Hej LDS
Jeg står med et gammelt bøgeparket, hvor der ligger et tyndt lag slidt lak på. Denne lak er jeg gået igang med at fjerne og vil derfor gerne bede om lidt vejledning til efterbehandling.
Det drejer som en entre, stue og soveværelse, hvilket går at gulvet er ret udsat mht. trafik og anden belastning. Jeg ønsker et lyst og mat gulv, men stadig et (næsten) vedligeholdelsesfrit gulv.
Har flere bekendte der har lud- og sæbebehandlede gulve, men den løsning har jeg hørt ikke skulle være optimal på et bøgeparket da de små stave har lettere ved at slå sig, ifht. de brede stave der oftest ses ved gulve i fyr.
Jeg er derfor mest interesseret i lak, da det opfylder mit krav til vedligeholdelse, samt ikke påvirker gulvet med samme fugtighed.
Er der nogle der er dybt uenige med dette?
Da jeg ønsker et meget lyst gulv har jeg hørt det bedste er at lægge to lag hvidlak og derefter et lag klar mat-lak. Nu begynder jeg så at komme på dybtvand, for hvilken hvidlak skal man vælge og hvordan er den at arbejde med?
Skal det øverste lag lak været med UV-filter eller giver de underliggende lag nok beskyttelse til træet, så det ikke gulnes?
Hvem forhandler denne lak til en fornuftig pris og hvor meget skal man forvente at bruge?
Håber nogle har den færdige recept på et flot, pænt, lyst bøgeparket
På forhånd tak!