Hej Martin.
Du er nok nødt til at forklare dig lidt yderligere, for sådan som du skriver dit spørgsmål, er svaret enkelt - smid tapet op på væggen, hvor skabet stod : ) Måske har jeg misforstået spørgsmålet?
Du skriver, at der er en rå, pudset væg bagved - umiddelbart er det jo et godt udgangspunkt, når du vil sætte tapet op, alt afhængigt af væggens tilstand. Hvis der er flere lag gammel tapet i værelset, kan du blive nødt til at spartle hele fladen, hvor skabet stod, for at komme ud i niveau med det gamle tapet. (søg efter "fuldspartling" - der er ikke så svært, som det lyder)
Du kan så enten smide tapet op på fladen, hvor skabet stod, eller evt. give hele dén væg nyt tapet for at få en ensartet overflade.
Det hele afhænger dog også af, hvad for noget tapet, du har/vil have? Savsmuldstapet gemmer mange skavanker i væggens overflade, mens fx. glasfilt er utaknemmeligt og viser selv den mindste ujævnhed.
/Mandrup