Stormskade drivhus

Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal have et nyt, det var et "Vitavia Uranus 9900"

Jeg har set på flere, men har ikke fundet noget til rimelig pris der ser mere solidt ud, så det bliver nok samme model.

Jeg har taget nogle billeder af ødelæggelserne og vil bede jer se på dem for at få opklaret hvad der er det svage sted i konstruktionen.

For mig ser det ud som om det er gavlene der er brudt sammen mens tag og sider er nogenlunde hele.

Dette billede er taget i vindretningen.


Vindsiden


Hjørne i vindsiden, skruerne er revet op af trærammen, bundskinnen bukket omkring vandrør.


Taget fra læsiden, både det og siden er bare klappet sammen.


Gavlen i læ.


Montagetegning af side, skråstiverne ser fornuftige ud, måske for tynde, jeg regner med at sætte vindkryds i det nye.


Gavl, ser rimelig ud, skal måske have krydsforstærkning fra hjørne til hjørne.


Gavl med døre, nok det svage punkt, og svær at forstærke, jeg tænker på at sætte polykarbonat ruder i de firkantede felter og skrue dem fast, det vil afstive godt.

Er der nogen af jer der har kommentarer til dette.

Hilsen Aksel
Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Skrevet af Raknes på 08 jan 2014 17:10
Jeg er nu på 3. drivhus, så jeg har læst alle indlæggene med stor interesse. Når jeg nu får sat mit 4. drivhus op, så vil jeg bruge nogen af de gode råd her. Og så vil jeg ellers fylde det totalt op med halmballer, absolut proppe det. Det må sgu da kunne stabilisere nok, selv når jeg bor på en bakketop tæt ved havet.
Mvh
Helle


Rent nysgerrighed, kan du blive ved med at lokke forsikringen til at forsikre det?

Og den med halmballerene havde jeg ikke lige set før, tror du det hjælper, der er vel grænser for hvor hårdt du kan pakke dem, og de der aluprofiler skal jo ikke bøje ret meget før de er uanvendelige, men i mit tilfælde havde det ikke hjulpet ret meget denne gang, jeg var jo ikke engang færdig med at høste tomater http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/182303 egentlig imponerende at næsten alt glasset røg, og efterfølgende kunne jeg høste ca. 5 kg. tomater.
Jeg kan stable halmballer så tæt at det end ikke trækker ind ;-). Gør jeg hvert år oppe på loftet på min firelængede gård, så vinden ikke bare farer rundt og rundt. Det er jo tilladt at lukke nogen af ballerne op og kalfatre lidt her og der. Ja, Codan åd de tre første drivhuse. Nu har jeg skiftet, læs blevet skiftet, så nu begynder jeg på en frisk. Men det er ikke med min gode vilje at skifte hus så tit. Og jeg har prøvet lidt af hvert, det bedste var baduner m fjedre, fra sejlbådens fortøjninger, op til kip i begge ender. Men et vindue sprang op og det hele lige som eksploderede og lagde sig ned og lignede dit på en prik. Vi sad inde og så på, med fuld belysning, det var ikke sjovt.
Og så tror jeg da også at en væg af baller udvendig vil gøre rigtig godt, det bliver jo våde og tunge. Brug byghalm det suger, endelig ikke havrehalm. Man kan vel starte med det udvendige, så du kan få tomaterne i hus....

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Ja det er lidt sjovt det der med at stable halm, nogen kan og nogen kan ikke. Jeg tror en medvirkende faktor kan være at man som barn har været med til at køre halm ind, og hvis man skulle læsse en vogn der skulle køre langt, så var det s** vigtigt at det blev pakket ordentligt så vi ikke smed 1/2 delen på vej hjem.
Og jeg er iøvrigt helt enig med dig, det var heller ikke med min gode vilje. drivhuset blev sat op sidste år, som erstatning for et der røg i 99 stormen, så man kan sige ventetiden har været lang og nu stod det der endeligt, det har bare ikke lige passet før, men denne gang var det forsikret, så der står også et igen til foråret.
Mvh
Johnny

Studér moderne drivhuses opsætning. Tag f.eks. at læs op på de modeller, de bruger i Canada. Jeg er ikke sikker, men tror det var her, jeg læste om det: http://www.family-garden.dk/drivhuse. Ellers så søg selv efter det på nettet 

 


Mvh. Kim Sejersen

Fuldstændig enig med Chr. at vindkryds vil give lidt stivhed i drivhuset. Dog tror jeg også at det fuldstændig umuligt at dække sig 100% ind med nogle af storme som vi oplever en gang imellem. Selvom drivhuset står i læ, så vil de forkerte vindstød kunne totalsmadre dit drivhus.

Hej Martin
En lidt gammel tråd, jeg har løst problemet, jeg har bygget 2 vægdrivhuse på nogle stålrammer, og i løbet af de næste 14 dage bliver de kørt ind i et af mine udhuse, i ly for stormen :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis