Dårlig cirkulation

Hej

Beklager den lange beskrivelse...

Problem 1: Jeg fik for ca. en måned siden problemer med det varme vand, dvs. der var meget lidt varmt vand og det blev ikke ligeså varmt som tidligere. Jeg mener problemet opstod efter en uges ferie, hvor huset stod tomt. Jeg endte med at få en vvs'er ud, som nørklede lidt med en 3-vejs ventil, og så var der varmt vand igen. Desværre varede det kun et par uge inden der atter var meget lidt (og ikke særlig varmt) varmt vand. Jeg har efterfølgende et par gang selv nørklet med ventilen og således fået gang i det varme vand igen, men det er jo ikke rigtig en løsning, hvis man skal blive ved med dét med jævne mellemrum.

Problem 2: Jeg ville så i sidste weekend have gang i radiatorerne, men det er ikke lykkedes at få dem varme overhovedet.

Situation: olie-fyr + varmtvandbeholder + radiatorer. Der ér vand på anlægget. Fyret varmer kedelvandet til ca 65 grader, som termostaten er indstillet til. Cirkulationspumpen (en Grundfor Alpha2 ser ud til at køre fint - jeg kan i hvert fald høre forskel hvis jeg ændrer indstilling på den. Kedelvandet løber efter pumpen direkte til varmvandsbeholderen og derfra enten retur eller videre til radiatorerne, alt efter indstillingen af 3-vejs ventilen.

Eftersom det hjalp at nørkle med 3-vejs ventilen, antog jeg at denne måtte være defekt, da jeg konstaterede at jeg ikke kunne få varme i radiatorerne. For at efterprøve dette, har jeg nu forsøgt med følgende. Afmonteret ventilen og blændet det tilhørende t-stykke af, således at al cirkulationen nu går fra fyr til pumpe til varmtvandsbeholder til radiatorer og retur. Altså er der ikke længere mulighed for at vandet kan løbe direkte retur efter varmtvandsbeholderen. Min tese var, at hvis ventilen var defekt, men alt andet ok, så ville jeg nu få både varmt vand og varme radiatorer. Efter 4 timer har jeg varmt vand (dog ikke så varmt som tidligere var normalt) men der er ingen varme i radiatorerne. Jeg har målt rørtemperaturer forskellige steder med et IR termometer. Det viser ca. 60 grader på begge sider af pumpen, men kun 24 grader efter varmtvandsbeholderen (og indløb ved nærmeste radiator) og 19 grader ved retur. Jeg har vedhæftet en lille tegning, som forhåbentlig forklarer hvad jeg har gjort.


Min foreløbige konklusion er at det i hvert fald ikke udelukkende er 3-vejs ventilen der er i udu (selvom den stadig kan være det), men at der er noget andet der forhindret kedelvandet i at cirkulere. Som jeg ser det er der 2 muligheder. Enten er det varmtvandsbeholderen, eller også er det returstrengen. Men hvis det var returstrengen, ville jeg ikke tro at problemet havde vist sig før jeg prøvede at slå radiatorerne til.

Er der én der har et godt bud på, hvad problemet kan skyldes?

På forhånd tak!

- Thorsten


mvh
Thorsten
Hej Beklager den lange beskrivelse...... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
God idé med at afkoble varmtvandsbeholderen for at hitte ud af om det er den, der er stoppet. Det bliver dog temmelig svært at komme til på grund af den trange plads. Ville følgende eksperiment være umagen værd (det kan jeg nemlig forholdsvis let komme  til):

Afkobl radiatorstrengen ved pkt 1 og 2 på tegningen herunder. Tilslut koldtvandshanen til pkt 1 og forsøge om vandet løber uforstyrret ud ved pkt 2. Altså samme omløbsretning som ved normal drift, men bare med koldt vand fra hanen for at se om der er hul igennem kedel, pumpe og varmtvandsbeholder. Giver det mening at forsøge? Vil pumpen bare lade vandet løbe igennem? (Jeg forestiller mig at både fyr og pumpe er slukket).


- Thorsten


mvh
Thorsten
ja det giver menig at forsøge da du så kan konstanter om der er hul igennem systemmet men både pumpe og fyr skal væres stoppet når du gør det(vandet løber bare lig igennem pumpen ingen problemer der) .Du kan osse gøre det ved radiator systemmet det sker der heller ikke noget ved. hvis du gør det skal du lige være obs på at din overtryksventil på systemmet kan åbne og lukke vand ud den vej osse og pas lige lidt på trykket hvis det er en gl installation husk du har normalvis max har 2 bar på anlægget og der kan godt være 10 bar på vandværksvandet

<p>&#160;stave fejl er gratis</p>
Er du sikker på dit diagram. Det er sjældent set at hele anlægget er i serie.

 varmetossen

hvad så har du fået kigget på dit anlæg og fundet fejlen

<p>&#160;stave fejl er gratis</p>
Mit næste træk er at prøve at spule vand igennem forskellige dele af systemet i et forsøg på at identificere hvor der er blokeret. Men det bliver først i weekenden, desværre.

Jeg lover en opdatering, når jeg ved mere ;-)


mvh
Thorsten
Annonce
Jeg er en gang truffet på en pumpe der var helt sat til med slam i løbehjulet så den slet ikke kunne pumpe noget.
Det er nemt at skille pumpen ad med de fire unbracoskruer og så tage motorhuset af. Vandet skal selvfølgelig tappes af .

Hilsen

 varmetossen

Jeg tog motorhuset af pumpen forleden dag netop for at kigge til løbehjulet. Det hjalp bare ikke umiddelbart fordi under motorhuset er drivakselsen (hvis det hedder sådan) stadig hermetisk forseglet med hvad der ligner et aluminium-hus. Der er kun en enkelt stor skrue for enden. Denne skruede jeg af, men kunne ikke se hvordan jeg skulle finde "videre ind"...

Jeg tager gerne et par billeder i weekenden, hvis det hjælper.


mvh
Thorsten
Hej..
Hvad kører du med af tryk i anlæget ?
og er du sikke på dit manometer virker ?
Mvh Jan J
Den ligger normalt omkring 1 bar. Jeg kan ikke være 100% sikker på at manometeret virker, men det går da i nul, når der ikke er vand på, og det lader til at stige realistisk når jeg fylder vand på, dvs. det begynder at vise stigende tryk når jeg kan høre at der er luftet ud osv.


mvh
Thorsten
Skrevet af tns på 05 okt 2012 09:54
Jeg tog motorhuset af pumpen forleden dag netop for at kigge til løbehjulet. Det hjalp bare ikke umiddelbart fordi under motorhuset er drivakselsen (hvis det hedder sådan) stadig hermetisk forseglet med hvad der ligner et aluminium-hus. Der er kun en enkelt stor skrue for enden. Denne skruede jeg af, men kunne ikke se hvordan jeg skulle finde "videre ind"...

Jeg tager gerne et par billeder i weekenden, hvis det hjælper.

prøv lige at tage et billede af den pumpe
Du kan kontrollere om den virker ved at skrue den store skrue ud når at den køre og se der ind.Hvis den ikke køre rundt så er der en stor flad kærv derinde prøv og drej den og se om der så kommer liv i den

<p>&#160;stave fejl er gratis</p>
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis