Hej Hjorthen,
Du er meget modig at begive dig ud i sådan et projekt, uden at kende mere til det. Der er mange spørgsmål, og jeg skal besvare dem et ad gangen, så må du lade mig vide hvis du mangler svar på noget
Vedr. kælderen, så kan jeg forstå at det er omkring 7,5m x 0,7m på trappesiden, og ca. 5,5m x 0,7m på den anden side. Der er ingen tvivl om, at EPS er en bedste løsning under jord niveau frem for Rockwool. Hvorvidt der er brug for omfangsdræn, er umuligt at sige uden at have set det. Du skal dog undersøge med teknisk forvaltning i din kommune, om de tillader EPS som facade isolering. Hvis de tillader EPS, plejer jeg at anbefale, at der over alle vinduer og døre, ilægges en "overligger" i Rockwool, da dette er mere brændhæmmende end EPS, og du derved beskytter brændvejene. Når det så er sagt, skal det siges at der findes andre typer isolering til facadepuds, som er lige så brændhæmmende som Rockwool og isolere næsten dobbelt så godt som både EPS og Rockwool. Du kan få 8 cm isolering, hvis isoleringsværdi vil svare til 14cm Rockwool eller EPS.
Du behøver ikke at "bryde" overgangen fra kælder isolering til facadeisolering. Men rent arkitektonisk, ville jeg nok alligevel vælge at lave kælder isoleringen 3-4cm tykkere - op til ca. 30-40cm over jord niveau. Således at der derved, kan laves udspring på sokkelen. På den måde får huset et langt pænere udtryk, som passer til huset, - tænk på, at du jo også har tag udhæng på huset. Et hus med "hat på, - skal også hav en fod at stå på", som man siger. Herved opnår du bedre isolering af kælderen, og et pænere hus - og det koster jo nærmest ingenting, at fortykke isoleringen 30-40cm hele vejen rundt om dit hus. - Og du er jo igang med en investering, som også gerne skulle gøre huset mere attraktivt rent visuelt.
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med opbygningen af kældervæg?
Der er umiddelbart ingen risiko blotlægge kældervæggene, da du jo ikke skal ind under huset.
Under jord niveau - og 10cm over, skal der pudses med en speciel 2 komponent puds som sikre, at der ikke trækker fugt op i pudslaget.
Smårevnerne i huset skal du ikke bekymre dig om. Disse og evt. fremtidige småbevægelser, vil blive absorberet i isoleringen, og facadepudset vil forblive intakt. - Du skal derimod sikre dig, inden du begynder på facade arbejdet, at facaderne er diffusionsåbne og underlagt fast. Jeg kunne godt forestille mig at et hus som dit, engang tidligere er blevet behandlet med plastic maling, som var meget populært at bruge i 80'erne.
Vedr. sokkelen som skaller af, så er det sandsynligt at det er fugt som kommer fra fra jorden og op igennem sokkelen. - Måske fordi der ikke er lagt en god nok fugtspærre i form af murerpap, da huset blev bygget. Fugt optrængningen kan dog oftes stoppes, uden de helt store tiltag (lad mig vide, hvis du ikke ved hvordan det stoppes).
Mht. udrykningen af plastvinduer, så er det jo ikke sikkert at det bliver nødvendigt, hvis du benytter dig af tynde isolerings materialer med høj isoleringsværdi.
Normalvis vil et sådan projekt ikke være anbefalelsesværdigt for private, som du kan læse er der mange ting som man skal vide, og du vil støde på mange flere ting - især når du går i gang med udførslen af arbejdet. Jeg vil gerne besvare yderligere spørgsmål. Men er også nødt til at sige, at det ikke er et projekt for "gør det selv folk", det kan jo ende i en katastrofe for dig, hvis ikke det bliver lavet rigtigt.
Lad mig vide om ovenstående er fyldestgørende? Ellers kan du kontakte mig via min web side: www.DanskFacadePuds.dk eller på tlf. 60691818
Der er selvfølgelig en økonomisk gevinst i at lad det selv, hvis du kan klare det. Men du skal også tage risikoen i betragtning, og at det pt. er muligt, at fradrage håndværker lønnen med op til 15.000kr. pr. person over 18 år i husstanden ( se https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947018 )
Mvh. Peter