Hej folkens
Jeg var igår ude og køre i min Toyota Avensis ´99, og desværre ramte jeg en kansten under parkering (cirka med 10-20 km/t). Da jeg valgte at køre videre, var der ingen symptomer på eventuelle skader, og hverken dæk eller fælge så ikke ud til at være beskadiget.
På vej hjem kører jeg på motorvejen, og der er der til at starte med heller ikke problemer. Efter 20-30 kilometers kørsel på motorvejen med høj fart begynder bilen (også rattet) at ryste, og jeg vælger at trække ind på nødsporet. Min første tanke var, at højre fordæk var punkteret. Da jeg tjekker dækket, er der intet øjensynlingt galt med det.
Jeg vælger at køre videre og efter lidt mere kørsel med høj fart, begynder bilen at ryste meget voldsommere end før og trække mod højre. Jeg standser med det samme, idet bilen føles helt ukørlig, Da jeg tjekker dækket, er der igen ingen synlige skader, og alt ser ud til være okay i forhold til dækket. Men bilen føles helt ukørlig, ryster helt vildt (allerede ved 15-20 km/t) og trækker nu også mod højre.
Heldigvis er jeg ikke langt fra den udkørsel, jeg skal ud af, så med meget lav fart (20-40 km/t) på nødsporet, kører jeg hjemad og parkere bilen.
I dag om morgenen er dækket så punkteret, og det får mig til at tænke, at der alligevel ikke er noget galt med styretøjet. Men med lidt mere grubleri, kommer jeg i tanke om, at sidst mit dæk var punkteret og fælgen flækket, var disse symptomer ikke tilstede. Er det mon mit dæk, den er gal med?
Eller hvad er det ellers? Jeg har tænkt over, at måske trækaksel (herunder kardanled/aksel), bærearme, styre/bærekugle eller hjulleje kan være beskadiget, men kan ikke være helt sikker.
Hvad er jeres bud? Hvad kan det mon være?
På forhånd tak til alle og til dem, der kommer med en henvisning til mekanikeren, er dette allerede planlagt. Jeg vil bare gerne klare problemet hurtigst muligt og gøre mig klogere på, hvilke problemer mekanikeren eller jeg ville kunne komme i møde.
M.v.h Yunus