SIEMENS OPVASKEMASKINE VASKER "TØRT"

Hej LDS'ere,

Dette indlæg er en tilføjelse til relaterede tråde ("Siemens opvaskemaskine vil ikke tage vand" og Siemens aquastop opvaskemaskine går ikkke i gang med at vaske?), der gav mig mod på at hjælpe min opvaskemaskine til et nyt liv.

Type: SIEMENS type S9VT1S integrerbar opvaskemaskine, installeret i 2005.

Primært fejlsymptom: Når vaskeprogrammet er færdigt, er servicet ikke rent og vasketab'en ligger uopløst i bestikbakken/på bestikket.

Sekundært fejlsymptom: Efter afmontering af venstre side plade konstateres, at der løber vand ud af systemet og ned i bundkarret, lige i det øjeblik, hvor den flade blå vandtank er fyldt op og vandet "løber over" og ned i niveauføleren (en "svømmer" i form af en "omvendt" rød/orange plastic kop).

Resultat: Når der er vand i bundkarret, aktiveres en føler, der enten lukker for vandtilførsel eller pumper vandet ud. I bundkarret er der en flyder (en lille flamingo-plade) der aktiverer en kontakt til denne funktion. Herefter kører programmet færdigt uden vand og uden at give fejlkoder i displayet. Hvis niveauføleren i bundkarret blokeres med en f.eks en ske, kører programmet OK med vand.

Fejlsøgning, årsag og konklusion: Det er ret umuligt at finde "utætheden" selv ved at optage vandpåfyldningen på video og afspille langsomt:

http://youtu.be/RO3itGLbfGw

Den egentlige fejlårsag var som i de relaterede tråde forstopning i bundslange og det vandkammer (og vandkanaler) hvor niveauføleren sidder. Når forstopningen er fjernet, løber der ikke vand over.
For at få skidtet ud af vandkammeret var det nødvendigt med adskillelse, da det ikke er tilgængeligt med flaskerenser eller andet.

Procedure, kogt ned til relevante steps:
1) Afmonter sideplade (fjern 2 torx 20 skruer fra forsiden og træk pladen op og udad bagtil)
2) Kør et vaskeprogram med bundkar niveauføleren blokeret indtil den blå vandtank er tømt ud i maskinen, så sluk maskinen, luk for vandet på balofix, tænd maskinen, reset med de 2 knapper på betjenings panelet og start programmet til vandet er pumpet ud, så sluk. Tag elstikket ud.
3) Afmonter plastic hjørne enhed over vandtank bagtil med en torx 20 skrue
4) Fjern 2 holdeskinner til vandtank med en torx 20 skrue hver og træk dem bagud
5) Hav en bakke og klude klar til udsivende vand. Træk og lirk vandtanken forsigtigt opad og hold den ud over bakken. Når den er tømt kan den lægges ned, men der vil sive vand ud af lufthullet foroven på tanken
6) Tag de to hvide stik af de to elektriske kontakter til niveaufølere
7) Træk slangen ud af bunden af det kammer hvor niveau føleren sidder
8) Træk niveauføler kammeret op forsigtigt og pas på den tynde røde plastic stang til bundkar niveauføler
9) Niveauføler kammer adskilles: Først fjernes elektronisk kontakt som kan lirkes ud da den hænger i plastic knopper i begge sider. Herefter fjernes forsigtig armen der aktiverer kontakten. Armen er af tyndt plastic og kræver særlig varsomhed. Kammeret har en top og en bund, som er samlet med fire "modhagere" der går ind i åbninger. For at få alle fire samlinger til at slippe samtidigt klippes blik strimler ud af en cola dåse og skydes ind i de 3 samlinger, hvorefter låget kan lirkes op ved den fjerde samling. I kammeret sidder en indsat af sort plastic der kan hives ud med en fladtang
10) Niveaufølerkammer og plastic dele vaskes i sulfo og kan evt. ligge i fortyndet eddikesyre natten over
11) Alt samles igen i modsat rækkefølge. De fire gummipakninger smøres med silicone hanefedt inden montering i de fire rengjorte rør under den blå vandtank.





Disclaimer: Jeg er ikke formelt uddannet indenfor reparation af hvidevarer. Jeg fraskriver mig ethvert ansvar for fejl og mangler i ovenstående beskrivelse, samt for følgevirkninger, direkte som indirekte, af enhver handling udført efter beskrivelsen, som er udgivet i kontexten og præmisserne på "Lav det selv.dk" for fritidsfolk.


Chrikke
Hej LDS'ere, Dette indlæg er en tilføjelse til... Vis hele indlægget
51 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har tidligere været igennem præcis samme procedure, men nu (efter ca 1 år) er den gal igen. Maskinen "hugger", når den tager vand ind. Kan man ikke forhindre det sker? Forebygge det? Det er uden tvivl kalk der er en del af årsagen. Maskinen kørte fint i tre-fire år, indtil vi kom på vandværk, hvormed vi fik kalk :-). Tænker om man kan få noget syre kørt ind sammen med indløbsvandet?
Det ser ud til, at du er dagens guttermand i skysovs.. :-) 'Ser ud til' fordi, jeg endnu mangler at se en vask køre færdig, men det lover sandelig godt ;-)
Blev ellers nervøs, da jeg efter nogle timers arbejde havde samlet dyret og startede det og hørte den nedslående lyd af pumpen der bare kører og kører - tørt i tørt :-(
Men efter reset og kørsel på grydeprogrammet, ser det (lyder det) til at vi er på vej mod succes :-D

Chrikke, du er en sand helt!

- det skulle jeg allllldrig have fortrudt...
Hej tak for den fine guide.

Jeg har 2 gange oplevet at magnetventilen til højre af de to under vandtanken - kan ses nederst til højre på billede 4 ovenfor - rustede til og ikke ville reagere. Jeg skruede den ud og rensede den for rust, kalk og snavs med eddike og grydesvamp, og satte den i igen. Og slap så for "1 minut tilbage på display og dårlig vask" fejlen på vores Siemens opvaskemaskine af cirka samme slags.

Hav en klud/viskestykke parat, til hvis der kommer lidt vand ud sammen med ventilen.
Kør gerne en "reset" inden, så maskinen så vidt muligt selv pumper så meget vand ud den kan.

Ventilen kan skilles ad i cylinder, "patron" og fjeder, hvis man er lidt forsigtig, så man rigtig kan komme til.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
De' Herrer!
Tusinde tak for ros og ekstra tilføjelser om magnet ventil. Min maskine har kørt fint siden mit indlæg for 2 år siden, men lur mig om jeg ikke snart skal til det igen. Siden dengang er Lav det selv jo blevet endnu mere populært - der har lige været TV udsendelse "Penge" om reparationer hvor de henviser til et reservedels firma der ligefrem giver telefon support til hjemme reparationer af hvide varer :-)

Chrikke
Annonce

Udførte samme rensning i dag på vor Siemens opvasker model SE60T393 fra 2008.

Den var nu ikke voldsomt tilsnasket men den har på det sidste ikke vasket for godt. Det er som om servicen får en mat overflade, som der sidder kalk eller andet på det. Tanker var derfor, at afkalkningsanlægget var snasket til, så den ikke får salt. Den "kalder" nemlig ikke på salt (og afspændingsmiddel) mere, som vi synes den gjorde før.

Har nu kørt en opvask og synes ikke det er blevet bedre. Vil nu prøve at tømme saltkammeret og se om der sidder en prop i kammeret. Kunne ikke komme til det fra venstre side af maskinen - kun se det. Så det må blive indvendig fra inde i selve "opvaskerummet". Eller ?

Da jeg rensede afkalkningsanlægget lagde jeg mærke til, at der i vandbeholderens øverste venstre hjørne (se billred, de dog er binlet 90 gr forkert) er en sort plastic-dims, der var snasket til. Den fik jeg renset. Nogen, der ved, hvad dens funktion er?

Maskinen tager fint vand ind i kammeret på siden og tømmer det også ud i maskinen hurtigt.

 

Og noget andet, hvad er funktionen af den blå plasticdims på de runde plasthus, der ses på Chrikkes sidste billede i starten af tråden. Den aktiverer tilsyneladende en microswitch. Jeg fulgte en hel vask uden at se den lave noget som helst.
Hej Henrik,
Jeg beklager at du ikke har fået et svar fra nogen - jeg kender desværre ikke svarene på dine spørgsmål. Men jeg kan se at den blå dims, som du omtaler, aktiverer microswitchen i den video jeg har linket I mit oprindelige indlæg - se ca 20 sekunder inde i videoen... mvh Chrikke

Chrikke
Tak Chrikke.
Jeg mener at have Googlet mig til, at det er en overløbsventil. Det passer også meget godt med at den aktiveres i din video, hvor du skriver "Lækage pga. tilstopning". Sikkert derfor jeg ikke så den lave noget = ingen lækage.
Hej Henrik, - ja, det giver mening. Jeg undrer mig dog over at der ikke sker noget aktivt i maskinen, så som at vand tilførslen stoppes, når ventilen bliver aktiveret...

Chrikke
Der er yderligere 31 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis