Hej,
Der har jo været en masse om fugt og kældre gennem tiderne - faktisk så meget, at jeg efterhånden er blevet i tvivl om hvad der skal til for at få en tør og mere eller mindre lugtfri kælder.
Sagen er, at vi har en i princippet tør kælder (fra 1955) - der er ikke opstigende fugt nogen steder, men alligevel er der så meget "kælder-fump", at vi ikke kan bruge den så meget til opbevaring, som vi gerne ville. Problemet har altid været der, men er selvfølgelig blevet større efter at vi fik et mere effektivt gasfyr og skiftet de gamle kældervinduer fra 1955. Altså mindre "utilsigtet" opvarmning og ventilation end tidligere.
Jeg har tænkt mig følgende:
1. Kælderen opvarmes moderat, så der altid er 17-18 grader.
2. I det tidsrum, hvor udetemperaturen er lavere end 18 grader, foretages mekanisk udluftning, således at luften udskiftes ca. en gang i døgnet.
3. I sommermånederne, hvor udetemperaturen er over 18 grader, ventileres ikke, men en affugter sørger for at fugtigheden ikke er overstiger 70%.
Er det måden at gøre det på?