1. Forum
  2. Have
  3. Lav-Have

Stormskade drivhus

Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal have et nyt, det var et "Vitavia Uranus 9900"

Jeg har set på flere, men har ikke fundet noget til rimelig pris der ser mere solidt ud, så det bliver nok samme model.

Jeg har taget nogle billeder af ødelæggelserne og vil bede jer se på dem for at få opklaret hvad der er det svage sted i konstruktionen.

For mig ser det ud som om det er gavlene der er brudt sammen mens tag og sider er nogenlunde hele.

Dette billede er taget i vindretningen.


Vindsiden


Hjørne i vindsiden, skruerne er revet op af trærammen, bundskinnen bukket omkring vandrør.


Taget fra læsiden, både det og siden er bare klappet sammen.


Gavlen i læ.


Montagetegning af side, skråstiverne ser fornuftige ud, måske for tynde, jeg regner med at sætte vindkryds i det nye.


Gavl, ser rimelig ud, skal måske have krydsforstærkning fra hjørne til hjørne.


Gavl med døre, nok det svage punkt, og svær at forstærke, jeg tænker på at sætte polykarbonat ruder i de firkantede felter og skrue dem fast, det vil afstive godt.

Er der nogen af jer der har kommentarer til dette.

Hilsen Aksel
Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er især vestgavlen der er sårbar , især hvis døren er placeret der, er den ikke så stærk , de kraftige vindstød som typisk kommer fra vestlige retninger , presser ruderne indad så de i første omgang revner , og hvis de senere bliver blæst ind , så bliver det farligt da vinden nu har let ved at blæse resten af ruderne ud.........udskift de normale 3mmm glas med 4mm glas i vestgavlen og i de fag der i siden og tag der støder op til vestgavlen , det vil hjælpe noget ...................  
   elektriker fra jævnstrømmens tid
Min løsning bliver at få fræset nogle aluklodser der kan skubbes ind i T sporet i tagspærene og forankre dem til soklen med hulbånd.
I soklen vil jeg bore ø10 huller og lime m8 gevindstag i med klæbemørtel.
Hulbåndene skrues fast i korte vinkeljern så de kan spændes stramt.

Skrevet af Jan_E på 13 dec 2013 15:47
Til opretteren af denne tråd.

Mit drivhus væltede i oktober-stormen. Det var produceret af Opj/Vitavia, som også har produceret dit drivhus. I forlængelse af stormen havde jeg en snak med dem - og fik nogle kommentarer tilsendt på mail. Jeg kopierer noget af det ind herunder, til din orientering.

I min verden er sagen klar ... Du kan simpelthen IKKE gøre noget for at undgå at drivhuset kollapser ved SÅ voldsomme storme, som dem vi netop har oplevet.

------------------------------------------------------------------------

Side 1 af 5
Generel info vedrørende stormskader
Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI
Stormende kuling
Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s.
Store grene brækkes af, og tagsten falder ned.
Høje bølger, der vælter, og tætte skumstriber.
Storm
Vindhastigheder på mellem 89-102 km/t og 24,5-28,4 m/s.
Træer rives op med rode, og skader sker på bygninger.
Høje bølger med hvidt skum overalt på havet. Sigtbarheden nedsættes.
Stærk storm
Vindhastigheder på mellem 103-118 km/t og 28,5-32,6 m/s. Store ødelæggelser. Vanskeligt at stå
oprejst og holde sig fast. Meget høje bølger dækket af hvidt skum. Sigtbarhed stærkt nedsat.
Orkan
Vindhastigheder på over 118 km/t svarende til over 32,6 m/s.
Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning
Stormskadeforsikring: Forsikring, som dækker skade, der er forvoldt af storm, hvilket efter den
forsikringsmæssige definition foreligger, når vindhastigheden konstant eller i stød er mindst 17,2
m/s. Stormskadeforsikring indgår sædvanligvis i bygnings- og løsøreforsikringer.
Vitavia drivhuse og storm
Vore drivhuse er testet af den internationalt anerkendte tyske kontrolinstans TÜV, der har testet og
godkendt vore drivhuse i vindbelastninger, der overstiger 24,5 m/sek = storm.
Såfremt der sker skader på drivhuset ved vindstyrker over 17,2 m/sek., dækkes disse skader af
forbrugerens eventuelle stormskadeforsikring.
Desværre er der ikke ensartede regler hos de danske forsikringsselskaber vedr. erstatning ved
stormskader, men de fleste selskaber dækker oprydning, montage, alu-profiler og sokler, hvorimod
glasset kun dækkes af enkelte selskaber. De fleste selskaber kræver, at drivhuset er forsvarligt
fastgjort til undergrunden, hvilket i praksis vil sige, at drivhuset skal være støbt fast som minimum i
hjørnerne og midt på langsiden ved større modeller.
Da vi i Danmark i de seneste år har haft en del voldsomme storme, opfordrer vi i vor
monteringsvejledning til, at man som drivhusejer bør sørge for, at man har forsikringsdækning på
sit drivhus, således at skader ved vindstyrker udover stormstyrke er forsikringsdækkede. Ligeledes
opfordrer vi til, at man forstærker drivhuset ved at bolte bundskinnerne sammen med stålsoklen. Vi
kan ikke skrive, at man SKAL gøre dette, da nogle fravælger vores stålsokkel og i stedet selv laver
en anden løsning.
Side 2 af 5
Mange tror fejlagtigt, at en placering i umiddelbar nærhed af en høj bygning er en stormsikker
placering, men der kan faktisk ske det, at når vinden har passeret den høje bygning, så dykker den,
og der opstår turbulens og vakuum, der kan trække glassene ud af drivhuset. For at reducere denne
risiko, kan det være en god ise at montere et jalousivindue, der åbnes lidt ved stormvarsel o.l.
Såfremt drivhuset er placeret helt uden læ, kan det også reducere risikoen at montere et
jalousivindue.
Vi kan derfor kun opfordre kunder med stormbeskadigede drivhuse til at kontakte deres
forsikringsselskab for at drøfte i hvilket omfang, skaderne er dækket af deres forsikring.
Svar på spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at forebygge skader?
Det er svært at rådgive helt eksakt uden at have været på stedet, for det afhænger meget af
forholdene på opstillingsstedet, hvordan huset klarer en storm.
Står huset helt ubeskyttet ud til åben mark? Så er det umuligt at gardere sig 100 %.
Står huset ”i læ” af en høj bygning eller nogen træer? Så kan der dannes turbulens, når vinden går
hen over bygningen og ”dykker”.
Man kan reducere stormskaderisikoen dels ved at lukke døre og ventilationsvinduer og desuden ved
at montere et jalousivindue i læsiden, hvilket oftest vil sige i østsiden af drivhuset. Hvis
vejrudsigten lyder på hård kuling eller storm, så åbner man ventilationsvinduet, hvorved der ikke
kan opstå undertryk i huset. I langt de fleste tilfælde er det nemlig undertryk, der forvolder den
første skade på huset.
Man kan opnå stort set samme effekt ved at fjerne et af glassene i læsiden af huset. Dette er
naturligvis ikke hensigtsmæssigt at skulle gøre, hver gang vejrudsigten lyder på storm etc., så i
længden vil det være bedre at montere at jalousivindue. Hvis man vælger at fjerne et af glassene, så
er det ofte bedst at vælge det øverste glas den sidesektion, der sidder tættest på dørgavlen – hvis
husets langside er læsiden.
Hvis man har et hus med polycarbonatplader, kan man forholdsvis let fjerne pladen i 1. sektion i
den langside, der er i læ. Derved fjernes risikoen for undertryk i et poly-hus.
Polyplader er mere bøjelige end traditionelt glas, og derved kan de i nogle tilfælde bøjes så meget,
at de blæser ud. Man kan vælge at fastgøre dem yderligere ved at montere ekstra clips. Desuden kan
man rense profilerne af med acetone og derefter lime pladerne fast med silikone. Endvidere kan
man fastgøre pladerne i top og bund med en selvskærende skrue, der spændes gennem både pladen
(husk en skive) og alu-profilen, som vist på de to billeder nedenfor.
Side 3 af 5
Glas blæser ikke så let ud som polycarbonatplader. Glas giver også væsentligt mere lys i drivhuset
til planternes fotosyntese, men glas har den ulempe, at hvis skaden sker, så er der mange glasskår at
samle op.
Man skal dog også have in mente, at vinden altid går efter det mest sårbare sted. Dvs. at hvis polypladerne
sidder urokkeligt fast, så kan man risikere, at hele drivhuskonstruktionen ryger i en kraftig
storm.
Vintersikring
De fleste storme forekommer i den periode af året, hvor man ikke almindeligvis bruger drivhuset
som et væksthus. Bor man i et område, hvor man ved, at det kan forekomme kraftig blæst eller
storm, så er det en rigtig god ide at vintersikre sit drivhus. Dette kan gøres på mange måder. Her er
der to forslag, der kan vælges alt efter, om man ønsker at have uhindret adgang til huset eller ej.
Betragt venligst disse forslag som inspiration til videreudvikling af egne ideer.
Hvis man ikke anvender huset som vinteropbevaring, foreslår vi følgende: Mindst et – og gerne totre
steder inde i drivhuset anbringes en gulvbræt eller lignende på tværs af drivhuset, så brættet
støder an mod soklen i begge sider, så brættet ikke kan rykke sig sideværts. Der laves så et
diagonalt kryds af patentbånd, der fastgøres i brættets ene ende og ved hjælp af bolt og møtrik i
modstående sides tagrendeprofiler (indvendigt). Hvis der kun laves ét kryds, anbringes dette ud for
den første lodrette profil i dørgavlen (dvs. ca. 60 cm fra gavlen). Hvis der anbringes flere kryds,
anbringes det næste midt i huset, og det sidste anbringes lige før sidste glassektion før endegavlen).
Denne løsning er let at anbringe og let at afmontere, når vækstsæsonen starter.
Side 4 af 5
Bemærk venligst, at illustrationen viser alle tre forslag samtidigt!
Såfremt man ønsker at kunne gå uhindret ind i huset, laves i stedet en afstivning udenfor drivhuset.
I passende afstand fra huset anbringes et pæl eller lignende, der skal give støtte for en lægte, der
støder an mod tagrenden udvendigt på huset. Disse afstivninger anbringes de samme steder som den
indvendige sikring – blot udenfor drivhuset naturligvis. Denne løsning kræver, at der er
tilstrækkelig plads udenfor drivhuset.
Endelig – hvis forholdene tillader det - kan man lave et læhegn i form af bevoksning eller et Rionet,
der kan anvendes til klatrende vækster som f.eks. efeu.
Tip fra kunder:
Fra to forskellige personer har vi fået det fantastiske råd, at man kunne tage en rulle industrifilm
(som en stor rulle Vita-wrap) og omvikle huset 3-5 gange med film fra soklen og op til og med
tagrenderne hvert år ca. 1. november, hvor stormsæsonen typisk starter. Når man så skal bruge
huset i midten af marts, så tager man en hobbykniv og skærer folien væk. Det tager højst et kvarter
og koster næsten ingenting.
Afsluttende bemærkning
HUSK:
Side 5 af 5
Hvis stormen/orkanen er kraftig nok, så vil den altid finde det svageste punkt. Hvis man forstærker
det svageste punkt, vil det punkt, der hidtil var det næstsvageste nu blive det svageste osv.
Derfor skal man selvfølgelig sørge for, at drivhuset er dækket af stormskadeforsikringen.
Se evt. også
http://www.dmi.dk/dmi/vejrarkiv?region=8&year=2011&month=11
Her kan man finde eksakte oplysninger om vindhastigheder i forskellige regioner i landet på
enkeltdatoer. Vær opmærksom på, at der både oplyses om gennemsnitlige vindhastigheder og
enkeltvindstød (de røde prikker). Eksemplet her er fra 6. januar 2012.
Med venlig hilsen
OPJ A/S


Der refereres til nogle illustrationer af hvordan man evt kan stormsikre, har du mulighed for at ligge dem ind

Skrevet af akselj på 04 jan 2014 23:34
Min løsning bliver at få fræset nogle aluklodser der kan skubbes ind i T sporet i tagspærene og forankre dem til soklen med hulbånd.
I soklen vil jeg bore ø10 huller og lime m8 gevindstag i med klæbemørtel.
Hulbåndene skrues fast i korte vinkeljern så de kan spændes stramt.


Lyder spændende, har du evt. En tegning over hvordan du vil lave det, og hvad er det for et drivhus du har?
Skrevet af akselj på 09 dec 2013 18:49

Mit drivhus er kuldsejlet i stormen og jeg skal have et nyt, det var et "Vitavia Uranus 9900"



Jeg har set på flere, men har ikke fundet noget til rimelig pris der ser mere solidt ud, så det bliver nok samme model.



Jeg har taget nogle billeder af ødelæggelserne og vil bede jer se på dem for at få opklaret hvad der er det svage sted i konstruktionen.



For mig ser det ud som om det er gavlene der er brudt sammen mens tag og sider er nogenlunde hele.



Dette billede er taget i vindretningen.





Vindsiden





Hjørne i vindsiden, skruerne er revet op af trærammen, bundskinnen bukket omkring vandrør.





Taget fra læsiden, både det og siden er bare klappet sammen.





Gavlen i læ.





Montagetegning af side, skråstiverne ser fornuftige ud, måske for tynde, jeg regner med at sætte vindkryds i det nye.





Gavl, ser rimelig ud, skal måske have krydsforstærkning fra hjørne til hjørne.





Gavl med døre, nok det svage punkt, og svær at forstærke, jeg tænker på at sætte polykarbonat ruder i de firkantede felter og skrue dem fast, det vil afstive godt.



Er der nogen af jer der har kommentarer til dette.



Hilsen Aksel


Hej Aksel

Du var lige inde og vende på min tråd om et drivhus med stormskade for nylig. Og jeg har lige gået og ryddet resterene op i dag, et sørgelig syn

Men der skal jo et nyt op i foråret, og jeg havde heldigvis separat forsikring på drivhuset, så jeg forventer ikke at dette skulle af sted kommen nogle problemer, men jeg ville lige hører om du var kommet nærmere en god ide.

Jeg har snakket sammen med den klaremester jeg skal have til at sætte mit op (ja når man nu er forsikret, kan man jo lige så godt benytte sig af det) og han syntes bare vi skal lime polypladerene i fra starten, det er langt nemmere end at vente et par år og det hele er fuld af alger og andet snavs. Jeg har valgt polyplader i stedet for glas da jeg ikke en gang til orker at kravle rundt ude i gårdspladsen og samle glasskår op, og selvom jeg syntes at jeg var grundig må jeg da tilstå at jeg var overrasket over hvor mange glasskår jeg fandt ude i græsplænen da jeg gik og demonterede skidtet her i formiddag, de er altså noget nemmere at se nu, end de var i november, hvor græsplænen stadig var frodig og grøn.

ups sorry aksel jeg havde ikke set at det var dig der ville lave de der alluklodser
Hej Igen Aksel
Nu er det jo ikke fordi jeg vil kloge mig, men det du vil lave der holder vel kun dine spær ned i tilfælde af sug, og som jeg ser dine billeder er dine spær da nærmest det eneste der ikke har taget skade, man kunne faktisk lave en fin lille mistbænk at din tagkonstruktion
Dog vil de formentlig også være med til at stive huset af, så det ikke så let ligger sig ned, er det det du har tænkt ?
Når jeg ser på vraget af drivhuset (som efterhånden er skilt ad) ser det ud til at det der har svigtet er forankringen til soklen, bundskinnerne er ret svage, og nogle steder er de lodrette stolper rykket ud af skinnen så hullerne er ødelagt, andre stolper har ikke været spændt så hårdt så der er stolpen gledet på bolthovedet, og i hjørnerne er træskruerne rykket op.

Ved at forankre taget (som faktisk er næsten ubeskadiget) vil jeg opnå at alt træk bliver ledt direkte ned i soklen.
Jeg er nu på 3. drivhus, så jeg har læst alle indlæggene med stor interesse. Når jeg nu får sat mit 4. drivhus op, så vil jeg bruge nogen af de gode råd her. Og så vil jeg ellers fylde det totalt op med halmballer, absolut proppe det. Det må sgu da kunne stabilisere nok, selv når jeg bor på en bakketop tæt ved havet.
Mvh
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis