Hjælp - mine tagplader bliver våde/suger vand

Hej med jer

Har brug for et par gode råd med mit nye skur. Har efter mange års betænkning og irritation bygget en mere eller mindre ny carport med tilhørende skur, i sommers.

(Det gamle var med trapez-plader og skuret bag, var uden isolering - dvs. alt blev ødelagt derude.) 

Problemet med det nye skur og carport er nu at tagpladerne i den sidste del af skuret og den lave del af carporten bliver våde???..

Lidt korte facts:

Skuret er lavet med samme fald som det gamle. Dobbelt tagpap der er brændt på af professionel fagmand. Beklædning er ført op til bund af tagplade, Udhæng og drypskinne.

Havde tagmanden ovre for at kigge på det, og vi blev enige om at det måtte være tagrenden der var monteret for lavt, og at der derved kunne blæse vand op under bagsiden af tagrenden. (de var oprindeligt monteret et par centimeter under tagpladen. - se billeder.)

Det er nu rettet, således at tagrenden sidder så højt oppe, som det er muligt. Det vil sige helt oppe under tagpladen, - så der er nu kun få centimeter ned til bunden af tagrenden. Og Lindab har styr på deres produkter, således at bagsiden af tagrenden er højere end forsiden, så det burde også være elimineret.

Spørgsmålet er nu:

  1. Hvor kommer det vand fra?
  2. Kan vandet stadig blæse op under drypskinnen?
  3. Kan vandet trænge igennem tagpappen? - har været oppe og kigge, og kan ikke se fejl på samlinger eller på pappen. Og taget "er tømt for vand" - men problemet er på den lave del - se billeder
  4. Jeg har ved samme anledning observeret at lægterne er begyndt at blive jordslået i carport delen, nu vi har haft fugtigt vejr i lang tid. Kan man gøre noget ved det?

Håber virkelig I har et par gode bud på udbedring af skaderne...

Billederne burde give et indblik i konstruktionen.


Hilsen Morten
Hej med jer Har brug for et par gode råd med mit... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Hej Drenge

Tusind tak for de mange gode bud... Fantastisk med lidt sparring, når man er ved at gå ud af sit gode skind... "The man cave" - skulle jo gerne holde i mange år...

Jeg har prøvet at gå samlingerne mellem profilen og tagpappen efter, - som forslået. Og det er kun "den ene" samling som der er afbilledet længere oppe. der er synderen..

Når man forsigtigt puster lidt luft ind, er det tydeligt at se at pappen løfter sig lidt.

Se her:

https://www.youtube.com/watch?v=XfJwDaZtaP8

Så på et forholdsvis fladt tag er det åbenbart nok til at vandet kan løbe tilbage ind under pappen - hvor at pladen suger....

  • Er det dårligt udført arbejde? Undre mig lidt over at tagmanden ikke kunne se det!?(kom jo med forslaget om at hæve tagrenden)
  • - eller er det hvad der sker, når taget sætter sig?
  • Kan vandet få limningen til at gå op - forværre det?
  • Er pladerne permanent skadet? eller skal de bare tørre?

Hilsen Morten
Hej Morten
Hvis ikke tagfoden, Alu-profilet, er monteret oven på underpappet er det en rigtig professionel-amatør du har haft til hjælp!

Det ser også ud som om han har sparet gevaldigt på gassen, da han har brændt overpappet på, nede ved Alu-profilen.
Ved en god håndværksmæssig påbrændning af overpappen, på Alu-profilet, skal der kunne ses "flydende" asfalten, som er løbet lidt ud på Alu-profilet.
Videoen viser også at han har sparet på gassen!
Dit fald skal være mindst 2,5 cm pr meter.
Hvis du har betalt en professionel pris for arbejdet er der reklamationsret på det meget dårlige udførte arbejde.
Vandet som sådan kan ikke få asfalten til at linde fra, med mindre det har været udsat for frost.
Du kan risikerer at der kommer dampbobler til sommer, når det bliver rigtig varmt.
Hvis det er tagkrydsfiner der er brugt, er pladerne er limet med vandfast lim, de tager som sådant ikke skade, med mindre de ikke får mere vand.
mvh
gsh
Den video bekræfter mine værste anelser, endda værre end jeg havde forestillet mig.
Som GSH siger, så er asfalten slet ikke smeltet ordentlig helt ude ved vandnæsen, og formodentlig heller ikke inde i taget.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej GSH

Jeg mener at profilen er lagt mellem underpap og overpappen.

Og ja, det er lavet af en fagmand der til dagligt arbejder som tagdækker.

Pladerne under pappen er rigtige tagplader, så er i det mindste glad for at de ikke har taget permanent skade. Skuret blev lavet i maj måned, så det har været udsat for en "varm sommer". Så det er måske opstået som en kombi mellem en damp boble og dårlig brænding der har fået kanten til at løfte sig??....

Kan godt se hvad du mener med en fedtet brug af gas/asfalt, for der er ingen steder hvor at asfalten går ud over pappen eller ned på profilen.

Skal jeg reparere det med dit øverste forslag( tagkitten) eller skal jeg få en til at komme og brænde det på igen? Hvis man kan det? Der er vel stadig klister under underpappen og overpappen? Eller rep. Som en dampbobbel med opskæring - det er jo et temmelig stort stykke der løfter sig/ikke hæfter.

Beklager mine uvidende spg., men arbejder ikke i byggebranchen til daglig..

Hilsen Morten
Hej Morten
Dine spørgsmål er særdeles relevante.
Underpappen er også lavet meget dårligt.
Ved godt håndværk, på underpappen, var der ikke kommet vand på krydsfinerpladerne.
Hvis pladerne var tørre ved pålægningen af underpappet kan der ikke opstå dampbobler, med mindre der efterfølgende kommer vand ind.
Du skal ikke få brændt pappet fast før pladerne er helt knas tørre, i så fald vil du med stor sandsynlighed få dampbobler bagefter, da den resterende fugtighed derved har besvær med at komme ud.
Prøv om du kan lappe hullet/revnen, der hvor du blæste luft ind, med Isopal Tagkit.
Når pladerne er knas tørre, formentlig i juli/august måned, kan du så overveje hvor stor en reparation du skal lave.
Hvis du kun kan løfte/linde overpappen få centimeter, ved hjælp af en spartel, kan du reparerer med Isopal Tagkit.
Hvis du næsten uden videre kan linde overpappen fra Alu-profilen, kan du overveje at få brændt det på igen, med mindre du ikke vil bruge en masse Isopal Tagkit.
Spørg bare løs.
mvh
gsh
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også