Papiruld og Dampspærre igen igen igen...

Hej med jer alle.

og tak for de gode råd og mange tråde man kan læse herinde.
Det giver nogen rigtigt gode input.

Håber i vil tage jer tid til lige at læse den her igennem.

Jeg har nu snart slidt mine pupiller i stykker på at læse forum efter forum og diverse hjemmesider og fabrikant sider omkring det her emne som iøvrigt har været oppe snart tusind gange herinde også.
Men alligevel er jeg nødt til at have jeres input omkring den her.

Huset er fra 1972, og har eternit tag med ståhøjde på loftet (hvertfald 187 cm)
i hver endegavl er der "udhæng/udluftning" på 50 CM i hele husets bredde. så der er god ventilation

Loftet skal efterisoleres, og gangbroen hæves.
PT. ligger der sporadisk et lag isolering mellem 100 og 300 mm.
Målet er 300 mm overalt.
Der har været mange og flittige beboere i form af mus og andet kravl så de nederste 100 mm er nogen steder godt slidt og bliver pillet op.
Ca 60% af loftet har tidligere ejer selv efterisoleret med glasuld op til 300 mm, og dette ligger ganske flot og ser fornuftigt ud, det er for det meste de yderste 2 til 3 meter hele vejen rundt.
Damp spærren er i form af alukraft og en "Loft-varme folie" og den ser ret tæt ud, et skud vil være 90/95% tæt

Jeg overvejer kraftigt at isolere/efterisolere med papiruld eller andet fnuller fabrikat, mest på grund af det er nemt at arbejde med, og så kunne jeg slippe for at hive alt isolering op og kontrollere dampspærren, da fnuller kan lægges uden spærre (jævnfør fabrikanterne).
og så må en 90 til 95'% tæt spærre alt andet end godt hvis man kan ligge helt iso helt uden?
Så ville jeg fjerne det dårlige isolering og "toppe op" med fnuller til de 300mm, montere en ny hævet gangbro og så er det det.

mine spørgsmål er nu:

ville i bruge fnuller? og er det så godt som fabrikanterne lover/siger? nogen der har erfaring?
ville i bruge papir eller anden form for uld?

Skal alt isolering op og ny dampspærre lægges/gammel repereres?
eller kan man puste fnuller ud og lade den gamle spærrer ligge?
der er ingen tegn på råd, fugt eller andet skidt og der er tørt og koldt deroppe.

det var en lang smøre men håber på lidt input fra nogen GDS'er med lidt erfaring.

venlig Hilsen Bjørn





10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil, (indtil videre), ikke kommenterer på valget af "fnuller"

Men den der "loftvarmefolie" er det hvad man vist osse kaldte "infrarød loftvarme". Som jeg kun har hørt om, men aldrig set. Hvordan er det opbygget og dækker det hele loftarealet eller kun dele af f.eks. stueloftet?

Men ellers er det da vist "den dovnes løsning" du snakker for! :o)
For selv om det gamle mineraluld nok kradser så er det vel ikke så svært at spotte de steder hvor de største huller i dampspærrren måtte være. Eksempelvis huller for loftudtagene!

Går ud fra at det er en gitterspærskonstruktion?
"hver endegavl er der "udhæng/udluftning" på 50 CM i hele husets bredde. så der er god ventilation"
Hvad er der i facaderne, og hvad med vindbrætter - både her og der!

Hej.
Og tak for input.

Ja det er gitterspær, med ca. 92 imellem.

vindbræt:
vi har de der forbandede skjulte tagrender og under udhænget er der monteret vindpap, det hele skal laves til synlige render til foråret og er næste projekt.
der så langt jeg kan se rundt langs hele kanten, monteret nogen isolerings bats på 50mm på højkant, de er ret robuste og har en hvidlig lidt hård overflade.

Facaden:
facaden består af mursten og selve "tag-facaden" er af træ plade.
standard parcelhus agtig vil jeg tro.

Ved godt det hælder til den "dovne" løsning, men jeg jagter selvfølgeligt de huller jeg kan finde ved at løfte op i gammel iso. og ikke kun de steder hvor jeg alligevel fjerne den isolering der er for gammel og dårlig.
jeg har lige fjernet den gamle gangbro og kan se at musene de sidste 25 år har hygget sig rigtigt godt, også med alukraften. Og det skal selvfølgeligt tætnes på den rigtige måde.

Det der tiltaler mig ved fnuller er at man slipper for alle tilskæringerne omkring spær osv.
Der virker umiddelbart som om at fnuller vil pakke sig bedre omkring spær og rør, skortstene osv. og give færre sprækker end hvis man skulle skære sig ud af det.

og da jeg ikke er sikker på at kunne få alle huller og en 110% procent tæt dampspærre, tiltaler det mig også at man burde kunne bruge fnuller uden dampspærrer, så burde man vel være sikker?

ydermere skulle man kunne få noget som ikke var så rart for mus og andet utøj. man kan ikke helt slippe for det, men kunne man jage et par af dem ud ville det være rart 

Angående dampspærren, så har 


jeg ikke fået åbnet ned til den der infrarøde folie endnu, så der må jeg være svar skyldig

venlig hilsen Bjørn
Ja. Det jeg mente med facaden var udhænget i facaden.

Og det lyder som et helt normalt udhæng - med skjulte tagrender. Hvor skjulte tagrender jo blot kræver mere rensning og vedligeholdelse, men ellers ikke er noget problem! :o)

Årsagen til at der er udlagt vindpap er måske frygten/risikoen for tilstoppede tagrender og deraf følgende vand- råd- og fugtskader på udhænget! (Udover det kan det nemlig være svært at forestille sig formålet!)

Væk med det tagpap hvis tagrenderne frilægges. Selv om det osse øger risikoen for indtrængen af fygesne i loftrummet!

Udluftning/ventilation af tagrum kan man (næsten) ikke få for meget af.

Men kunner vi måske bare kalde det granuleret isolering(smateriale). Uanset arten!
ok.

ja den med vindpappet forstår jeg heller ikke helt selv.
Men gamle ejer var lidt af en kunstner på den sjove og forkerte måde, har ihvertfald stødt på mange mærkelige og ikke særligt hensigtsmæssige løsninger som blandt andet at sætte mineraluldsbat's i rygningen uden at have skumbølgeklodser isat, så kan man jo hurtigt forstille sig hvad der sker med den sne og vand der kommer derop.
Den sætter sig i spærkonstruktionen, spærrene tørrede dog op på under 1 døgn efter at ulden blev fjernet, og der er ingen tegn på råd eller anden skade.

Angående materiale arten, er det næsten underordnet, grundet til jeg tænkte på papiret var at det måske var bedre end mineral og sten, hvis nu dampspærren viser sig ikke at være 110% tæt.
hvilket jeg er helt sikker på at den nok ikke bliver.
medmindre jeg hiver hele møget ned, så skal den nok blive tæt, men det ville jeg helst undgå.

Bjørn
Annonce
Ja, der findes på mange "sjove" løsninger!

Deriblandt måske osse nogle som du og jeg laver her i 2013, men som om 30 år viser sig at være ret, helt, eller fuldstændigt tossede. .o)

Eksemplet med rygningen er nemlig rigtig godt.
For 20 år siden var der ikke noget krav om rygningsventilation. Det er der i dag ved den type tage. Udviklingen mht. bla. isoleringstykkelser, men osse indhøstede erfaringer idetheletaget har nemlig nødvendiggjort det!
Alene det forhold at folk ikke besigtiger deres tagrum fra tid til anden bevirker at højere ventilationskrav har været en god ting!

Men i dit tilfælde lyder det nu som om der er rigeligt tagrumsventilation.

Så det vil sige at du ikke vil være bange for at fjerne den isolering der er ødelagt og lade resten ligge, tætne dampspærren så godt som muligt, og så blæse fnuller ind.

Mvh Bjørn
Det er dig der skal være bange - ikke mig! :o)

Men hvis der er vindbrædder i tilstrækkelig højde hele vejen rundt og dampspærren er tætnet bedst muligt så er det nok godtnok.

Af brændhensyn SKAL der være et lag batts nederst - lige over koftbeklædningen!

Men det er jo noget af en rodebutik du får dig. Gammel isolering, nyt isolering i en del, indblæst granulat i en anden!

Og det er træls at fjerne gamle isoleringsbatts, men indblæst granulat er endnu værre. Men den tid den sorg jo! :o)

Endelig er der jo den mulighed at udlægge til 40 cm tykkelse - nu hvor du har bukserne a'

Endentlig gælder det jo helt generelt at man kan spørge sit forsikringsselskab i den slags tilfælde. Hvis de har en mening om det altså.

Men konklusionen må være at det ikke vil skade med noget mere isolering på loftet jo. :o)
Lad mig prøve at kommentere på det der fnuller ved at stille et par spørgsmål.

Hvor mange gange er kravet til isolering blevet skærpet. Hvor mange gange vil kravet blive skærpet i fremtiden. Kan der blive krav til eller opfundet bedre isolerings materiale fremtiden. Mindst et par gange har ejere af huset stået med spørgsmålet, skal jeg fjerne hele isoleringen - du står med det nu - og isolere fra bunden af med et andet materiale.

Hvad vil du helst fjerne fnuller, bats eller isolering i rulleform.

Personligt vil jeg aldrig isolere med fnuller, fordi jeg ved det skal fjernes senere enden helt eller delvis af mig eller andre.

Egentlig er det vel Hr Herluffe lettere at fjerne "fnuller"... En god industri støvsuger og et par tømninger

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis