Indvendig isolering af fuldmuret ydervæg med eksisterende hulmursisolering

Har p.t. indvendig efterisolering bestående af 2 lag gips på stålreglar med 50 mm mineraluld og dampspærre. Så langt, så godt - det fungerer fint. Men jeg er træt af konstruktionens lethed og vil hellere have massive indervægge, der fremstår mere rå og hårde end de eksisterende gipsplader.

Har kigget på Ytong Multipor, som klæbes på den eksisterende murstensvæg og dernæst pudses op - fin, men dyr løsning.

Spørgmålet er nu om jeg kan opføre en ny indervæg af letbeton 50 mm tykkelse som forankres i den eksisterende murstens-indervæg med et passende antal forankringspunkter - med ca. 0,5-1,0 cm afstand mellem eksisterende murstensvæg og ny indervæg af letbeton? Da alle elementer i konstruktionen er uorganiske og diffusionsåbne burde det ikke være et problem med råd/svamp, men jeg er selvfølgelig nysgerrig på hvad I øvrige mener om den form for konstruktion og om der er øget risiko for ophobning af kondens mellem ny letbeton indervæg og eksisterende murstens-indervæg?

Gulvkonstruktionen, 120 mm støbt betongulv, antages at kunne bære vægten af den nye indervæg.

Til de som sidder med spørgsmålet, hvorfor jeg så ikke bare pudser den eksisterende murstensvæg op, så er svaret, at alle (nye) elinstallationer ligger i rør i den eksisterende gipsvæg - og jeg havde håbet enten med Ytong Multipor eller letbeton indervæg at kunne skære pladerne til rundt om de eksisterende rørføringer og pudse disse ind i den nye indervæg - dvs. at der kun skal skiftes fra installationsdåser i gips til nye indmuringsdåser.

Skyd løs - der plejer at være nogen som er rigtig kloge på alt dette - på forhånd tak! :-)

Mvh. Anders
Har p.t. indvendig efterisolering bestående af 2... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Den lyder da godt nok lidt halvdyr den lim der! Hvad er meningen?
Nå, men jeg tænkte jo...
Kunne man ikke bruge normal fliselim til opklæbningen på murstensvæggen..og lime ytong elementerne indbyrdes med h+h PU lim?

Den dyre lim skal vel bruges grundet dets ringe varmeledningsevne, som kun er et problem imellem fugerne. Hvor du ikke vil have en kuldebro jo.
Men PU limen er heller ikke varmeledende..og så er du li'som ude over det problem!

.....måske?....

Elektronikteknikeren
Hej Gregeren,

Efter lidt forhandlinger er prisen nu nede på 14.500 inkl. moms for materialer til 33 m2 væg.

Du har helt ret at det handler om varmeledningsevnen - elementer fuldklæbes til væggen men uden lim i stødfladerne mellem pladerne, hvorefter man spartler hele væggen med samme (dyre) letmørtel ilagt armeringsvæv 4x4 mm... har kigget på alternative letmørtler, men synes generelt at de er højt prissat...

Afslutningsvis anvendes en silikatmaling, så konstruktionen er diffusionsåben

Med risiko for at konstruktionen ikke holder med andre mørtler/klæb, så vælger jeg at følge leverandørens anbefalinger og materialevalg til opklæbning, så jeg ikke fraskriver mig retten til at brokke mig, når hele væggen er faldet ned igen...

Det gode er så, at jeg med denne løsning kan save pladerne til inden opsætning, så der plads til eksisterende installationsrør og dåser uden efterfølgende at skulle rille ud til det... som en ekstra bonus med meget lidt svineri...

Jeg er spændt på hvordan det bliver... både at arbejde med og det endelige resultat...

Tak for dine input

Mvh. Anders
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej, har du hørt om skalflex murstens mønster?
har jeg tænkt mig at smide på alle mine indervække, fået et tilbud på 175m2 til 12 af de lange..

-og det inklusiv det sidste lag indfarvede puds, som du så kan få i alle "regnbuens farver"

du kan se en film på skalflex.dk med hvordan det laves..

har set det færdige look ved min onkel, du kan på INGEN måde se forskel, selvfølgelig kan du dog høre forskel hvis du går hen og slår på den når der er gips bag.
det sq heller ikke være for svært at lave, men selvfølgelig tidskrævne som alt andet godt håndværk..
Hej Anders, blev du færdig med dit projektet og hvordan gik det?
Er interesseret i at bruge 5cm Mutipor plader indvendigt i min egen kælder.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hej,

jeg har fået sat multipor 5cm op på 2 ydervægge nu, og det er gået fint.

de er lidt skrøbelige og hvis ikke overfladen er nogenlunde jævn, så knækker de relativt nemt under opsætning

men med en jævn bund og en 10 mm spartel til at fordele isochaux mørtel på enten væg eller bagsiden af pladen (den skal ligge på en plan flade - eller knæk!), så kører det altså bare godt med at sætte dem op - jeg har brugt lidt tid på at fjerne lidt kanter på mursten osv for at få overfladen jævn

man skal også være lidt forsigtig når man skærer pladerne - igen er god understøtning en fordel

hvad angår isochaux mørtel har jeg påført denne sammen med armeringsvæv - dvs igen med en tandspartel på de allerede opsatte multipor plader, trykket armeringsvæv og armeringshjørner med væv ind i mørtlen, spartlet det glat og efterfølgende givet et nyt tyndere lag med en mindre tandspartel og igen spartlet det glat - det ser supergodt ud

mørtlen er helt vildt nem at arbejde med, når man skal spartle den glat

hvad angår installationer, så løb min el allerede i rør bag gipsvæggene, så jeg har nemt kunne skære pladerne til og efterfølgende kastet mørtel over installationsrørene - ellers er man ude i at skulle flytte installationsdåser længere ud men det kan klares med et par pudsudligningsringe, som kan købes på nettet

der er et par billeder vedlagt fra processen, så du kan få en idé om opgaven

Hilsen Anders




Mvh. Anders
og billeder... sorry

Mvh. Anders
@Anders,

Jeg skal til at lave præcis det du har lavet. Hvad har du brugt til at rette væggen med ? Jeg har læst mig frem til at væggen ikke må være mere skæv end <1cm pr løbende meter. Har du brugt det samme mørtel ? Jeg kan også se fra monteringsvejledningen her : http://nordisknhl.dk/media/314769/nhl_isopore_a4folder_tekniske%20data.pdf at man skal montere pladerne 15cm over jordniveau, har du gjort det og hvis ja hvad fylder man så hullet med ?

 

@donnib

Hej, jeg har lavet mit indvendigt - det lyder som om du vil lave dit udvendigt siden du taler om 15 cm over jordniveau?

I så fald ville jeg grave fri langs sokkel hele vejen rundt og følge forslaget her: http://www.energibolig.dk/Isolering/hus-sokkelisolering

Måske kan du kigge i retning af denne type produkt: http://www.profbyg.dk/groupproduct/212/1547871/isolering-mineraluld/skalflex-sokkelisolering-eps-plus80-50x600x1200mm.aspx

Håber det hjælper dig videre :-)

Hilsen Anders

Mvh. Anders
@donnib

glemte lige at svare på opretning: brugte en omgang isochaux isoleringsmørtel efter behov

svært at undgå at der knækker en plade hist og pist men efter en omgang slibning og armeringsvæv i første pudsning, så fremstår væggen fin :-)

Hilsen Anders

Mvh. Anders
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også