeklodser.

Meget af isolering spærer desuden for luftspalternes virkning da det er placeret helt ud til Tagfod mange steder.

Jeg har kontaktet byggesagkyndig som lavede rapporten på huset, men han forholder sig ukritisk (vel ikke så
underligt) over observeringerne som ikke var nævnt i tilstandsrapport. (Vi har ikke ejerskifteforsikring) sammen med 7-8 andre ting der burde være nævnt (ifølge en uvildig sagkyndig vi har haft ude og kigge) overvejer vi nu om det er besværet værd at gå videre til klagenævnet for byggesagkyndige.

Håber på lidt faglige inputs da vi er lidt i vildrede samt bekymrede over de ovennævnte ting.

Mvh.

Hej alle :-) Vi har købt et 70'er hus med... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Først vil jeg også sige, at du skal tage tingene stille og roligt, ovenfra og ned. Du kan blive helt rundforvirret, hvis du kalder en hær af eksperter ind, hver gang du finder en ting på et hus fra 70'erne. Inden jeg skriver videre skal jeg lige understrege, at jeg ikke er byggesagkyndig. Jeg skriver i min egenskab af at have stået i en lignende situation som dig (nybagt husejer - 69'er typehus) og reageret lidt på samme hektiske måde omkring en masse fejl jeg gik og fandt lige i starten af ejerskabet.

Jeg fik også nogle folk ud og kigge og var helt klar på kamp både med byggesagkyndig, ejerskifteforsikring og tidligere ejer, men efterhånden som jeg fik tingene anmeldt (og fik afslag på en del) og snakket med egne byggesagkyndige lærte jeg at mit hus og den gamle del af dit hus har en del år på bagen. Det er også ud fra husets alder at tilstandsrapporten er lavet og skal læses. Det må forventes, at der er en del uhensigtsmæssigheder og slidtage man må tåle og der er sket meget med krav til bygninger siden 70'erne. Derudover skal der virkelig være tale om grelle, dyre og synlige skader inden det kan betale sig at stævne den byggesagkyndige. 

Manglende ventilation på loftet, løse klinker på badeværelset og utæt ventilation fra bad, råd/vandindtrængning ved én énkelt spærtop kan give nok så grelle følgeskader og sagtens være ting en bygningssagkyndig bør have set, men kan sandsynligvis også udbedres for en (i hushandelsammenhænge) beskeden sum, så det er efter min mening bare at få det gjort hurtigst muligt - måske gemmer der sig endda en LDS opgave eller to imellem. Det vil være at foretrække frem for at lade det stå som det er, mens en sag verserer

Ingen opvarmning og manglende ventilation i bryggers, er jeg tvivl om overhovedet er noget man kan stille krav om i et hus fra 70'erne. Det samme gjorde sig gældende i vores hus og jeg har antaget at sådan byggede man dengang og efterfølgende etableret begge dele. Det skal dog lige siges, at jeg tror at et oliefyr i tidernes morgen nok har været varmekilde.

Angående dampspærre/alukraft er det nok meget urealistisk at forvente at den er 100% intakt på et hus af den alder og sandsynligvis ikke noget du kan stævne den byggesagkyndige for og vinde. Igen skal jeg lige understrege at jeg ikke har nogen fagmæssig baggrund for at konkludere dette, men bare se hvor mange indlæg herinde, der omhandler utæt/manglende dampspærre. Selv havde jeg slet ingen dampspærre og det er kun gået godt fordi der kun er 100mm isolering og god ventilation. Der er derfor ingen skimmel/rådskade at anmelde til ejerskifteforsikringen og da det ikke var ualmindeligt i 69 at bygge sådan, var der ikke noget at komme efter selvom det ikke er nævnt i tilstandsrapporten. At det så er et dyrt problem for mig nu, hvor jeg gerne vil efterisolere, tja den abe må jeg selv bære.

Så er der gavlen. Der ville jeg så nok sætte ind og få nogen der ved noget på banen og så lige vurdere om det er normalt at den kan gynge og hvordan det er med det vand der kommer ind. Hermed ikke sagt at du har noget krav imod den byggesagkyndige, det må din egen byggesagkyndig vurdere. Man må jo formode at gavlen trods alt har gjort sit job i en 40 år.

Når alt er sagt, så er mit indlæg mest for at sige, at man lige skal trække vejret engang og kigge på, hvad man kan forvente af et hus fra 70'erne samt at så på hvad ting rent faktisk koster at få lavet inden man deler sagsanlæg ud.
 

Det var ment som en venlig hilsen.

Problemer er nemlig at alt for mange mennesker hopper på vognen med medie hysteriet, engang var smør noget rigtigt skidt at spise. Nå så fandt man ud af at det alligevel ikke var tilfældet. ( Sikkert de gode Landmænd der fik det sat på plads ) Der har bare i de 63 år jeg har levet, været så mange ting som pludselig var blevet farligt, fordi en eller anden med lidt titel havde udtalt sig negativt om tingene, så er der gået et stykke tid og en anden højt på strå har så udtalt at det var noget vrøvl.

Hvis vi "gulvfolk" skulle rende rundt og bekymre os om alt det pladder ville vi blive helt rundforviret, Livet er ikke bare en motorvej uden forhindringer og hastigheds nedsættelser. Men lev livet og lad være med at bekymre dig for meget ( det giver bare mavesår ) Selvfølgelig er skimmel ikke af det bedre, og alligevel er der mange der er helt vilde med hvid skimmel ost

Så sæt nu bare noget mere udluftning i gavlene i taget eller hvor du nu kan få det sat ind, bare der kan blive et større luft skifte på dit loft end der tidligere har været, så går det nok helt i sig selv.

Havde en god gammel ven for år tilbage, i skolen havde han et ordsprog han ofte brugte når han ikke lige gad læse lektier, han brugte det også efter følgende og jeg har taget over. Citat: Går den så går den, går den ikke ! Ja så går den nok alligevel

Tak endnu engang for de beroligende ord.

Jeg slapper nok også helt af når tingene er fikset. - jeg er også bare typen som vil have ordnet tingene NU OG HER! Og derfor "pisker" jeg nok lidt en stemning op. Også igen fordi man bliver blæst hovedet fuld af "uha uha pas nu på" og " ej det var nok ikke så godt" og man tænker jo bare "GYS"

Men når fagfolkene kommer på banen og nærmest slikker på de stolper skimmelen sidder på og derefr siger at det godt nok er lidt skimmel men med et skævt smil på læben så siger at det er harmløst.

Dog skulle man selvfølgelig ikke være ligeglad og forholde sig passivt for længe, men få rette op på årsagen til det. Men ikke engang noget med at fjerne det mente de var nødvendigt (kun saneringsmanden som mente det inden han så det ;-0 )

Desuden var det bagatelagtigt mente de andre 3 synsfolk, da det blot var Hvidt overfladeagtigt skimmel, og ikke en sort stor samling som var fugtig. Spær og det andet træ så rigtig fint ud mht. Stand og tørhed bortset fra overfladeangrebet sagde de.

Men vil nu nok alligevel have gjort noget ved det synlige, da der så er en sund bund fremover når ventilationen er etableret ligeså.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis