Jordvarmepumpe: Overdimensioneret ?

Hej

Jeg har en jordvarmepumpe af typen Vølund Fighter 1145 15kw, og en 300 liter varmtvandsbeholder. Der er langt 2x300 meter 40 mm. slange i jorden.

Vores hus er nyt og er på 316 kvadratmeter fordelt på 2 fulde plan, med vandbåren gulvarme overalt. Energiklassen er klasse 2.


Yderligere har vi en garage på 104 kvadratmeter. Den er isoleret med 300 mm. styropor i betongulvet, 120 mm. klasse 34 isolering i hulmuren og 295 mm. klasse 34 isolering på loftet. Garagen skal kun holdes frostfri om vinteren.

Vølund har beregnet, at vi skulle skulle op på en 15 kw. varmepumpe, men nu har jeg talt med andre som mener, at det er vildt overdimensioneret.

Når jeg aflæser oplysninger på varmepumpen, har den kørt ca. 1600 timer, med 5000 starter, hvoraf 130 timer er anvendt til varmt vand. Det er ca. 1 år siden pumpen blev sat i drift.

Jeg mener, at have læst, at pumpen skal kører lang tid ad gangen og ikke have for mange stop, idet det skulle slide pumpe op ret hurtigt.

Er der nogen, som kan oplyse, om mit anlæg er overdimensioneret eller om det er ok ?

På forhånd tak !

Selvbyggeren

Hej Jeg har en jordvarmepumpe af typen Vølund... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Chr.

Tak for den e-mail som du sendte til mig.

M.h.t flow er jeg ret uvidende, men jeg kan huske, at VVS'eren bad om at få oplyst, hvor mange meter slange der var anvendt til kredsene i de enkelte rum. Jeg formoder, at han har anvendt disse data til indregulering. Er det ved den trådløse styring, at han har/burde have justeret noget ?

Kan jeg selv tjekke noget vedr. flow i slangerne/buffertanken (som er på 100 liter) ?

Selvbyggeren

Flowreguleringen skal laves på gulvvarmemanifolden, hvor der sidder nogle reguleringsskruer. Ved hjælp af en tabel og slangelængderne kan man finde ud af, hvor mange omgange hver af skruerne skal lukkes i. Den længeste kreds skal være helt åben, og resten skal knibes mere eller mindre. Princippet er, at der skal være dobbelt så meget flow gennem en slange, der er dobbelt så lang som en af de andre slanger. På den måde vil du, hvis du starter med alle slangerne fyldt med koldt vand, få varmen frem på samme tid i alle slangerne. Det giver den største energiafsætning i gulvvarmen, og den koldeste temperatur på varmebæreren. Det giver den bedste virkningsgrad på din VP.

I mangel på oplysninger om slangelængde kan man bruge arelaet af det rum, som den pågældende kreds dækker. Store rum kan have to kredse.

Jeg ved ikke, hvordan man justerer flowet, hvis gulvvarmen er en blanding af let og tung gulvvarme (let gulvvarme er trægulve med fordelingsslanger, mens tung gulvvarme er betongulve).

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

I mit hus er der 1 stk. gulvvarmemanifold i stuetagen, på 1. sal og i garagen. Varmestrøm til/fra garagen kan lukkes i huset på 2 haner over gulvet. Når nu kun gulvarmen til garagen aktiveres når det er vinter og kun har til formål at holde garagen frostfri, kan det vel bringe det omtalte flow ud at kontrol, eller er dette ligegyldigt ?

På VVS-ekspertens hjemmeside, har jeg set, at man kan få noget de kalder en flowmåler. Vil man kunne montere én af disse på hver kreds på manifolden og derefter kunne overvåge og regulere flowet helt præcist ?

http://www.vvs-eksperten.dk/index/flowmaler-t-g-v-fordeler-p6489

Selvbyggeren

Jeg er nu i dialog med Vølund, som har lovet at undersøge sagen nærmere og besvare mine spørgsmål. De vender tilbage, når de har talt med VVS'eren som har installeret anlægget.

Det seneste døgn har der været præcis 11 driftstimer og 26 starter. Hvis jeg har forstået det hele korrekt er det helt vildt, og tegn på, at noget er helt galt.

Selvbyggeren

Hej Selvbygger
Ovennævnte giver en belastning på 45,8%, ved en middel temp. på ca. -4 grader.
Start ca hver 55,4 minut og kører ca 25,4 minut.
Hvad er din start stop temp for gulvvarmen og hvad er start stop temp. for varmtvandsbeholderen?
For gulvvarmen siger man 5-10 grader difference.
Hvordan har andres med jordvarme kørt i tilsvarende tid?
Den 100 liter bufferbeholder bliver, alt andet lige, varmet 10 grader op på 4,4 minut, plus det aftag gulvvarmen tager.
Hvordan har varmen varet i huset, svingende temp eller konstant temp.?
Har du fået mine mails på "gmail"?
Hilsen
GSH
Annonce
Hej Selvbygger
TV2 vejrudsugt siger at det i nat mellem kl 04 og kl 07 bliver ca -9 grader.
VPO (Varmepumpeordninge) siger på deres hjemmeside at en korrekt varmepumpe dimensioneres efter en udetemp. på - 10 grader, med 100 % belastning.
Du har mulighed for, i nat, at få et "billed" af overdimensioneringen, selv om det er en kort periode.

Hilsen
GSH
Hej GSH

Tak for info. Jeg har lige tjekket, men jeg har desværre ikke modtaget mails fra dig på min Gmail.

Jeg synes, at temperaturen i huset er ret konstant, og jeg har ikke bemærket noget unormalt. I stueetagen, kan jeg se, at temperaturen på manifolden er henholdvis 25 og 30 grader. Temperaturen ude er i øjeblikket -2 grader.

Jeg har ikke ændret ved de indstillinger som VVS'eren og Vølunds servicemand har indtastet. Jeg har lige taget nogle billeder af de aktuelle skærmbilleder ved ovenstående temperatur. Måske nogen kan se noget som bør ændres. Jeg har ikke installeret klimaanlæg i huset så dette er ikke aktuelt.

Som du dog tidligere har skrevet, kan man nok ikke konfigurere sig ud af en overdimensionering, som ud fra dine beregninger virker meget voldsom.












Selvbyggeren

Hej Selvbygger
Der er sendt 3 mails i lørdags, samt 1 test-mail for 10 min siden, har du skrevet det rigtige før @ ?
Lidt "købmandsregning" ud fra givne forudsætninger, varmt vand for 4 personer, samt at dagens temperatur ikke er helt forkert hos dig.
Vølund størrelse 10 Kw vil være 100% belastet ved en udetemp på -10 til -12 grader
Vølund størrelse 12 kw vil være 100% belastet ved en udetemp på -16 til -17 grader
Vølund størrelse 15 kw vil være 100% belastet ved en udetemp på - 30 til -32 grader,
Tror Vølund at du bor 1000 km øst for Moskva?!
Eller at du skal have 30 grader i garagen?!

Jeg ved ikke hvordan man sender mail direkte til dig, prøv igen at sende mail direkte.

Venlig hilsen
GSH

Hej Selvbygger
Tak for direkte mail, mærkeligt at du ikke modtager mine mail, med bl.a. regnearket.
Beregningen af dit varmetab er ret simpel, det kan næsten klares over telefonen.
Mit telf.nr. er i kode
telfnr. x1-x2-x3-x4-3-3-3-x5
x1 = antal bokstaver i dit fornavn -2
x2 = antal bokstaver i dit efternavn
x3 = 1/4 del af antal bokstaver i dit efternavn
x4 = 1/2 del af antal bokstaver i dit efternavn
x5 = x1
Du må meget gerne ringe efter kl 16.
Hilsen
GSH
Hej GSH

Jeg har lige opdaget, at dine mails ligger i spambakken på min Gmail. Jeg siger mange tak og kigger på sagerne de kommende dage. I næste uge har Vølund lovet at vende tilbage med svar på mine spørgsmål. Herefter vil det være super godt, hvis jeg lige må ringe til dig, så vi kan vende sagen.

Endnu engang mange tak !

Selvbyggeren

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis